Mor og far slår stadig
Af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Brændt med lighter, piskes, kvæles med cykelkæde, sparkes, får mavepustere, lussinger, knytnæveslag og får slået hovedet ind i væggen, ruskes, rives i håret…
Ovenstående er et uddrag af, hvad børn fortæller Børnetelefonen hos Børns Vilkår. Hele 1014 samtaler var der på BørneTelefonen i 2015 om vold – Børns Vilkår foretog 51 underretninger om vold til kommuner i Danmark. Vold mod børn er således det emne, som Børns Vilkår oftest underretter om. En rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, satte samtidig to streger under, at mors og fars lussinger stadig sidder alt for løst: Hvert 6. barn har været udsat for vold i hjemmet gennem det seneste år.
Selvom volden er faldet en anelse siden sidste undersøgelse fra 2011, er det alt for mange børn. Ikke mindst i lyset af, at det i knap 20 år har været forbudt at slå børn i Danmark.
Volden påvirker børnene i en ekstrem grad, fysisk og psykisk. Det ved vi fra forskningen og fra BørneTelefonen, hvor børn fortæller om, hvordan volden opleves. Overgreb kan medføre angst, ensomhed og skyldfølelse hos barnet, som det er tilfældet med denne 9-årige dreng, der til BørneTelefonen fortæller:
Jeg tænker at begå selvmord. Jeg tænker alle er ligeglade med mig og føler mig som en der ikke er noget værd.
Dertil kommer, at volden hæmmer børnene i deres sociale liv – mange børn forsøger at dække over volden i hjemmet ved at fortælle kammerater eller lærere, ved at bortforklare de blå mærker. Andre børn undlader at gå til idræt og tage bad i skolen, da det afslører for meget. Vi oplever også børn, der bliver holdt hjemme af forældrene, indtil blodudtrækninger, sår og blå mærker er væk.
På BørneTelefonen hjælper vi børn med at komme i sikkerhed og at turde fortælle om overgreb til andre som så kan inddrage myndighederne. Ofte er vi de første, barnet tør fortælle det til. Vi fortæller dem også, at de har ret til en tryg barndom, og at kommunen skal beskytte børn mod overgreb. På Børnetelefonen oplever vi ofte, at det kommer bag på børnene, at det er forbudt for forældre at slå deres børn. Derfor er det påkrævet, at der iværksættes oplysningskampagner rettet mod børn og unge, der gør dem opmærksomme på, at det er forbudt at slå børn. Man skal kende sin ret for at kunne kræve den.
Desuden har børn brug for voksne ’hjælpere’. Naboen, pædagogen, forældre i klassen, læreren og det netværk, der omgås børnene skal vågne op og underrette, når bekymringen melder sig. De skal bryde tabuet og gribe ind, for børn skal ikke frygte for, hvornår det næste slag falder.
Næste år kan vi fejre 20-året for revselsesrettens afskaffelse. Det var dengang et vigtigt skridt mod at stoppe vold mod børn. Desværre vil mange børn ikke have noget jubilæum, der er værd at fejre. Volden findes stadig, og der er brug for, at vi som samfund gør en meget større indsats for at sætte en stopper for mishandling af børn.
Børn og unge skal hjælpes – støt her!