Kvindesynet i de politiske ungdomsorganisationer er et demokratisk problem
Af Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår, og Lene Stavngaard, national chef i Sex & Samfund
Forestil dig at være 15 år, du er netop blevet meldt ind i et ungdomsparti og er afsted til dit første nationale weekendstævne. Her mærker du en euforisk stemning over at være sammen med andre unge med samme interesse for politik. Men i løbet af weekenden mærker du også at få dine grænser overtrådt og at blive talt ned til, fordi du er kvinde.
Desværre er dét virkeligheden for mange unge kvinder i ungdomspolitik.
I en ny rapport, vi har lavet for Dansk Ungdoms Fællesråd, står det tydeligt frem, at der i de politiske ungdomsorganisationer hersker et forældet og skadeligt kvindesyn. Der er de piger, man gerne vil sige, man har scoret. Og så er der resten.
Et medlem beskriver, hvordan nye kvindelige medlemmer bliver vurderet på baggrund af udseende i stedet for kompetencer, hvilket hun kobler sammen med en udbredt forståelse i organisationen af, at kvinder avancerer ved at have sex med medlemmer højere oppe i hierarkiet. Magt samt formelle og uformelle hierarkier udgør altså en væsentlig risikofaktor for unge, der færdes i ungdomspartierne.
I rapporten fortæller flere hundrede medlemmer, at de har oplevet seksuelle grænseoverskridelser og krænkelser inden for de seneste to år – kvinderne er i stærkt overtal i den statistik.
Men hvorfor siger de ikke bare fra? Fordi når du er ung, orienterer du dig mod fællesskabet. Er du 14-15 år, så ser du på, hvad de andre gør og siger – og lægger dig i slipstrømmen af dét.
Det gør det alt andet lige sværere at være den, der siger fra. For siger du fra over for den hårde tone eller de grænseoverskridende kommentarer og berøringer, siger du på mange måder også fra over for fællesskabet og risikerer social eksklusion. Et kvindeligt medlem i undersøgelsen fortæller, at dét at sige fra, potentielt kan gøre, at man mister poster og muligheder politisk set.
Det gør det heller ikke nemmere at sige fra, hvis der ikke er tydelige, trygge rammer for, hvor man kan søge hjælp, og hvad det kan få af konsekvenser, hvis man vil dele en ubehagelig oplevelse. Kun 33 procent af de adspurgte medlemmer i vores undersøgelse siger, at de er gået til ledelsen, hvis de har oplevet noget krænkende eller grænseoverskridende. De, der ikke er gået til ledelsen, angiver blandt andet som årsag, at deres ledelse var gode venner med den, der havde krænket.
Hvad der gør det mere komplekst er, at fællesskaberne i ungdomspolitik består af unge fra 13 til 30 år. Her spejler du dig altså ikke kun i jævnaldrende, som du gør på fx gymnasiet – du er også til fester med ældre og måske tidligere medlemmer, som har mere erfaring med både alkohol, flirt og sex.
Og selv om du måske kun lige er begyndt at snuse til den slags selv, kan du i fællesskabets ånd føle dig presset til at opføre dig som ældre, end du er. Det kan føles svært – måske næsten umuligt – at sige fra over for en ældre person i en magtposition.
I undersøgelsen siger et kvindeligt medlem, at uønskede berøringer er helt normalt i hendes ungdomsparti – at der er blevet taget på hendes bryster helt umotiveret, også i ædru tilstand.
For os vidner dét om en kultur, der er direkte skadelig for demokratiet. For der vil alt andet lige være færre unge kvinder, der har lyst til at fortsætte i politik, hvis de bliver mødt på den måde udelukkende på grund af deres køn. Og dem, der vælger at blive i politik, risikerer at tilpasse sig et dybt forældet syn på kvinder, som de tager med sig videre i deres voksne arbejdsliv.
En undersøgelse fra Tænketanken Kraka viste tidligere i år, at Danmark er det land i Norden med færrest kvinder i lokalpolitik. Mindre end hver tredje danske byrådsmedlem er kvinde.
Der er brug for et opgør med kulturen i de politiske ungdomsorganisationer, og heldigvis ser det ud til, at vores rapport har ført til refleksion og handling – både hos Dansk Ungdoms Fællesråd og ungdomspartierne selv. Alle de anbefalinger, vi har udarbejdet, som har til hensigt at skabe mere tryghed både lokalt og nationalt i ungdomspolitik, vil man følge.
Det er et langt, sejt træk – som kulturændringer altid er – men det er nødvendigt at gå i gang nu og fastholde fokus og viljen til forandring. For som samfund kan vi ikke leve med, at fremtidens politikere formes og dannes i fællesskaber, hvor kvinder omtales og omgås som nogen, der er mindre værd.