Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Få gode råd
  • Oplæg og workshops
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt

Natascha skriver sin egen historie

Jette og Natascha (i den røde kjole) sammen med familien

 

Gennem meget af sin barndom blev Natascha hverken set, hørt eller lyttet til. Det ændrede sig, da hun som 12-årig møder Jette Hill Ludvigsen, der hurtigt tager Natacha under sine vinger. Jette sørger blandt andet for, at hun får en bisidder, og for første gang oplever Natascha, at en voksen taler hendes sag.

Da den 12-årige Natascha en lørdag formiddag for knap ti år siden træder ind i Jette Hill Ludvigsens forretning, bliver der vendt op og ned på hendes liv. Her møder hun nemlig for første gang Jette, der skal vise sig at få stor betydning for Nataschas fremtid.

Hurtigt falder de to i snak, og det går op for Jette, at den 12-årige pige er blevet anbragt uden for hjemmet og nu bor på børnehjem. Da Jette tilbyder sig selv som plejemor og spørger Natascha, om hun kunne tænke sig at blive en del af en familie med mange børn, siger det jackpot i pigens øjne. ”Det var lidt ligesom forelskelse, og der opstod med det samme en kemi. Hun var vidunderlig, og jeg kunne se hende i min egen børneflok”, fortæller Jette.

Efter det første møde går der ikke lang tid før, Jette, hendes mand David og parrets børn med åbne arme byder det nye familiemedlem velkommen.

Føler sig set, hørt og lyttet til
Da Jette og David begynder at tage til møder med Natascha og sagsbehandleren, fornemmer de hurtigt, at der bliver talt hen over hovedet på Natascha, og det er tydeligt for parret, at hun ikke selv er med til at træffe beslutninger. Det er i det øjeblik, at Jette bestemmer sig for, at Natascha kun deltager i møder, hvis hun har en bisidder med. Det var årsagen til, at hun kontaktede Børns Vilkårs bisidderordning.

”Udsatte børn og unge ligger mig så stærkt på sinde, at jeg læser, lytter og suger en masse til mig. Derfor kendte jeg godt til bisidderordningen i Børns Vilkår”, fortæller Jette.

Dagen, hvor Natascha møder sin bisidder for første gang, står stadig soleklart i Jettes erindring, og hun husker tydeligt, at hun knap nok troede sine egne øjne, da hun ud af køkkenvinduet så en glad og smilende Natascha komme gående hen ad villavejen med håret flagrende ud til alle sider.

”Den pige jeg sagde farvel til inden mødet med bisidderen og den pige, der en time senere kom tilbage, troede jeg ikke var den samme. Hun strålede og var blevet bekræftet i, at der er nogle voksne, som faktisk lytter til hende”, smiler Jette.

Dengang Jette mødte Natascha for første gang, var hun en skrøbelig pige, der levede i kaos og ikke vidste, hvem hun selv var. I dag fortæller Jette, at Natascha er vokset op til at blive en selvstændig, ung pige, der har taget styringen over sit eget liv. Hvis man spørger Jette, er der ingen tvivl om, at Nataschas bisidder har spillet en stor rolle i den udvikling.

Havekoncert
I dag har Jette og hendes mand i alt ni børn hvoraf fem er biologiske og fire er plejebørn. ”Det er mig magtpåliggende, at hvis jeg kan gøre noget for udsatte børn, så skal jeg gøre det”, siger Jette. Det var netop en af grundene til, at hun d. 5. september afholdt en havekoncert i familiens baghave for at samle ind til Børns Vilkår. Arrangementet resulterede i en donation på 10.500 kroner til Børns Vilkår, som, Jette glæder sig over, kan være med til at gøre en forskel for andre udsatte børn og unge.

 

 

Bisidning fra Børns Vilkår

Børn og unge har ret til en bisidder, hvis de skal til en børnesamtale i kommunen eller til møde i Familieretshuset. Hjælpen rummer helt særlige muligheder for at understøtte barnets inddragelse i sin egen sag og sikrer, at barnets rettigheder overholdes, og at barnets ønsker kommer frem. Børns Vilkårs bisiddere er uddannede socialrådgivere, og har alle erfaring med at arbejde med børn og unge. 

