Gode råd: Sådan taler du med dine børn om skyderiet i Field’s
Vi har fået flere henvendelser fra børn og unge, som er blevet bange efter skyderiet i Field’s, eller hvor de selv eller deres nærmeste har været til stede under skyderiet.
Vi har derfor opdateret vores gode råd, sådan at de nu også henvender sig til de voksne, som er omkring børn og unge, som er direkte berørt af episoden. Vores tanker går til alle dem, der er berørt af den skrækkelige situation.
Hvis vi ikke taler med børnene om de forfærdelige oplevelser, efterlader vi dem med forklaringer og fantasier, der kan være endnu voldsommere.
Samtalen med dit barn afhænger både af dit barns alder, hvad barnet selv har oplevet og om venner, familie eller bekendte har været til stede i Field’s.
Spørg, hvad dit barn helt konkret har læst eller set, og hvad barnet bliver bekymret for. Tag barnets følelser alvorligt og svar så ærligt og konkret som muligt på spørgsmål. Men målret dine svar til barnets alder.
Nogle børn vil undgå at stille spørgsmål for at skåne forældrene. Selvom dit barn måske ikke stiller nogle direkte spørgsmål, er det stadig vigtigt at invitere til en samtale, hvis du fornemmer, at dit barn har brug for det.
Det kan du fx gøre med nogle korte og konkrete spørgsmål om, dit barn er bekymret for sine venner, forælder, bedsteforældre eller andre?
Du kan også stille mere åbne og nysgerrige spørgsmål, som fx:
“Jeg har lagt mærke til, at du er lidt stille, og du ikke fortæller så meget om, hvordan du har det. Jeg forestiller mig, at du må være bange, og du måske er urolig?
Er det mon rigtigt gættet?”
Spørg gerne dit barn, hvad det tænker og hvordan det mærkes i kroppen, samt hvordan barnet har forstået det, der er sket. Du kan fx udvælge en særlig situation og sige:
“Jeg tænker, at du må være rigtig bange. Og måske forstår du heller ikke helt, hvad der egentlig er sket. Er der noget, der ville være rart for dig, at jeg prøver at forklare?”
Nogle børn kan have nemmere med at tegne end tale. Her kan det fx hjælpe dit barn, at I tegner sammen, tænder et lys, eller noget helt andet, sådan at dit barn får bearbejdet sine følelser.
Det er næsten umuligt at undgå, at børnene støder på videoer, billeder, nyheder eller overhører samtaler om hændelsen i Fields. Vi ved, at flere videoer er blevet delt på de sociale medier. Især de lidt større børn kan møde videoer fra hændelsen på bl.a. TikTok, Youtube, Snapchat eller lignende.
Der er en del misinformation, som spredes på sociale medier. Derfor kan det også være en god hjælp, at vurdere og forholde sig kritisk til de informationer, de finder på de sociale medier.
Opfordr dit barn til hverken at se eller dele videoer med hinanden, da billeder og lyd kan være svære at slippe igen. Men vis også forståelse for, at børn og unge kan være nysgerrige og bekymrede, og derfor kan været kommet til at se og dele nogle af videoerne med hinanden.
Hvis dit barn har set, hørt eller delt noget, så mød det med forståelse og inviter til samtale om, deres bekymringer og tanker. Lyt til barnets tanker, og tag dig tid til at svare på spørgsmål.
En del børn og unge er naturligvis bekymrede for om, dette kommer til at ske igen. Det er vigtigt, at vi ikke fortæller eller lover børn og unge noget, vi ikke kan holde.
Men fortæl gerne barnet, at skyderier sker utroligt sjældent, og aldrig før er sket på denne måde i Danmark.
Danmark er stadig et meget sikkert land, og politiet fortæller også, at man igen kan være helt tryg ved at gå på gaden.
Det kan også være godt at forklare barnet, at den mand som skød er blevet anholdt. Vi ved endnu ikke, hvorfor han gjorde det. Men vi ved, at politiet reagerede med det samme. Og at politiet nu er i gang med at undersøge det, som skete.
Vær opmærksom på, at du ikke overfører din egne bekymringer eller vrede til dit barn. Tal derfor med andre voksne, når barnet ikke hører det, om dine egne oplevelser og bekymringer.
Børn under 6 år skal så vidt det er muligt, skærmes fra at se og høre voldsomme nyheder.
Kommer de alligevel til at se eller høre noget, så giv barnet en meget enkel forklaring på, hvad der sker. At en mand skød på nogle mennesker, men at mennesker ikke gør sådan normalt.
Med små børn er det især vigtigt, at du gør tingene simple og konkret, og får spurgt til, hvad der barnet forstår ved situationen. På den måde, kan du bedre tilpasse din forklaring, så det passer til barnets logik, fantasi og behov for information.
Nogle børn og unge er måske bange for, at de selv kan risikere at havne midt i et skudangreb i Danmark. I sådan en situation er det vigtigt at vise og fortælle børnene, at alle voksne og du som forælder vil gøre alt, hvad du kan for at passe på dig selv og deres børn.
Hvis barnet spørger, hvad du eller de kunne gøre i sådan en situation, kan du fx fortælle, at mange mennesker fandt gode gemmesteder, rigtig mange hjalp hinanden, samt at mange mennesker kom væk og blev reddet af politiet.
Det er vigtigt, at barnet får tryghed ved at vide, at politiet har fanget den mand, som har gjort det, og at du er der til at passe på barnet.
Alle børn og voksne kan have brug for pauser fra det, som er ubehageligt eller har været traumatiserende. Forsøg derfor også at lade hverdagen fortsætte så genkendeligt og trygt som muligt. Og lad endelig børn og unge fortsat have deres kontakt med hinanden, så de kan lege og tale med jævnaldrende, som før skyderiet i Field’s.
Børn som har været udsat for særlige belastninger i form af at have været til stede i Fields under skyderiet, kan have enten kortvarige, længerevarende eller forsinkede belastningsreaktioner. Det kan dog være forskelligt fra barn til barn, hvordan disse reaktioner viser sig.
Det er helt naturligt, hvis dit barn for en periode går bagud i sin udvikling. Det kan fx være, at barnet:
• Pludselig begynder at tisse i sengen igen
• Får svært ved selv at klare de hverdagsopgaver, som det ellers plejer at magte.
• Kan reagere med at få mareridt
• Oplever koncentrationsbesvær og/eller uro
• Får angst eller panikanfald
• Får hovedpine, ondt i hjertet og/eller manglende appetit.
• Har mindre energi.
• Bliver afvisende i den sociale kontakt eller har brug for at være ekstra tæt på dig, som forælder.
Det kan tage tid, ro og masser af tålmodighed, før dit barns reaktioner aftager. Dit barn kan generelt have et større behov for tryghed og voksenkontakt. Det er vigtigt, barnet bliver mødt med forståelse og omsorg for dets reaktioner.
Når man har oplevet en farlig situation, kan det skabe øjeblikkelige og forsinkede krisereaktioner og traumer hos både dig selv og dine børn. Det kan fx være at dit barn opfører sig anderledes, end han/hun plejer.
Måske dit barn har svært ved at sove, er meget hurtig til at blive vred eller ked af det eller er blevet helt indelukket og slet ikke vil snakke med dig. Det kan være en god ide at søge yderligere hjælp til dig og dit barn, hvis du og barnet har brug for det.
Hold øje med om dit barn er helt anderledes, end han/hun plejer. Hvis det står på i længere tid, er det tegn på, at dit barn har det dårligt og har brug for hjælp. Her er det vigtigt, du uanset hvad hjælper dit barn med at få behandling hos professionelle.
Her kan du søge hjælp
Der er flere steder, hvor man kan få hjælp, støtte og rådgivning, hvis man har brug det:
• Røde Kors’ offerrådgivning i hovedstaden – har døgnåbent og sidder på telefon 21 20 91 70
• Københavns Politi tilbyder psykologhjælp for vidner og personer, som har været i Field’s søndag og har behov for hjælp. Adressen er Amagerhallen på Løjtegårdsvej 64 i Kastrup. (Opdatering: Krisecenteret åbner igen klokken 12 mandag)
• Røde Kors’ hjælpelinje, hvor psykologer sidder klar til at hjælpe dem, som er berørt af hændelsen, uanset om de har været til stede eller ej. Det er på telefonnummeret 35 29 96 60. Hjælpelinjen har åbent fra klokken 09.00-15.00.
• Børns Vilkårs ForældreTelefon på telefonnummer 35 55 55 57, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal være bekymret eller har brug for sparring til, hvordan du bedst håndterer barnets reaktioner. Du kan læse mere og se ForældreTelefonens åbningstider her: https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/
• Kirken i Ørestad åbner ifølge BT mandag til fredag fra 12-15.30 for “sjælesorg, lystænding eller blot samvær for dem, der har behov.
• Egen læge – kan henvise til videre behandling.
• For borgere i Region Hovedstaden – Hvis du har brug for professionel krisehjælp eller har lettere skader, så kontakt 1813 eller krisetelefonen på 38 64 37 36.
• Region Sjælland – Kontakte lægevagten.
• Region Midtjylland – Kontakte Region Midtjyllands psykiatriske rådgivningstelefon på telefon 78 47 04 70.
• Region Syddanmark – Ved akut behov for psykiatrisk hjælp kan du tage kontakt til de psykiatriske akutmodtagelser.
• Region Nordjylland – Kontakt Region Nordjyllands Psykiatri via Psykiatriens information på telefon 97 64 30 00.
• BørneTelefonen har døgnåbent for børn og unge, som har brug for at tale med nogen – du kan sms’e eller ringe på 116 111. Der er også mulighed for at chatte med BørneTelefonen her.