Danmark skal have verdens bedste dagtilbud. Vi kan ikke være andet bekendt
Danmark er det land i verden, hvor flest småbørn går i dagtilbud. Samtidig har vores regering udmeldt en ambition om, at Danmark skal være det bedste land at være barn i.
Af Rasmus Kjeldahl
Hvis de to ting skal harmonere, kræver det dagtilbud af langt højere kvalitet, end tilfældet er i dag.
Landets dagtilbud skal være et sted for omsorg og udvikling, og hvor børn lærer at være en del af fællesskaber. Dagtilbud må aldrig bare være »bemandet opbevaring«, som formanden for Københavns Forældreorganisation formulerede det i Berlingske for nylig. Det er dog let at forestille sig, hvor svært det kan være at yde tilstrækkeligt nærvær i de dagtilbud, hvor voksne i perioder er alene med op mod 17 børn.
Regeringen og støttepartierne er med finansloven for 2021 blevet enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer. En lov, der skal indfases frem mod 2025. Men ser vi på en nylig rapport fra Damvad Analytics, konfronteres vi af den virkelighed, at der kommer til at mangle 13.700 pædagoger i 2030 – med kravet om minimumsnormeringer vokser dette tal med yderligere 900. Samtidig kan vi konstatere, at årets optag på pædagoguddannelserne er faldet med 5,2 procent i forhold til sidste år.
Det betyder desværre, at der i mange år frem vil være en stor andel uuddannede voksne i landets dagtilbud.
Dét, at der mangler voksne, kombineret med den manglende faglighed, har stor betydning for, om vi kan drive dagtilbud af så god kvalitet, som vi ønsker – og burde. Det er derfor også helt afgørende at opgradere på både normeringer og faglighed.
Når nu stort set alle børn – uanset baggrund – tilbringer så stor en del af deres vågne tid i selskab med andre voksne end deres forældre, har vi en helt enestående mulighed for at fremme børns lige muligheder for udvikling. Med gode dagtilbud kan vi forebygge og afhjælpe psykisk mistrivsel hos særligt de børn, der vokser op i udsatte hjem, fordi de i dagtilbuddene oplever trygge relationer og positive fællesskaber, som styrker dem socialt, sprogligt og kognitivt.
Generelt har dagtilbuddenes kvalitet stor betydning for alle børns udvikling. Et studie peger på, at stressniveauet (målt på kortisol) stiger hos børn i løbet af dagen i dagtilbud, hvilket ikke gør sig gældende på samme måde i hjemmet. Tiden i dagtilbud risikerer altså at belaste børns trivsel og mentale sundhed, hvis ikke dagtilbuddene har mulighed for at indrette sig efter de små børns behov. Dette forudsætter bedre normeringer, en stærkere ledelse samt løbende faglig udvikling for hele personalegruppen!
Det er prioriteringer, der koster på kort sigt, men som på lang sigt tjener sig ind gennem flere velfungerende og uddannelsesparate børn og unge. Det er også det eneste menneskeligt set rimelige over for vores børn, så de ikke bliver taberne i en samfundsmodel, hvor den høje erhvervsfrekvens blandt forældre forudsætter, at danske børn tilbringer mange timer i dagtilbud.
Kommuner sætter barren alt for lavt
Der er efter min opfattelse et momentum nu, fordi vi er tæt på kommunalvalget, og hvor det mere end nogensinde før burde være en vindersag at stille op med ambitionen om et gevaldigt løft af kvaliteten i dagtilbuddene.
Mange kommuner sætter desværre barren alt for lavt i dag. Sidste år undersøgte EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) kvaliteten i de kommunale børnehaver. 19 procent af børnehaverne var af god kvalitet, 75 procent havde en tilstrækkelig kvalitet og absolut ingen havde den bedste kvalitet. Undersøgelsen fik en blandet modtagelse og en del kritik.
Min oplevelse af reaktionerne var, at man fra kommunal side – og ikke mindst i KL – mente, at man var i mål, når kvaliteten var tilstrækkelig på så mange institutioner. Som jeg skrev i min bog »Verdens bedste barndom?«, mener jeg, at det er stærkt bekymrende, at der ikke er et mål om, at alle dagtilbud skal være fremragende.
Kan det virkelig passe, at man slår sig til tåls med tilstrækkelig kvalitet, når vi taler børns trivsel og udvikling? Vi skal da som samfund stræbe efter fremragende dagtilbud til alle børn! Andet er ikke rimeligt over for børnene. Slet ikke når Danmark har alle forudsætninger for både at være det sted i verden, hvor flest børn går i dagtilbud, og hvor kvaliteten er i verdensklasse.
