Der er brug for plads til at ’fjumre’
Uddannelsessystemet presser børn og unge for meget. Og hverken 12-talspiger eller svage unge kan selv løse de problemer, som er årsag til deres situation. Det siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, i et debatindlæg til Altinget.
Af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Alt for mange børn og unge får ondt i livet. Stadig flere får rådgivning og hjælp på BørneTelefonen, hvor knap hver tredje henvendelse i 2017 handlede om psykiske problemer. Børnene fortæller, at de er ensomme og udbrændte.
Det er til at forstå, at mange børn og unge har det svært. De er en del af et uddannelsessystem, der stiller højere og højere krav. Børnene skal gå flere timer i skole. Der er indført ti nationale test i 2.-8.-klasse i folkeskolen. Flere fag er blevet eksamensfag. Der er øget vægt på karakterer på de videregående uddannelser, fra 2019 er der indført adgangskrav på ungdomsuddannelserne og fjumreåret er afskaffet med fremdriftsreform og en SU-reform. Alt for mange bliver presset af det danske uddannelsessystem.
I den offentlige debat tales der ofte, og som noget negativt, om ’12-talspigerne’. Det betegner piger, der udadtil klarer sig godt: Får gode karakterer, ser godt ud, har venner og smarte profiler på Instagram. Men bag facaden er de presset af egne og omgivelsernes krav og i risiko for at udvikle angst, stress og måske depression.
Ansvaret placeres hos den unge
Ofte får pigerne at vide, at de bare skal slappe lidt af. Karakterer er ikke alt. De skal lære at hvile mere i sig selv og tro på, at de er gode nok. Ansvaret for løsningen lægges altså hos pigerne selv.
Vi har også en gruppe unge, der har svært ved at følge med i skolen. De har dårlig opbakning hjemmefra, har højt fravær, måske en diagnose og er ofte socialt isolerede. Mange politiske tiltag overfor denne gruppe baseres på pisk frem for gulerod. Disse unge og deres familier kan bare tage sig sammen. Man kan gøre, hvad man sætter sig for. Blive, hvad man vil.
Hverken 12-talspigerne eller de svage unge, kan selv løse de strukturelle problemer, som er årsag til deres situation. Der bør slækkes på de tiltag, politikere og embedsmænd har sat i værk for at forsøge at få de unge gennem uddannelsessystemet hurtigst muligt og helst uden pauser. For problemet er, at de unge er i fuld gang med at blive kvalt i kravene, man stiller til dem.
Giv mulighed for at fjumre
Som samfund bør vi se på, hvordan vi i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne kan øge fokus på en sund læringskultur, hvor børnene og de unge har plads til at være nysgerrige, lege og eksperimentere og modnes gennem det at lave fejl og fjumre. Vælge livet i et tempo, der passer til personlighed, evner og ambitioner.
Der er afprøvet forsøg med karakterfrihed i 1.g. på Øregaard Gymnasium. I stedet for karakterer modtog eleverne masser af feedback. Idéen var, at de skulle koncentrere sig om lysten til at lære og mindre om et tal. Vi bør lade os inspirere mere af forsøg som dette. Udfordringen angår politikerne på Christiansborg såvel som dem i kommunerne samt den enkelte skoleleder og lærer. Vores institutioner og skoler bør fra første færd inspirere, motivere og ruste børn og unge til livet frem for at presse dem, så de taber pusten.
Vil du følge med i Børns Vilkårs arbejde?
Tilmeld nyhedsbrev
"*" indikerer påkrævede felter