Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt
Nyhed: 23-05-2017

Gode råd til børn og voksne om terroren i Manchester

Gode råd til voksne om terroren i Manchester

  1. Tal med børnene
    Det er så godt som umuligt at undgå, at børnene støder på billeder fra bombeangrebet på Manchester Arena eller overhører samtaler om det, der er sket. Hvis vi undgår at tale med børnene om det ubærlige, efterlader vi dem med forklaringer og fantasier, der kan være endnu værre. Det værste er ikke, det vi ved – men det, vi ikke ved.
  2. Vær ærlig og konkret
    Forklar, at der er blevet dræbt og såret en del mennesker til en koncert i Manchester, fordi en mand ønsker at bekæmpe England og andre lande ved at sætte bomber op. Brug sætninger som: ”X antal blev slået ihjel og nogle blev såret. Det er væmmeligt at tænke på. Men der var også rigtig mange, der slap væk.” Vær opmærksom på, at du ikke overfører din egen angst eller vrede på dit barn.
  3. Skærm de små børn
    Børn under 6 år kan skærmes fra at se og høre voldsomme nyheder. Kommer de alligevel til at se eller høre noget, så giv barnet en meget enkel forklaring på, hvad der sker. At en terrorist har sat en bombe op et sted i Manchester, hvor der var mange mennesker til stede, men at sådan gør mennesker ikke normalt.
  4. Tag hånd om børnenes frygt
    Nogle børn er måske bange for, at de kan risikere at havne midt i et terrorangreb selv. I sådan en situation er det vigtigt at vise og fortælle børnene, at voksne og du som forælder vil gøre alt, hvad du kan for at passe på dig selv og deres børn. Politiet gør også alt, hvad de kan.
  5. Lyt
    Især lidt større børn får mange informationer. Derfor skal du hjælpe dem med at sortere i de informationer, de får. Spørg til, hvad dit barn helt konkret har læst eller set og hvad barnet bliver bekymret for. Tag barnets følelser alvorligt og svar så ærligt og konkret som muligt på spørgsmål.

Gode råd til børn om terroren i Manchester

  1. Tal med voksne
    Når der sker terror, bliver vi alle sammen bange. Det er ikke flovt. Tal med dine forældre eller andre voksne, om det, du er bange for. Spørg om det, du ikke forstår.
    Det værste er at gå rundt med fantasier. Det værste er det, vi ikke ved.
  2. Se nyheder sammen med de voksne – ikke alene
    Lige, når det er sket, er der hele tiden nyheder om bombeangrebet. Undgå at se det alene, men aftal at se det sammen med en voksen. Så kan I sammen tale om det, der sker. Og du kan få forklaringer på det, du ikke forstår, eller som du bliver bange for.
  3. Gør det, du plejer
    Lige når der er sket noget voldsomt kan vi alle sammen blive bange for, at det kan ske for os selv – der, hvor vi bor og opholder os. Men det er meget sjældent, det sker i DK. Og de voksne vil gøre alt hvad de kan for at passe på dig. Politiet gør også alt, hvad de kan.
    Så gør det, du plejer: gå til fodbold, svømning, dans eller andet, du plejer. Og besøg dine venner.
    Det at være bange må ikke bestemme så meget, at du lukker dig inde.
  4. Uhyggelige drømme om terror
    Hvis du har svært ved at sove eller drømmer uhyggelige drømme, så aftal, at du kan sove sammen med dine søskende eller dine forældre. Det skal nok gå over igen.

 

Del denne side:

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Frederiksgade 79, St.
8000 Aarhus C
CVR: 10634792
Konto nr.: 5301 0000273744
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik