Linda er uddannet pædagog og lærer. Hun er pt. sygemeldt

Blev frivillig i 2021

Hvorfor har du valgt at være frivillig hjemmerådgiver for BørneTelefonen?
Jeg ville gerne bidrage med noget til samfundet, selvom jeg blev syg. Jeg fandt på at være frivillig hos BørneTelefonen, da det gik op for mig, at jeg kunne være frivillig hjemmefra. Da jeg begyndte at være frivillig, kunne jeg ikke forpligte mig til at komme et sted hen. Og jeg vidste, at BørneTelefonen (og Børns Vilkår) gør et stort stykke arbejde for de børn, der ikke har den opbakning hjemmefra, som kunne sikre deres udvikling og muligheder.

Hvad giver det dig af at være frivillig?
Det giver mig en kæmpestor tilfredsstillelse at bidrage til, at nogle børn, der ellers ikke har voksne mennesker at betro sig til, får svar på deres spørgsmål og dilemmaer. Jeg er så glad for at kunne bidrage til, at børnene kan føle sig hørt og forstået. Selvom det lyder meget kliché-agtigt, så er jeg glad for at vide, at mine evner bliver brugt på en god måde. De ting, jeg kan, går ikke til spilde, selvom jeg er syg.

Hvad vil du fortælle til andre, der overvejer at blive frivillig?
Prøv det. Mærk på egen krop, hvilken tilfredsstillelse det giver at gøre noget for nogen.

Mød de frivillige

Tilbage

Hvad passer bedst til dig?

Se mulighederne for at blive frivillig hos Børns Vilkår

Er du mest til at rådgive telefonisk? Eller skriftligt? Vil du være frivillig i Aarhus, i Valby eller hjemmefra? Vil du rådgive børn, unge eller måske forældre?

Find det rigtige frivilligtilbud, der passer til dig og dit øvrige hverdagsliv.

Læs mere