Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt
Nyhed: 25-02-2021

17 tidligere Godhavnsdrenge får erstatning

Staten anerkender ansvaret i Godhavnssagen, og 17 tidligere anbragte på børnehjemmet får nu hver en erstatning på 300.000 kroner.

Det var et længe ventet punktum for mange tidligere anbragte, da statsminister Mette Frederiksen i august 2019 på statens vegne undskyldte for den misrøgt, tidligere børnehjemsbørn oplevede på Godhavn og andre børnehjem gennem 1960’erne og 1970’erne.

Men undskyldningen var ikke et endeligt punktum for alle. Sidste år valgte 17 af de tidligere anbragte på Godhavn at stævne staten og hver søge en erstatning på 300.000 kroner. Børns Vilkår har været med til at vurdere, hvilke sager der med størst sandsynlighed kunne danne præcedens i lignende sager fremadrettet.

Staten og de 17 tidligere Godhavnsdrenge har nu indgået forlig, så retssagen kan aflyses, og de tidligere anbragte får den erstatning, de har krævet.

”Vi er naturligvis rigtig glade på disse menneskers vegne. Vi er også glade for, at regeringen har påtaget sig et ansvar, og at sagerne er blevet afgjort uden om domstolene. Vi ved, hvor langsommelige og opslidende disse sager kan være – i nogle tilfælde ligefrem re-traumatiserende. Vi håber derfor, at kompensationen til mændene fra Godhavn kan have en helende virkning,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Giver håb for andre lignende erstatningssager
Børns Vilkår ser forligstilbuddet fra staten som et signal om, at regeringen er enige i, at undskyldningen ikke kunne stå alene, og at der, ligesom det har været tilfældet i mange af de andre lande, hvor der er givet lignende undskyldninger, bør følge en økonomisk kompensation med.

Hos Børns Vilkår ligger der flere sager, som har afventet udfaldet af denne sag. Statens tilbud om at indgå forlig giver derfor fornyet håb til de mange, som har ventet resultatet med spænding.

”Vi vil, sammen med de advokater, der er involveret i vores erstatningsprojekt, nu gennemgå de sager, der venter, med henblik på at vurdere, om der bør anlægges flere sager ved domstolene. Allerhelst så vi dog, at man, som vi igennem en længere periode har drøftet med skiftende justitsministre, finder et alternativ til domstolsprøvelse, så vi ikke skal trække sårbare borgere igennem årelange juridiske tovtrækkerier med risiko for re-traumatisering,” siger Rasmus Kjeldahl.

Advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater førte sagen for de 17 Godhavnsdrenge og er meget tilfreds med resultatet.

”Mine klienter har nu fået fuldt medhold i det krav, vi har rejst, og jeg kunne derfor ikke have ønsket mig et bedre resultat. Vi ser afslutningen som udtryk for, at staten anerkender ansvaret for de grusomheder, der overgik drengene på Godhavn. Med undskyldningen påtog staten sig det moralske ansvar – med erstatningen har de nu også påtaget sig det juridiske ansvar”, siger Mads Pramming.

Få nyt om Børns Vilkår

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.

  • Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Del denne side:

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Send krypteret mail
CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 0001161116
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik