Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
For virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Gå for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning

Tilbage

Om os

  • Presse
  • Fondspartnere
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
Nyhed: 06-07-2015

Hjælp børn med at få erstatning

– for offentlig svigt

I de senere år har der været en række alvorlige sager om overgreb mod børn, hvor myndighederne greb for sent ind. Børns Vilkår hjælper børnene med at søge erstatning, men det er en udfordring at finde dem.

Siden hun var helt lille, blev Simone udsat for seksuelle overgreb fra blandt andet sin far. Kommunen var gennem flere år opmærksom på familien og modtog også underretninger fra skolen og andre, som var bekymrede for Simone. Alligevel greb kommunen ikke ind, før Simone som 12-årig blev tvangsfjernet. På det tidspunkt havde Simone været udsat for omfattende seksuelle overgreb gennem mange år.

“Simones historie er desværre ikke en sjældenhed. Der findes flere tragiske eksempler på overgreb mod børn, hvor det offentlige enten ikke griber ind eller kommer på banen alt for sent. Simone er et af de børn, som Børns Vilkår lige nu hjælper med at anlægge en erstatningssag mod kommunen,” siger vicedirektør i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen.

Børns Vilkår har fået til opgave i de kommende år at støtte og vejlede børn, der ønsker at anlægge en sag for offentligt omsorgssvigt. Lige nu er en række sager i proces, men erfaringerne indtil nu viser bl.a., at det er meget svært at finde frem til børnene, der har ret til erstatning.

“Disse børn har oplevet uhyrlige ting og kan derfor være svære at få fat på og etablere en fast dialog med. Derfor håber vi, at danskerne og personerne i deres netværk måske kan være med til at identificere børn, der kan have ret til en erstatning,” siger Helle Tilburg Johnsen, der understreger, at det kan være en svær opgave for et barn eller en ung på eget initiativ at begynde en erstatningssag mod en kommune. Børns Vilkår støtter og hjælper imidlertid barnet igennem den hårde proces. Det sker blandt andet via professionelle bisiddere.

Børns Vilkår bisidder lige nu flere børn, der ønsker at anlægge en erstatningssag.

“Erstatningssagerne vil udover en eventuel økonomisk kompensation også give børnene og de unge anerkendelse og oprejsning for den krænkelse, som de har været udsat for fra myndighedernes side. Det fylder rigtig meget for mange af de unge,” fortæller Helle Tilburg Johnsen.

Hvem kan søge erstatning?

For at en sag kan være relevant som erstatningssag mod myndighederne, skal den leve op til en række kriterier:

  • Barnet/den unge skal have været udsat for overgreb eller alvorligt omsorgssvigt fra forældre, plejeforældre eller på institution
  • Det kan fx være vold, seksuelt misbrug, psykisk vold eller omsorgssvigt af alvorlig karakter og af en vis varighed.
  • Myndighederne skal have haft kendskab til eller mistanke om, at barnet blev udsat for overgreb eller omsorgssvigt, fx via underretninger
  • Myndighederne skal have undladt at gribe ind for at beskytte barnet, trods viden eller mistanke om de ting, barnet var udsat for

Mere information: Børns Vilkårs erstatningsteam tlf. 35 55 55 59 eller skriv til os

Del denne side:

Se også

...

Hovednummer 35 55 55 59

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

    • Presse
    • Ledige stillinger
    • Arv og testamente
    • Lej vores lokaler
    • Bliv institutionsmedlem
    • Whistleblowing
    • Podcasts
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik