Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt
Nyhed: 26-10-2020

Nu kører BørneMobilen igen ud på skolebesøg

 

Kæresteproblemer? Drillerier? Sex? Mobning? Nu kommer ”BørneMobilen” til Norddjurs Kommune for at styrke børnenes viden om at søge hjælp.

BørneTelefonen hos Børns Vilkår havde sidste år cirka 55.000 samtaler med børn og unge, der havde brug for rådgivning om alt fra kæresteproblemer og ensomhed til overgreb. Alligevel er der mange børn i Danmark, der står alene med deres problemer. For at styrke børn og unges viden om handlemuligheder og mod til at søge hjælp, når noget er svært, kører BørneMobilen ud i landet og møder børnene dér, hvor de er.

I løbet af efteråret besøger BørneMobilen eleverne på nogle af Norddjurs Kommunes folkeskoler

Med afsæt i andre børns fortællinger fra BørneTelefonen vil BørneMobilen styrke både yngre og ældre elevers viden om handlemuligheder – herunder også BørneTelefonens anonyme rådgivningstilbud. Gennem aktiviteter og øvelser oplyses eleverne om deres rettigheder og muligheder for at søge hjælp, når livet er svært. BørneMobilen starter op i oktober, og der er plads til at flere skoler i Norddjurs kan tilmelde sig og få BørneMobilen ud på besøg hen over efteråret.

”BørneTelefonen er en fantastisk hjælp, når børn er i tvivl om, hvem de kan snakke med, når noget er svært. Forældre, lærere, pædagoger og andre voksne omkring børnene gør, hvad de kan, men nogle gange er det ikke nok og der er BørneTelefonen utrolig værdifuld. Derfor er det virkelig positivt, at børnene i Norddjurs nu møder BørneTelefonen”, siger borgmester for Norddjurs kommune, Jan Petersen.

Børns Vilkår og TrygFonden har siden 2008 samarbejdet om at hjælpe stadig flere børn i Danmark via BørneTelefonen (telefon, chat, sms og brevkasse). BørneMobilen er en del af dette samarbejde.

”Med BørneMobilen kommer vi i kontakt med børn, som ikke vidste, at de på BørneTelefonen kan få god og anonym hjælp med deres udfordringer. Det giver os mulighed for at hjælpe flere, hjælpe dem bedre, og få mere indblik i, hvad der presser børns liv. Med den viden, kan vi blive endnu bedre til at tale børnenes sag”, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

”Når BørneMobilen kommer ud på skolerne, får eleverne sat ansigt på rådgivningen og får samtidig nogle konkrete historier at spejle sig i. Det kan styrke dem i at tale højt om små og store ting, der fylder for dem i hverdagen – og endda måske i særlig grad i disse corona-tider, hvor vi ved, at nogle familier er under endnu større pres end sædvanligt. Vi kan se, at det betyder noget. Når BørneMobilen har været ude i en kommune, kommer der typisk også flere opkald til BørneTelefonen fra børn i det område”, siger udviklingschef i TrygFonden, Dorte McGugan Pedersen.

BørneMobilens besøg på folkeskolerne i Norddjurs Kommune:

Dato Skole
26/10 Glesborg Skole, Børneby Midt
27/10 Ørum Skole, Børneby Midt

Få nyt om Børns Vilkår

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.

  • Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Del denne side:

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Send krypteret mail
CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 0001161116
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik