Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Nyhed: 10-12-2020

Åbent brev til alle i Danmark

Vær opmærksom på de tidlige tegn på skolefravær

Kære borger i Danmark

Vi skriver dette åbne brev til dig for at bede jer alle om at vise ekstra samfundssind under den ny delvise nedlukning.

Det handler om de udsatte børn. De børn, der vokser op i hjem med problemer, svigt og utryghed på grund af for eksempel vold eller alkoholmisbrug.

Selvom forældre altid vil deres børn det bedste, har nogle svært ved at passe på dem.

Børnene har brug for vores fælles opmærksomhed, og du kan hjælpe.

Coronasituationen er ganske alvorlig. Der er mange nye smittede, og vi skal undgå at smitten kommer ud af kontrol. Derfor har regeringen efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger indført nye restriktioner, der bl.a. betyder, at en lang række skolebørn i de berørte kommuner er sendt hjem.

Men de udsatte børn må ikke komme i klemme. Politikerne kan ikke lave en lov, der afskaffer omsorgssvigt. Og organisationer som Børns Vilkår kan ikke fjerne alle problemer.

Det er et fælles ansvar – for regeringen, organisationer og den enkelte dansker. Dig.

Derfor opfordrer vi alle til at tilbyde deres hjælp til udsatte familier. Kan du hjælpe naboen med indkøb, praktiske gøremål eller bare en god samtale, kan det tage lidt af presset på familien.

For det andet kan du også række ud til kommunen.

Socialområdet er en kritisk funktion i samfundet. Der er derfor hjælp at få. Det betyder bl.a., at man stadig kan underrette kommunen, hvis man er bekymret for et barn eller en ung.

Kommunerne skal også behandle underretninger, som de plejer, og sætte ind, hvis et barn eller en ung har brug for støtte. Og hvis man som barn er udsat i hjemmet, kan man stadig få lov til at komme i skole og få undervisning. I kommunerne sidder der dygtige socialrådgivere mv., som er klar til at give børn og familier professionel hjælp, ligesom Børns Vilkårs bisiddere står til rådighed, også mellem jul og nytår.

Er du bekymret for, hvordan et barn har det derhjemme? Så kan du fortsat kontakte din kommune, som vil undersøge sagen og række ud til familien med hjælp.

Hjælp at få på BørneTelefonen

For det tredje kan du også henvise børn til BørneTelefonen.

Sidste år havde BørneTelefonen omkring 1.000 samtaler med børn i juledagene, hvoraf flere end ellers handlede om ensomhed, selvskade og seksuelle krænkelser. Børns Vilkår forventer, at coronakrisen vil gøre den kommende jul endnu sværere for mange børn og unge.

Ud over at BørneTelefonen står til rådighed, også juleaften, så er det alle voksnes ansvar at være ekstra opmærksomme på de børn, som for eksempel begynder at trække sig fra fællesskabet eller ændrer adfærd og humør.

Mange børn har i år oplevet flere konflikter derhjemme, mere vold og flere angstanfald. Nu venter en juletid, hvor der følger alle mulige forventninger med om nærvær og hygge. Det kan ramme nogle børn ekstra hårdt i år. Det skal vi være opmærksomme på.

På bornetelefonen kan man chatte, sms’e, skrive et brev og du kan ringe op på tlf. 116111.

Lad os stå sammen om børnene og sætte dem først.

Tilbyd din hjælp til familierne. Ræk ud til din kommune, hvis du er bekymret. Hjælp børnene med at få hjælp hos BørneTelefonen.

 

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Astrid Krag
Social- og Indenrigsminister

Tænd et lys i mørket for udsatte børn i Danmark
Støt BørneTelefonen

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik