Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt

På BørneTelefonen lærte Fie, at mobningen ikke var hendes egen skyld

 

Første gang Fie ringede til BørneTelefonen gik hun i 3. klasse. Hun havde fået et lille visitkort udleveret i klassen, hvor nummeret stod, og da tårerne en dag pressede sig på, var nummeret det første hun ringede til. Siden fulgte mange opkald.

”Mobningen startede på et tidspunkt, da jeg skiftede skole. Her gjorde min rolle som den nye pige i klassen mig til et nemt offer. Jeg blev mobbet, tæsket og fik sendt sms’er om, at jeg skulle begå selvmord,” fortæller hun.

De voldsomme oplevelser gav Fie et behov for at snakke med en voksen, som ikke kendte hende. Nogen som ville komme med andre råd end lærerne og forældrene. Derfor valgte hun at ringe til BørneTelefonen, hvis nummer hun engang havde fået udleveret i klassen.

”Jeg husker, at jeg var meget nervøs, første gang jeg skulle til at ringe. Skulle jeg præsentere mig selv? Og hvordan skulle samtalen overhovedet starte? Heldigvis var de bare så hurtige til at spørge ind til konkrete ting. Og derfra kunne vi tale bredt om alle mulige oplevelser og følelser, så der blev pludselig åbnet for en helt masse emner,” fortæller hun. Herefter blev rådgivningslinjen en fast samtalepartner i Fies liv.

”I nogle perioder ringede jeg flere gange om måneden. Det var som om de altid smilede, når man ringede til dem. Som om de bare sad klar til at lytte på én. Det var meget trygt, og jeg kunne få gennemarbejdet mine følelser og oplevelser her,” fortæller hun.

Fik styrke til at stå imod

Ud over at give Fie et rum, hvor hun kunne få snakket og grædt, så lærte hun også nogle vigtige ting om, hvad hun skulle gøre, når mobningen tog over:

”Jeg havde snakket med en kvinde på BørneTelefonen, der fortalte, at det ikke var mig, der var noget galt med. At det var de andres behov at mobbe, og at det ikke havde noget med mig at gøre. Det råd har jeg brugt rigtig meget,” fortæller Fie.

Særligt husker hun én situation, hvor rådgiverens ord sad i hende: ”En dag var der en dreng i skolen, der sagde til mig, at mine snørebånd var gået op. Da jeg bukkede mig ned for at kigge på dem, hældte han en spand vand udover mig. Her valgte jeg at rejse mig op, tælle til 10 og sige til mig selv ’hvor er det synd for ham, at han har det behov’. Det giver meget styrke at lægge det ansvar fra sig, og jeg har brugt det meget fremover,” fortæller hun.

I dag er Fie 19 år gammel og deltager i 2018 i talentshowet Miss Denmark. I den forbindelse ville hun gerne skabe opmærksomhed om BørneTelefonen.  

Læs mere om BørneTelefonen her


 

Del denne side:

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Send krypteret mail
CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 0001161116
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik