Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
For virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Gå for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning

Tilbage

Om os

  • Presse
  • Fondspartnere
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
Nyhed: 25-05-2014

Børns Vilkår udgiver håndbog om bisidning

Håndbogen ’Professionel bisidning til børn og unge’ er den første af sin slags og giver indsigt i, hvordan professionel bisidning gavner sagsbehandlingen – både for barn og myndighed.

Børns Vilkårs viden om og erfaring med professionel bisidning er nu samlet i bogform målrettet socialrådgivere, jurister og kommunale ledere inden for børne- og socialområdet.

“Vi håber, håndbogen vil give en grundig indsigt i, hvad bisidderordningen egentlig er, og hvad man kan forvente i samarbejdet med en bisidder fra Børns Vilkår,” fortæller Helle Tilburg Johnsen, der er afdelingschef i Børns Vilkår.

Håndbogen bygger på den viden og de erfaringer, Børns Vilkår har gjort sig efter at have bisiddet over 1000 børn og unge med sager i kommunen siden 2008.  Bogen kommer således ind på barnets oplevelser i mødet med kommunen, om dilemmaer i børne- og ungesager og om barnets og bisidderens samarbejde med kommune og socialrådgivere.

“Forhåbentlig øger bogen opmærksomheden på børns ret til en bisidder, og kan derved inspirere fagpersoner til at anvende de professionelle bisiddere i endnu flere sager. Vi ved nemlig, at bisidning både gavner barnet og sagsforløbet,” siger Helle Tilburg Johnsen og henviser til en ekstern evaluering af professionel bisidning fra Oxford Research i 2013.

Den viser bl.a., at når barnet bliver inddraget og lyttet til, hjælper det ikke alene barnet. Det gavner også sagsforløbet, fordi en bisidder bygger bro mellem myndighedernes forståelse af barnet og barnets forståelse af sagsbehandlerens perspektiv og de afgørelser, der bliver truffet. Der kommer også bedre ’flow’ i sagen, fordi man i højere grad bliver klar over, hvad barnet har brug for.

Den nye håndbog er sendt afsted til alle landets 98 kommuner, socialtilsyn, flere politiske instanser og børnefaglige organisationer.

Del denne side:

Se også

...

Hovednummer 35 55 55 59

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

    • Presse
    • Ledige stillinger
    • Arv og testamente
    • Lej vores lokaler
    • Bliv institutionsmedlem
    • Whistleblowing
    • Podcasts
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik