Klimabekymringer
Klimabekymringer
Det er almindeligt at det, der sker rundt omkring i verden, og som børn og unge hører om i for eksempel nyheder, på sociale medier, i klasseværelset eller rundt om middagsbordet, kan lede til forskellige følelser, tanker og spørgsmål. En af de ting, der kan fylde for en del børn og unge, er tanker om klimaet og klimaforandringer. De har måske set billeder af skovbrande og oversvømmelser i medierne, som har gjort dem bekymrede og bange.
Det kan føre til følelser som for eksempel angst, bekymringer, tristhed, frygt, skam, afmagt og utryghed omkring fremtiden. De følelser er ikke farlige, selvom de kan være ubehagelige. Det er helt almindeligt at opleve den slags følelser, som reaktion på foruroligende nyheder. For der er noget at bekymre sig om. Derfor er følelserne i virkeligheden en sund og omsorgsfuld reaktion på en konkret udfordring. Men det er vigtigt, at børnene ikke står alene med deres tanker og bekymringer.
Når vi på siden her, bruger betegnelserne klimaubehag eller klimabekymringer dækker det over de mange tanker og følelser, som mennesker (heriblandt børn og unge) kan opleve, når de ser og hører om blandt andet klimaforandringer. Man kunne også vælge at kalde det klimaempati eller klimaomtanke. For det er netop ofte empati og omtanke, som bekymringerne udspringer af.
Vi har samlet nogle anbefalinger til voksne, i forhold til hvordan man kan tale med sine børn om klimabekymringer. Det vil dog være forskelligt, hvordan og hvor meget det fylder for børn og unge. Derfor vil det være forskelligt, hvad barnet har brug for. Tag altid udgangspunkt i dit kendskab til barnet, barnets alder og følelsesmæssige tilstand. Anbefalingerne er generelle og vejledende.
Siden er udarbejdet i samarbejde med psykolog og ekspert i klimapsykologi, Solveig Roepstorff.
Anbefalinger til hvordan du kan tale med dit barn om klimabekymringer
Børn skal føle sig set, hørt og forstået
Hvis barnet bekymrer sig om klimaforandringer eller ting det har set og hørt i for eksempel medierne, er det vigtigt, at det kan fortælle om det. Tankerne kan for eksempel opstå i forbindelse med et nyhedsindslag eller nogle billeder, som barnet har set. For andre kan det være en mere eller mindre daglig bekymring. Det vigtigste er, at man som voksen generelt signalerer til barnet, at de kan komme med det, der fylder. At man er parat og nærværende, når barnet har brug for at dele tanker eller følelser. Børn skal ikke stå alene med deres bekymringer, så de vokser i stilhed.
Lyt barnet til ende
Vis, at du kan tåle at høre barnets tanker. Nogle børn oplever, at de voksne siger; ”Det skal du ikke bekymre dig om”. Det kan være vel ment, men det får desværre ikke bekymringerne til at forsvinde – tværtimod. Børn kan have brug for at ”tømme bekymringsbanken”. Det betyder, at man skal lade dem tømme hovedet, uden med det samme at komme med svar, løsninger eller modargumenter. Bekymringer eller frygt for klimaforandringer eller fremtiden er ikke farlige i sig selv. De har måske bare brug for at lette hjertet, føle sig taget alvorligt og mærke, at den voksne kan rumme de tanker og følelser, som de har brug for at dele.
Anerkend barnets betænksomhed
At bekymre sig om klimaet er et tegn på empati og omtanke. Anerkend de værdier og styrker, som bekymringerne er et signal om. Men fortæl også barnet, at de ikke skal gå alene med bekymringerne. Sig for eksempel ”Der er mange børn, der har det som dig. Som også tænker på, at vi skal passe godt på jorden”. Eller at ”der er mange mennesker i verden, der arbejder for at passe på jorden og vores samfund”. Man kan måske komme med eksempler, på nogle af de ting der sker, og som er tegn på, at folk bliver bedre til at passe på miljøet (for eksempel affaldssortering, udvikling af elbiler, genbrug, organisationer der fokuserer på klimaet m.m.)
Giv barnet håb, og fokusér på fællesskabet
Noget af det der påvirker, og i nogle tilfælde forværrer, børn og unges bekymringer om klimaet, er oplevelsen af at ingen gør noget. En del børn frustreres over, at der ikke gøres nok i samfundet, i verden, i familien eller i vennegruppen. Ingen har alene ansvaret for klimaforandringerne. Men det kan hjælpe på bekymringerne, at børnene mærker, at man handler. Det kan man gøre på en rar måde, og i fællesskab. For eksempel ved at samle skrald på stranden, øve sig i at finde de flotteste genbrugsjulegaver, lave sjove figurer ud af genbrugsmaterialer, eller finde lækre retter uden kød. Det vigtigste er, at det giver mening i jeres familie, og at man gør noget i fællesskab.
Bliver du bekymret – så ræk ud
Oplever du at blive bekymret for, om dit barns tanker og følelser bliver for voldsomme og fylder for meget, så er det vigtigt, at du deler den bekymring med nogen. Det kan være andre voksne omkring barnet (i familien eller i skolen). Det kan også være at du har behov for at dele bekymringerne med en fagperson, for eksempel en læge. Du er også velkommen til at kontakt Børns Vilkårs ForældreTelefon og få børnefaglig rådgivning. Det er gratis og anonymt.
Jeg er en pige på 15 år, og jeg er bange for at leve. Jeg er rigtig bange for klimaforandringerne. Jeg er meget opmærksom på at gøre mindst muligt skade, men hvad nytter det at jeg prøver når ingen andre prøver. Det gør mig helt panisk at tænke på, at vi kun har indtil år 2030, før vi ikke kan rette op på ødelæggelserne.
Hvad siger BørneTelfonen?
Se BørneTelefonens råd til børn og unge omkring klimabekymringer.
