Hver tredje skole har ingen retningslinjer for bekymrende fravær
Udsatte børn har gennemsnitligt langt mindre undervisning end andre børn. Samtidig tyder noget på, at fravær håndteres meget forskelligt fra skole til skole, viser ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden.
Mange skoleskift, dårligt trivsel og højt fravær. Udsatte børns skolegang halter efter andre børns, og spørgsmålet er, om børnene får tilstrækkelig med hjælp, når fraværet hober sig op.
Hver fjerde skoleleder angiver, at de enten ikke har retningslinjer eller ikke ved, om de har retningslinjer for, hvordan fravær skal håndteres. Endnu færre svarer, at de har retningslinjer for, hvornår fraværet er bekymrende. Mere end hver tredje skoleleder svarer således, at der enten ikke er retningslinjer for, hvornår fraværet er bekymrende højt, eller at de ikke ved, om retningslinjerne er der.
Det viser en survey blandt 581 PPR-chefer, skoleledere og ledere på det specialiserede børneområde, som indgår i en ny fokusrapport om udsatte børns skolegang, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.
”Det er bekymrende, at der ikke er større klarhed over, hvornår og hvordan man skal gribe ind over for fravær. Jo før, børnene får hjælp til at fjerne barrierer for at trives og møde op til undervisningen, des bedre. Derfor bør der være ensartede regler og procedurer for, hvornår og hvordan man handler på bekymrende fravær,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Brug for en skoleplan
Ud over manglende retningslinjer for fravær er samarbejdet på tværs af Skole- og Socialforvaltningen og mellem kommunerne en barriere for at støtte børnene optimalt i deres skolegang, viser rapporten.
Halvdelen af PPR-cheferne og skolelederne – og hver tredje leder på det specialiserede børneområde i Socialforvaltningen – peger således på utilstrækkelig overlevering og videndeling samt opfølgning på tværs af forvaltningerne. Seks ud af ti skoleledere og fire ud af ti PPR-chefer og ledere på det specialiserede børneområde fremhæver, at forskellige budgetter for henholdsvis den sociale indsats og undervisningsindsatsen kan udgøre en barriere.
”En løsning på manglende samarbejde og koordinering er, at alle børn med en socialsag i kommunen får en skoleplan ved skoleskift, højt skolefravær eller ved markant ændring i barnets situation (for eksempel en anbringelse). Skoleplanen skal udarbejdes af skolen i samarbejde med socialforvaltningen og skal sikre, at barnet får den nødvendige støtte til at trives i skolen og opnå fagligt udbytte af undervisningen,” siger Rasmus Kjeldahl.
Alene i 2017 var der 1.663 samtaler på BørneTelefonen med børn, som er anbragt- derudover kommer samtaler med børn, som modtager forebyggende foranstaltninger. Børnene fortæller, at skolegangen kan være svær. De fortæller om håb og frustrationer i forbindelse med skoleskift, og de fortæller om, hvordan mobning og dårlig trivsel i skolen kan føre til langvarigt fravær.
Fakta
– Udsatte børns skolegang
Forskning viser, at en god skolegang er afgørende for en god barndom og for, hvordan børn kommer til at klare sig som voksne.
Nøgletal om udsatte børns skolegang viser, at de klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende, de har mere fravær, skifter oftere skole og har oftere perioder, hvor de ikke er indskrevet på en skole. Udsatte børn afslutter desuden sjældnere grundskolen med en afgangsprøve – de, der gør, får væsentligt lavere karakterer end deres jævnaldrende ikke-udsatte.
Også i forhold til trivsel i skolen står det dårligere til for de udsatte børn. Udsatte børn føler således i mindre grad, at de hører til i klassen, de er mere ensomme og har vanskeligere ved at skabe sociale relationer til deres jævnaldrende, og de bliver i højere grad udsat for mobning. Også deres relation til lærerne er dårligere.
Kilde: Udsatte børns skolegang, fokusrapport 2018/1, TrygFonden og Børns Vilkår