Læs mere

Del denne side:

  • Forside
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Få gode råd
  • Lej vores kursus- og mødelokaler
  • Til fagpersoner
  • Bisidning - hjælp til børnesamtalen
  • Om Børns Vilkår
  • Ledige stillinger
  • Samarbejdspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Presse
  • Nyheder
  • BørneTelefonen
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
CVR: 10634792
Konto nr.: 5301 0000273744
Telefon: 35 55 55 59 Skriv til os

© All rights reserved - 2021

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
Cookies
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på bornsvilkar.dk, til indsamling af statistik og til markedsføring. Vi placerer først cookies, når du har givet dit samtykke. Et “Nej tak” sætter kun de nødvendige funktionscookies, inklusive den, som husker dit valg. Et “Ja tak” er et samtykke til alle typer cookies, mens en tilpasning sætter lige præcis de typer, du ønsker. Det er frivilligt, hvilke cookies du vælger at acceptere.
Tilpas selv hvilke cookies, der sættes
Nej takJa tak
Læs mere om vores cookiepolitik her
Tilpas mine cookie-indstillinger

Cookies

Udover de helt basale, nødvendige funktionscookies bruger vi cookies til at forbedre din oplevelse, mens du browser, analysere generelt på vores brugeres adfærd samt til at målrette annoncer til brugere, som har besøgt vores hjemmeside. Du bestemmer selv, hvilke typer af cookies, du vil give samtykke til. Ønsker du at trække dit samtykke tilbage, gøres det helt enkelt ved at slette alle eller de pågældende cookies.
Under vores cookiepolitik kan du læse helt detaljeret om hver enkelt cookie, hvem som sætter den og hvad dens funktion er (som oplyst af leverandøren).
Nødvendige
Altid aktiveret

Nødvendige cookies er cookies, som er absolut nødvendige for at hjemmesiden kan fungere. Uden dem vil du simpelthen ikke kunne bruge siden – faktisk den eneste cookie, du stensikkert kan nyde uden dårlig samvittighed. De sikrer, at basale funktioner kan køre og at sikkerheden er i orden.
Ingen af disse cookies indeholder personlig information om dig som besøger.

Statistik

Vi vil så gerne blive klogere på, hvad vores brugere læser – hvad interesserer dig, hvilke sider skal vi arbejde på, hvad duer slet ikke? Hvordan finder du frem til os?
Cookies i kategorien Analytics bruges til at analysere på hjemmesidens trafik.
Vi (Børns Vilkår) kan ikke identificere dig som bruger. Vores analyser kigger på adfærd generelt i større grupper. Men da vi bruger Google Analytics til disse rapporter, kan vi ikke give dig en garanti for anonymitet. Hvis du har en Google konto og er logget ind i browseren, mens du besøger vores side, kan vi ikke garantere at Google Analytics ikke bruger den selvsamme cookie til at opdatere din profil.

Markedsføring

Lad os være ærlige: Vi vil gerne kunne målrette nogle annoncer til dig. Mest af alt fordi vi ikke har jordens største markedsføringsbudgetter, for vi har andre ting, vi hellere bruger pengene på. Derfor giver det mening at bruge vores annoncekroner på nogle venner, vi kender i forvejen, fremfor nogen, vi aldrig har mødt,
Hvilken slags annoncer kan du så få? Tilbud om at støtte os, enten økonomisk eller med din tid som frivillig. Tilbud om at deltage i en konference, hvis du fx har læst rapporten bag. Annoncer om nye gode råd til forældre, som i forvejen har besøgt sider om netop det emne. Med andre ord: Du går glip af en masse spændende, hvis du siger nej :-)
Når det så er sagt: Vi er bare glade for, du er her. Ikke et ondt ord fra os, hvis du ikke vil have målrettet annoncering fra os (og dermed dele din adfærd med Google, Facebook, YouTube osv.)

Andre

Cookies i denne kategori er lidt de mærkelige blandinger i bagerens vindue. De fleste af dem har et dobbelt formål; typisk både analyse og markedsføring. For nogles vedkommende er beskrivelsen fra leverandøren endda lidt vag i forhold til brugen, så den er lidt åben for fortolkninger. Det gør, at vi putter dem i en kategori for sig selv, så du selv kan tage stilling og vælge.

Gem & Acceptér