Gode råd: Sådan taler du med dine børn om skyderiet i Field’s

Hvis vi ikke taler med børnene om de forfærdelige oplevelser, efterlader vi dem med forklaringer og fantasier, der kan være endnu voldsommere.

Samtalen med dit barn afhænger både af dit barns alder, hvad barnet selv har oplevet og om venner, familie eller bekendte har været til stede i Field’s.

Spørg, hvad dit barn helt konkret har læst eller set, og hvad barnet bliver bekymret for. Tag barnets følelser alvorligt og svar så ærligt og konkret som muligt på spørgsmål. Men målret dine svar til barnets alder.

Nogle børn vil undgå at stille spørgsmål for at skåne forældrene. Selvom dit barn måske ikke stiller nogle direkte spørgsmål, er det stadig vigtigt at invitere til en samtale, hvis du fornemmer, at dit barn har brug for det.

Det kan du fx gøre med nogle korte og konkrete spørgsmål om, dit barn er bekymret for sine venner, forælder, bedsteforældre eller andre?

Du kan også stille mere åbne og nysgerrige spørgsmål, som fx:

“Jeg har lagt mærke til, at du er lidt stille, og du ikke fortæller så meget om, hvordan du har det. Jeg forestiller mig, at du må være bange, og du måske er urolig?
Er det mon rigtigt gættet?”

Spørg gerne dit barn, hvad det tænker og hvordan det mærkes i kroppen, samt hvordan barnet har forstået det, der er sket. Du kan fx udvælge en særlig situation og sige:

“Jeg tænker, at du må være rigtig bange. Og måske forstår du heller ikke helt, hvad der egentlig er sket. Er der noget, der ville være rart for dig, at jeg prøver at forklare?”

Nogle børn kan have nemmere med at tegne end tale. Her kan det fx hjælpe dit barn, at I tegner sammen, tænder et lys, eller noget helt andet, sådan at dit barn får bearbejdet sine følelser.

Det er næsten umuligt at undgå, at børnene støder på videoer, billeder, nyheder eller overhører samtaler om hændelsen i Fields. Vi ved, at flere videoer er blevet delt på de sociale medier. Især de lidt større børn kan møde videoer fra hændelsen på bl.a. TikTok, Youtube, Snapchat eller lignende.

Der er en del misinformation, som spredes på sociale medier. Derfor kan det også være en god hjælp, at vurdere og forholde sig kritisk til de informationer, de finder på de sociale medier.

Opfordr dit barn til hverken at se eller dele videoer med hinanden, da billeder og lyd kan være svære at slippe igen. Men vis også forståelse for, at børn og unge kan være nysgerrige og bekymrede, og derfor kan været kommet til at se og dele nogle af videoerne med hinanden.

Hvis dit barn har set, hørt eller delt noget, så mød det med forståelse og inviter til samtale om, deres bekymringer og tanker. Lyt til barnets tanker, og tag dig tid til at svare på spørgsmål.

En del børn og unge er naturligvis bekymrede for om, dette kommer til at ske igen. Det er vigtigt, at vi ikke fortæller eller lover børn og unge noget, vi ikke kan holde.

Men fortæl gerne barnet, at skyderier sker utroligt sjældent, og aldrig før er sket på denne måde i Danmark.
Danmark er stadig et meget sikkert land, og politiet fortæller også, at man igen kan være helt tryg ved at gå på gaden.

Det kan også være godt at forklare barnet, at den mand som skød er blevet anholdt. Vi ved endnu ikke, hvorfor han gjorde det. Men vi ved, at politiet reagerede med det samme. Og at politiet nu er i gang med at undersøge det, som skete.

Vær opmærksom på, at du ikke overfører din egne bekymringer eller vrede til dit barn. Tal derfor med andre voksne, når barnet ikke hører det, om dine egne oplevelser og bekymringer.

Børn under 6 år skal så vidt det er muligt, skærmes fra at se og høre voldsomme nyheder.

Kommer de alligevel til at se eller høre noget, så giv barnet en meget enkel forklaring på, hvad der sker. At en mand skød på nogle mennesker, men at mennesker ikke gør sådan normalt.

Med små børn er det især vigtigt, at du gør tingene simple og konkret, og får spurgt til, hvad der barnet forstår ved situationen. På den måde, kan du bedre tilpasse din forklaring, så det passer til barnets logik, fantasi og behov for information.

Nogle børn og unge er måske bange for, at de selv kan risikere at havne midt i et skudangreb i Danmark. I sådan en situation er det vigtigt at vise og fortælle børnene, at alle voksne og du som forælder vil gøre alt, hvad du kan for at passe på dig selv og deres børn.

Hvis barnet spørger, hvad du eller de kunne gøre i sådan en situation, kan du fx fortælle, at mange mennesker fandt gode gemmesteder, rigtig mange hjalp hinanden, samt at mange mennesker kom væk og blev reddet af politiet.

Det er vigtigt, at barnet får tryghed ved at vide, at politiet har fanget den mand, som har gjort det, og at du er der til at passe på barnet.

Alle børn og voksne kan have brug for pauser fra det, som er ubehageligt eller har været traumatiserende. Forsøg derfor også at lade hverdagen fortsætte så genkendeligt og trygt som muligt. Og lad endelig børn og unge fortsat have deres kontakt med hinanden, så de kan lege og tale med jævnaldrende, som før skyderiet i Field’s.