Klimabekymringer

Hvis barnet bekymrer sig om klimaforandringer eller ting det har set og hørt i for eksempel medierne, er det vigtigt, at det kan fortælle om det. Tankerne kan for eksempel opstå i forbindelse med et nyhedsindslag eller nogle billeder, som barnet har set. For andre kan det være en mere eller mindre daglig bekymring. Det vigtigste er, at man som voksen generelt signalerer til barnet, at de kan komme med det, der fylder. At man er parat og nærværende, når barnet har brug for at dele tanker eller følelser. Børn skal ikke stå alene med deres bekymringer, så de vokser i stilhed.

Vis, at du kan tåle at høre barnets tanker. Nogle børn oplever, at de voksne siger; ”Det skal du ikke bekymre dig om”. Det kan være vel ment, men det får desværre ikke bekymringerne til at forsvinde – tværtimod. Børn kan have brug for at ”tømme bekymringsbanken”. Det betyder, at man skal lade dem tømme hovedet, uden med det samme at komme med svar, løsninger eller modargumenter. Bekymringer eller frygt for klimaforandringer eller fremtiden er ikke farlige i sig selv. De har måske bare brug for at lette hjertet, føle sig taget alvorligt og mærke, at den voksne kan rumme de tanker og følelser, som de har brug for at dele.

At bekymre sig om klimaet er et tegn på empati og omtanke. Anerkend de værdier og styrker, som bekymringerne er et signal om. Men fortæl også barnet, at de ikke skal gå alene med bekymringerne. Sig for eksempel ”Der er mange børn, der har det som dig. Som også tænker på, at vi skal passe godt på jorden”. Eller at ”der er mange mennesker i verden, der arbejder for at passe på jorden og vores samfund”. Man kan måske komme med eksempler, på nogle af de ting der sker, og som er tegn på, at folk bliver bedre til at passe på miljøet (for eksempel affaldssortering, udvikling af elbiler, genbrug, organisationer der fokuserer på klimaet m.m.)

Noget af det der påvirker, og i nogle tilfælde forværrer, børn og unges bekymringer om klimaet, er oplevelsen af at ingen gør noget. En del børn frustreres over, at der ikke gøres nok i samfundet, i verden, i familien eller i vennegruppen. Ingen har alene ansvaret for klimaforandringerne. Men det kan hjælpe på bekymringerne, at børnene mærker, at man handler. Det kan man gøre på en rar måde, og i fællesskab. For eksempel ved at samle skrald på stranden, øve sig i at finde de flotteste genbrugsjulegaver, lave sjove figurer ud af genbrugsmaterialer, eller finde lækre retter uden kød. Det vigtigste er, at det giver mening i jeres familie, og at man gør noget i fællesskab.

Oplever du at blive bekymret for, om dit barns tanker og følelser bliver for voldsomme og fylder for meget, så er det vigtigt, at du deler den bekymring med nogen. Det kan være andre voksne omkring barnet (i familien eller i skolen). Det kan også være at du har behov for at dele bekymringerne med en fagperson, for eksempel en læge. Du er også velkommen til at kontakt Børns Vilkårs ForældreTelefon og få børnefaglig rådgivning. Det er gratis og anonymt.