Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
For virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Gå for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning

Tilbage

Om os

  • Presse
  • Fondspartnere
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
Nyhed: 19-09-2017

Fair fordeling af børnepenge skal ikke gå ud over barnet

Af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår og Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen

Når politikerne i dag mødes for at tegne et nyt skilsmissesystem vil den debat om børnepenge, der netop er blusset op, formentlig ramme forhandlingsbordet.

I dag er det sådan, at børnechecken ender der, hvor barnet har bopæl – også selvom barnet bor i en 7/7 ordning og far og mor bidrager lige meget. Derfor mener flere politikere, at pengene skal følge barnet.

Fuldt forståeligt, for guderne skal vide, at reglerne trænger til at blive ført i tråd med den måde, mange forældre indretter sig på efter skilsmissen. I og med kimen til skilsmisseforældres konflikter ganske ofte er økonomi, giver det god mening at fjerne noget af det konfliktpotentiale, som økonomien udgør.

Men vi har en fælles bøn: Lad os ikke tage forhastede beslutninger, for det, der umiddelbart ser nemt og fair ud, kan ramme barnet.

De forældre, der ikke kan enes, kan nu komme til at skændes om, hvem der skal betale barnets flyverdragt osv., hver gang, barnet har behov for tøj, udstyr eller skal gå til en fritidsaktivitet. I stedet for at dæmpe konflikterne, rykker man dem bare endnu tættere på barnet, som måske ender ikke med at kunne gå til en fritidsaktivitet, fordi forældrene ikke kan enes om, barnet skal gå til håndbold eller fodbold, og hvem der skal betale regningen til klubben.

Målet med et nyt skilsmissesystem skal være, at barnet sikres trivsel – ikke at forældrene sikres lige ret over barnet i enhver henseende.  

Vi må ikke bilde os selv ind, at vi kan lave en ”one size fits all”-løsning. Derimod skal vi sigte mod fleksible løsninger, der kan passe til den enkelte families situation – og ikke mindst økonomiske formåen. Derfor foreslår vi at et udvalg af eksperter laver en grundig analyse af økonomien i skilsmisser, og kommer med velgennemtænkte modeller – vel at mærke INDEN politikerne lægger sig fast på en løsning, der skal kurere konflikter over økonomi. Det skylder vi børnene.

 

Del denne side:

Se også

...

Hovednummer 35 55 55 59

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

    • Presse
    • Ledige stillinger
    • Arv og testamente
    • Lej vores lokaler
    • Bliv institutionsmedlem
    • Whistleblowing
    • Podcasts
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik