Ville ikke se voldelig far
Mikkel og Sebastian på 8 og 10 år befandt sig på et krisecenter. De havde ikke set deres far i næsten et år.
Sidst Mikkel og Sebastian så deres far, slog han moderen rigtig hårdt og rigtig meget. Derfor var de nu på krisecenter sammen med deres mor.
Da bisidderen mødte familien for første gang, sagde Sebastian, den yngste, ikke så meget. Mikkel var fattet, han vidste hvad mødet gik ud på, og fortalte, at han og lillebroren ikke havde lyst til at være sammen med deres far. Det følte sig usikre på, hvad han kunne finde på at gøre, særligt ved deres mor.
Bisidderens skulle hjælpe drengene med at blive hørt til en børnesamtale i Statsforvaltningen. Det krævede, at drengenes oplevelser og ønsker blev afdækket, og at bisidderen forberedte drengene på, hvad en børnesamtale er og hvad en afgørelse ville kunne medføre. Bisidderen tog med som støtte til samtalen og fulgte op bagefter.
Efter en måneds tid, vendte Statsforvaltningen tilbage med en afgørelse: Drengene skulle ikke se deres far. De skulle heller ikke have telefonisk kontakt.
Mikkel og Sebastian ønsker var imødekommet.
Drengene smilede, da bisidderen spurgte, om de var tilfredse med afgørelsen: “Det var jo det, vi havde bedt om,” sagde Mikkel.
Nu kunne et ny kapitel begynde med en ny lejlighed og en ny skole, de allerede havde besøgt.
Artiklen er skrevet på baggrund af interview med bisidderen om Mikkel og Sebastian forløb. Deres navne og historie er anonymiseret.
