Kontanthjælpsloftet skubber børn ud over kanten
Af direktør Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår
1. april 2016 træder kontanthjælpsloftet i kraft. Aftalen fastsætter et loft over, hvad kontanthjælpsmodtagere maksimalt kan modtage i ydelser fra det offentlige, og sigtet er, at det bedre skal kunne betale sig for ledige at tage et lavtlønsjob.
Vi frygter, at regeringens kontanthjælpsloft, er med til at skubbe børn, der i forvejen er udsatte, ud over kanten.
BL, Danmarks Almene Boliger, har på baggrund af aftalen i et høringssvar lavet en beregning, der viser, at ”14.000 familier må vurderes at få meget vanskeligt ved at fastholde deres nuværende bolig, hvor de har disponeret økonomien i tillid til gældende regler.” Samtidig peger BL på, at der gennem de seneste 10 år har været en tæt sammenhæng mellem indførelse af særligt lave ydelser som kontanthjælp, timeregler mv. og antallet af udsættelser. Risikoen for flere udsættelser øges altså – læg dertil, at lovforslaget samtidig betyder, at kommunerne ikke får mulighed til at yde støtte til høje boligudgifter i forbindelse med en social begivenhed som arbejdsløshed, sygdom, skilsmisse eller andre situationer, hvor familien ikke er i stand til at klare sine almindelige økonomiske forpligtelser.
Ikke nok med, at vi forventer, at de nye regler vil betyde, at børn af kontanthjælpsmodtagere ikke vil få råd til at deltage i børnefødselsdage, fodboldture, fritidsklubber og andre helt almindelige og essentielle dele af mange børns hverdag. De vil også betyde, at de mest udsatte børn vil få det sværere nu og her, hvis antallet af udsættelser som forventet vil stige.
Ifølge det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, er børnefamiliers udsættelse fra egen bolig et væsentligt socialt problem. En udsættelse er et voldsomt brud i familiens hverdag, som har negativ betydning for både forældres og børns trivsel og for de sociale relationer. Flere bliver anbragt, oplever skilsmisse og familiesammenbrud og børnenes sociale relationer kendetegnes ved at være flygtige, præget af tavshed samt stigmatisering. Dertil kommer, at et barn der opvokser i fattigdom, har dobbelt så stor risiko for at dumpe folkeskolens afgangsprøve, som børn af ikke-fattige, viser flere undersøgelser.
Årtiers indsats for at bryde en negativ social arv vil få et kraftig skud for boven med de lave ydelser. Vi har ikke noget klart billede af, i hvilken grad de fattige børn i Danmark svigtes ved at de oplever omsorgssvigt som sult og utilstrækkeligt tøj. Men der er ingen tvivl om, at den slags svigt vil være voksende med de nye regler.
Regeringens egne tal fortæller, at loftet er indført ud fra en forventning om at 650 flere kommer i arbejde –det er en meget begrænset effekt set i lyset af den pris børnene må betale. Samtidigt risikerer vi at den langsigtede effekt er særdeles negativ, når konsekvenserne for kontanthjælpsmodtegernes børn slår igennem. Der er nu spændt en snubletråd af fattigdom ud på vejen mod en god fremtid.
Vores nytårsønske for 2016 er derfor, at politikere tager ansvaret på sig og sørger for at rette op på det meningsløse svigt af børn, der er planlagt i 2016. Hvis ikke kontanthjælpsloftet fjernes, bør kommunerne få de nødvendige redskaber til at sikre trivslen for de mange fattige børn, som vi i de kommende år vil få i Danmark. Børn har ret til en tryg barndom, der giver dem fair og lige muligheder for et godt liv. Vi må stå sammen om at stoppe svigt.