Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt
Nyhed: 08-10-2014

66.000 børn bager til fordel for BørneTelefonen

I dag svinger 66.000 børn i hele Danmark kagerullerne, når ’Bag for en Sag’ fløjtes i gang landet over. Børn i institutioner bager, sælger bagværket og skænker overskuddet til Børns Vilkår.

Der leges med dej og trilles boller, når 66.000 børn i Danmark i dag deltager i ’Bag for en Sag’, der støtter Børns Vilkårs indsamlingsarbejde på 10. år. Børn i institutioner bager alverdens kager, pølsehorn og endda pandekager over bål. Derefter sælger de bagværket og skænker overskuddet til Børns Vilkår. På den måde hjælper børnene i Danmark andre børn, der har det svært.

Mange pædagoger og lærere landet over bruger anledningen til at åbne børnenes øjne for, at nogle børn har det svært. Det kan fx være i form af temadage om mobning i skolerne eller emneuge om venskaber i børnehaven.

’Bag for en Sag’ blev sidste år en stor succes – i alt indsamlede bagende børn landet over godt 1,4 mio. kroner, som bl.a. gik til Børns Vilkårs BørneTelefon. Sidste år havde rådgivningen knap 33.000 samtaler med børn og unge, der fik hjælp til alt fra skilsmisse og mobning til vold og overgreb. 

“Vi er rigtig glade for den store opbakning. Det er virkelig flot, at hele 66.000 børn i Danmark bager i dag. Det betyder meget for os, at det netop er børn, der er med til at sikre, at vi har BørneTelefonen,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

’Bag for en Sag’ og Børns Vilkår skaber nu i samarbejde med TV3 et stort indsamlingsshow på tv, ’Børneindsamlingen – bedre vilkår for børn i Danmark’. Det foregår den 15. november på TV3 med Camilla Ottesen og Adam Duvå Hall som værter.

Del denne side:

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Send krypteret mail
CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 0001161116
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik