Børns Vilkår: Ikke alle børn glæder sig til jul
Af Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.
Julen bliver kaldt for børnenes fest. Og det er den heldigvis også for langt de fleste børn. Men midt i juletravlheden og forventningens glæde kan det være nemt at overse de børn, som slet ikke glæder sig til jul. Som oplever, at julen med al sin familietid og hygge forstærker kontrasterne og minder om alt det, de savner eller ikke har.
Det er børn, som måske er bange for, at mor dukker fuld op til juleafslutningen. Som går på tåspidser derhjemme for at undgå flere blå mærker, eller som ikke tør at ønske sig noget, fordi der alligevel ikke er råd. Samtidig er der alle de børn, som må undvære mor eller far, og hvor julen måske byder på to juleaftener, hvor børnene skal stille lige forventningsfulde op begge gange. For børn vil så gerne gøre deres forældre glade.
For nogle børn er juletiden ekstra svær. Normalt får vi syv-otte daglige henvendelser om selvmordstanker på Børnetelefonen. I juledagene sidste år steg det antal til omkring 10 om dagen, og dermed var selvmordstanker den tredjehyppigste årsag til, at børn kontaktede os.
I en højtid som jul bliver både børn og voksne konfronteret med situationen i deres familie. De mange forventninger kan være svære at leve op til, og børnene fortæller blandt andet om vold, ensomhed, alkoholmisbrug og skænderier. Netop derfor holder vi også Børnetelefonen åben hele julen, så alle børn har mulighed for at komme i kontakt med en voksen, der magter at lytte til det, de synes, er svært.
Skal jeg komme med et juleønske, så er det, at alle voksne bliver mere opmærksomme på de mest udsatte børn, når det ringer ind til julehygge og gaveræs. Mange af børnene er svære at se, fordi de aktivt prøver at skjule, hvor skidt de har det. De vil skåne deres forældre for bekymringer, de vil ikke skille sig ud fra kammeraterne, og de vil ikke være til besvær.
De børn har brug for, at der er voksne omkring dem, som ser, at de for eksempel begynder at trække sig fra fællesskabet eller ændrer adfærd og humør. Det gælder selvfølgelig især lærere og pædagoger, der omgås børnene dagligt, og som har mulighed og ansvar for at sikre, at børn er en del af trygge fællesskaber, hvor det er okay at tale om det, der er svært.
Men også forældre og andre voksne omkring børnene kan med stor effekt gøre en forskel ved at understøtte sociale aktiviteter som legegrupper og julearrangementer, hvor alle børn har lige muligheder for at deltage og føle sig velkomne. Det vigtige er, at disse børn får følelsen af, at de ikke er alene – at de ikke er udelukket fra julefællesskabet. For lige præcis den følelse, ved vi fra Børnetelefonen, fylder ekstra meget i juletiden – nogle gange så meget, at børnene tænker, at det ville være bedst, hvis de bare forsvandt. Sådan skal ingen børn have det.
Indlægget er bragt som debatindlæg i Kristeligt Dagblad d. 4. december 2019