Valdemar fik selvmordstanker efter forældrenes skilsmisse
Det tog hårdt på 13-årige Valdemar, da hans forældre blev skilt. Men med hjælp fra en bisidder hos Børns Vilkår fik Valdemar hjælp til at få gjort noget ved sine svære tanker og fik startet en dialog med kommunen.
Skænderier, konflikter og frustrationer.
For 13-årige Valdemar var det hverdag. Han ville væk hjemmefra, og så ikke anden løsning end at ringe til BørneTelefonen hos Børns Vilkår. Han havde nemlig forsøgt at fortælle om sine problemer med forældrenes skilsmisse til både sin skole og kommunen, men de hjalp ham ikke.
Valdemars forældre er skilt, og før skilsmissen skændtes de rigtig meget derhjemme. Han har det så skidt, at han må blive hjemme fra skolen. Da forældrene boede sammen, kunne de også finde på at smide ting efter hinanden, og de kunne slås og Valdemar blev skubbet. Det har sat dybe ar hos ham.
Han ringede til bisidderordningen hos Børns Vilkår, og kom i kontakt med Lene, der er en af bisidderne. Hun hjalp ham med at få hul igennem til kommunen. For Valdemar havde ét ønske; han ville bare gerne have, at der var en, der ville lytte til ham og hjælpe med at gøre noget ved situationen derhjemme.
Ville ikke leve mere
Valdemar mødtes med Lene i en park. Mens de gik rundt, fortalte han, at hans forældre havde svært ved at tale sammen, og når de endelig talte sammen, talte de meget grimt til hinanden. For eksempel kunne de alle tre være til det samme arrangement på hans skole, hvor de kunne finde på at råbe ad hinanden, og det blev altid en dårlig oplevelse.
Valdemar ville hverken være hos sin mor eller far, for han kan ikke holde ud, at de talte så grimt til og om hinanden. Faktisk havde han haft så tunge tanker, at han nogle gange ikke har lyst til at leve mere. Det havde han sagt både til skolen og kommunen, men han fik ikke hjælp.
Lene fortalte ham, at det var meget alvorligt, og fortalte ham, at selvom man er barn, så har man nogle rettigheder. Kommunen har blandt andet pligt til at tilbyde et barn en samtale, hvis barnet ønsker det.
Lene fandt ud af, at Valdemar i forvejen var tilknyttet en sagsbehandler, som Lene efterfølgende kontaktede.
To uger efter var Valdemar og Lene til en samtale i kommunen.
Hul igennem til kommunen
Til samtalen havde Valdemar det skidt, og han rystede over hele kroppen. Han sagde ikke ret meget, og fik hjælp af Lene til at huske at fortælle, hvad han havde på hjertet. På et tidspunkt sagde Lene:
”Inden mødet fortalte du, at du var så ked af det, og at du bare ikke havde lyst til at leve.”
Valdemar svarede bekræftende på, at det var sådan, han havde det. Sagsbehandleren sagde, at sådan skal man ikke have det, og at det var nødvendigt at tale med nogle fra psykiatrisk skadestue for at høre, hvordan man kunne hjælpe ham.
Inden Valdemar blev kørt til psykiatrisk skadestue, bad han Lene om at blive og vente på, at han blev kørt afsted dertil, og det gjorde Lene selvfølgelig.
Nødvendigt med den rette hjælp
Lene kontaktede Valdemar for at spørge, hvordan det gik på psykiatrisk skadestue. Hun fortalte også Valdemar, at han altid kunne ringe, hvis han havde brug for hjælp. Valdemar var glad for, at hun ville lytte til ham og fortælle kommunen, hvor skidt han havde det.
Lene håber, at kommunen sætter en proces i gang, så Valdemar kan få den rette hjælp til sine svære tanker, der er forårsaget af forældrenes skænderier, konflikter og frustrationer.
Artiklen er skrevet på baggrund af interview med Lene om Valdemars forløb. Begges navne er anonymiserede og historien er anonymiseret. Fotoet er et modelfoto.
