Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Opmærksomme voksne blev Seths vej ud af kriminalitet

Foto af Seth

 

I sine tidlige ungdomsår kom Seth Sarpong ud på et kriminelt skråplan, men mødet med forstående og opmærksomme voksne fik ham på rette spor. I dag er han uddannet socialrådgiver, arbejder med udsatte unge på Nørrebro og rapper under navnet Bar Z.

Seth Sarpong er født og opvokset omkring Lundtoftegade, hvor han og det meste af hans familie stadig bor. Ligesom mange andre af Seth Sarpongs venner fra kvarteret i København NV kom han i 13-14- årsalderen ud på et skråplan og begik småkriminalitet som tyveri af scootere og hærværk. Det var i tomrummet, når fritidsklubben lukkede, og de kedede sig, at kriminaliteten så småt begyndte, fortæller han.

Da Seth var 14 år, blev han for første gang anholdt. Sammen med tre venner fra kvarteret havde han drønet rundt i en stjålet bil i Nørrebros Nordvest kvarter, indtil Politiet til sidst påkørte bilen og stoppede jagten. Anholdelsen blev et af vendepunkterne i Seths liv.

“Jeg fik en kontaktperson og blev tilknyttet et projekt med andre unge. Samtidig fik jeg økonomisk støtte til at dyrke amerikansk fodbold, så der var flere ting, der gjorde, at jeg fik øjnene op for andre ting og andre mennesker. Jeg kom ud af den boble, vi havde omkring Lundtoftegade. Og jeg blev støttet meget af de voksne i hele forløbet, der troede på mig,” siger Seth Sarpong.

Mødet med støttende voksne gav Seth Sarpong nogle værktøjer til at bryde ud med det miljø, han var vokset op i, og modet og troen på at han kunne gennemføre en gymnasial uddannelse. Sideløbende med sin uddannelse har han dyrket sin interesse for rapmusik, som han blev introduceret for af en fritidspædagog, da han var 10-11 år.

“Når jeg ser tilbage, har der jo bare været en masse voksne, der tilsammen har hjulpet mig videre i en retning, der gav mening for mig. Og som har inspireret mig til at lave de ting, som jeg gør i dag,” fortæller han.

 

Hjælper udsatte børn og unge

Til trods for en vellykket studentereksamen fik Seth afslag på socialrådgiver-studiet, og blev herefter en smule fortvivlet. Skæbnen ville, at han på en bænk i Lundtoftegadekvarteret tilfældigt mødte Sandy Madar, direktør for den Sociale Retshjælp, der efter at have hørt hans historie inviterede ham op på hendes kontor. Hun vil hjælpe ham videre, hvis han ville hjælpe hende med hendes projekt. Året efter kom Seth ind på uddannelsen som socialrådgiver, som han i dag har gennemført.

Seth Sarpong arbejder nu for at være som de voksne, han selv har mødt gennem sine ungdomsår. Han er formand for et projekt kaldet Street Managers, der netop hjælper og støtter udsatte børn og unge på Nørrebro – blandt andet igennem rapmusik.

“Man skal gribe de chancer, man får, og tage et ansvar for det, man gør. Den tillid Sandy Madar gav mig, var den, der fik mig ind på uddannelsen som socialrådgiver. Siden dengang jeg begik småkriminalitet har jeg virkelig mødt de rigtige voksne, kan man sige. De har sat deres præg på mig,” siger Seth og forsætter.

“For mig var det afgørende, at jeg fik en hjælpende hånd og nogle kontaktpersoner, der forstår ens situation. Jeg er ret sikker på, at det ikke havde hjulpet mig at blive mødt af en hård straf og blive placeret et sted, hvor jeg kun mødte andre kriminelle.”

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik