Det styrker børn at kende deres rettigheder
Børn og unge, der rådgives om rettigheder, oplever sig i særlig grad taget alvorligt og får flere handlemuligheder. Det viser en ny analyse af rådgivningerne på BørneTelefonen hos Børns Vilkår.
Børnerettigheder er mere end fjerne og velmente hensigtserklæringer om fx at have ret til at ytre sig, ret til at lege og en barndom fri for vold og krænkelser. Børn, der bliver oplyst om deres rettigheder gennem rådgivning på BørneTelefonen hos Børns Vilkår, føler sig bedre hjulpet end i de rådgivninger, hvor rettighederne ikke nævnes. Det viser en ny undersøgelse af rådgivninger på BørneTelefonen i 2013.
”Efter hver rådgivning på BørneTelefonen bliver barnet bedt om at evaluere samtalen på fem parametre. Her kan vi se, at børn og unge, der rådgives om rettigheder, i særlig grad oplever sig taget alvorligt og har en klarere idé om hvad de skal gøre efter rådgivningen,” siger børnerettighedsjurist i Børns Vilkår, Ingrid Hartelius Dall, der står bag rapporten sammen med psykolog Trine Natasja Sindahl.
På BørneTelefonen er børnerettigheder en rød tråd gennem rådgivningen.
”Når vi snakker med børn om deres rettigheder, forsøger vi at styrke deres selvbillede og handleevne. Vores undersøgelse tyder på, at det er lykkes. Det har ikke bare juridisk betydning, men også psykologisk betydning for barnet,” siger Ingrid Hartelius Dall.
Der blev hyppigst rådgivet om rettigheder i forhold til Straffeloven. Dernæst kommer rettigheder i skolen, typisk i forhold til mobning.
”Det er ikke alle børn, der fx ved, at det er ulovligt for forældre at slå eller true med at slå, eller at voksne ikke må have sex med børn under 15 år. For nogle er opkaldet et første skridt på vejen til at kræve beskyttelse og de oplyses om underretningspligten og deres mulighed for at få en bisidder fra Børns Vilkår, der kan hjælpe dem med at blive hørt af kommunen,” fortæller Ingrid Hartelius Dall. Psykolog Trine Natasja Sindahl supplerer:
”Enkelte børn tager imod disse tilbud med det samme, mange skal lige tænke over det først. En del børn er bekymrede for konsekvenserne for dem selv og ikke mindst deres familie, hvis myndighederne får kendskab til deres situation. Den bekymring lytter vi til og presser aldrig barnet til noget. Det er vigtigt, at barnet oplever at blive lyttet til og derfor har lyst til at vende tilbage, når han eller hun selv er klar til det.”
Ifølge Hartelius Dall bekræfter undersøgelsen fra BørneTelefonen andre nationale og internationale studier, der viser, at kendskabet til egne rettigheder har positive konsekvenser for børn.
”Første gang et barn hører, at det har rettigheder, vokser det og vi ved eksempelvis at skoler, der arbejder bevidst med Børnekonventionen har høj trivsel. Derfor arbejder Børns Vilkår for, at oplysning om Børnekonventionen bliver en fast del af skolens undervisning – her er der bestemt plads til forbedring,” siger Hartelius Dall.
Undersøgelsen danner baggrund for en ny metode til rådgivning om rettigheder på BørneTelefonen, som blev implementeret i 2014.
Fakta om ’At give børn ret’
- Undersøgelsen bygger på en kvalitativ analyse af 800 samtaler på BørneTelefonen i 2013, hvor rettigheder har været drøftet samt en kvantitativ brugerundersøgelse af 3795 samtaler på BørneTelefonen.
- Undersøgelsen er udført af børnerettighedsjurist Ingrid Hartelius Dall og psykolog Trine Natasja Sindahl.
