Sofie ville ikke flytte fra sit opholdssted
Sofie er 12 gammel. Hun har autisme og ADHD og bor på et socialpædagogisk opholdssted. Der er hun glad for at være. Men kommunen og hendes forældre synes ikke, hun udvikler sig nok. Derfor har de vurderet, at hun skal flytte. Sofies pædagoger hjælper hende med at ringe til Børns Vilkår, så hun kan få en bisidder. Det bliver Maria.
Maria mødes med Sofie, som siger, hun ikke vil flytte. Hun føler sig tryg på opholdsstedet, og hun føler selv, at hun udvikler sig. Hun er glad for personalet, sin hverdag og sine rutiner. Det har taget lang tid for hende at komme dertil, og det vil være hårdt for hende at starte forfra. Maria forbereder Sofie på det næste skridt i sagen.
Sofie har svært ved at få sagt det, hun gerne vil, da de mødes med sagsbehandleren. Hun er nervøs og overvældet. Maria hjælper med at fortælle sagsbehandleren, at Sofie gerne vil blive på opholdsstedet. Men sagsbehandleren afgør alligevel, at hun skal flytte, selvom Sofie er uenig.
Maria gør opmærksom på, at nye rettigheder på det tidspunkt netop er trådt i kraft for 12-årige. Siger barnet nej, skal det behandles i en højere instans. Det vidste sagsbehandleren ikke.
“Maria kan mærke på hende, at det betyder noget. Det her er vigtigt for Sofies liv.”
Maria hjælper Sofie med at klage over afgørelsen. Sofie kendte ikke til sin handleplan med alle de mål, der var sat for hendes udvikling. Maria spørger hende, om hun er enig i de mål, der er sat. De taler handleplanen igennem og laver klagen med udgangspunkt i den. Her argumenterer de for, hvorfor hun skal blive på opholdsstedet, og at hun udvikler sig der.
Derefter sendes klagen til sagsbehandleren. Sagsbehandleren laver en indstilling til børn og unge-udvalget om, at de ønsker at flytte Sofie fra opholdsstedet. Sofie får tilbudt en advokat under sagens behandling. Børn- og ungeudvalget behandler sagen, men udvalget træffer afgørelse om, at Sofie skal flytte mod sin vilje. Advokaten hjælper Sofie med at klage til Ankestyrelsen. Her skal hun til en ny samtale, hvor hun igen fortæller, hvorfor hun ikke vil flytte. Sofie har igen sin advokat med til mødet. Hun er nervøs. Maria kan mærke på hende, at det betyder noget. Det her er vigtigt for Sofies liv.
Ankestyrelsen vægter Sofies udsagn højt og beslutter, at hun kan få lov til at blive på opholdsstedet. Sofie er lykkelig. Hun er glad for at have haft Maria ved sin side under hele forløbet, så hun kunne få hjælp til at sige det, hun ville.
Anonym case. Sofie er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med hendes identitet.