Pædagoger skal have lov at koncentrere sig om omsorg. Det er også faglighed.
Forfatter: DORTE RUDI, DITTE WINTHER-LINDQVIST, ANNE MAJ NIELSEN OG LONE SVINTH, UDDANNELSESKONSULENT I BØRNS VILKÅR, LEKTOR PÅ DPU, LEKTOR PÅ DPU OG LEKTOR PÅ DPU
Fokus på forholdene i landets dagtilbud må fastholdes, for vi er langt fra målet. Men det nye regeringsgrundlag nævner det næsten ikke.
Der bliver ikke længere sat spørgsmålstegn ved, at de første år af børns liv er afgørende for, hvordan de klarer sig senere hen. Derfor ser vi med stor undren på, at det nye regeringsgrundlag forholder sig så lidt til de vilkår, danske dagtilbud fungerer under.
Selv om der er sat en stor national kvalitetsundersøgelse af de danske dagtilbud i gang, kan man ikke sætte området på hold, indtil der om nogle år kommer et resultat af undersøgelsen.
Når danske børn og unge mistrives i det omfang, det dokumenteres gang på gang, er man nødt til at forholde sig til, at op mod 90 procent af alle børn over 1 år bruger en stor del af deres vågne tid i dagtilbud.
For at børn kan trives, er det nødvendigt, at de mødes af voksne, der har tid og ro til at møde dem i deres behov, og som prioriterer relationen over alt andet. Dét må aldrig være op til de enkelte dagtilbud og den enkelte medarbejder, men noget, de styringsstrategiske rammer tager højde for.
SIDEN FORÆLDRE gik på gaden med kampagnen ‘Hvor er der en voksen?’, har der været politisk fokus på normeringer i dagtilbud. Det fokus skal fastholdes, da der er stor forskel på kommunernes muligheder for at rekruttere uddannede pædagoger, ligesom kommunerne prioriterer det forskelligt. Derfor er der brug for, at den indgåede aftale om minimumsnormeringer fastholdes, men antallet af uddannede gør det ikke alene. Det er en nødvendig forudsætning, at de voksne har mulighed for at prioritere omsorgen, og det gælder alle voksne omkring børnene.
Når man uddanner sig inden for velfærdsuddannelserne, er motivationen ofte, at man ønsker at gøre en forskel for de mennesker, man arbejder med. Hvis de tildelte ressourcer ikke står mål med de øgede samfundskrav, er der ikke tid til at gøre den forskel, og så risikerer jobbet at blive meningsløst. Det bliver sværere at rekruttere, optaget til uddannelserne falder, og mange forlader jobbet.
Børns Vilkår og Danmarks Unesco Chair (et program lavet til at fremme internationalt samarbejde mellem universiteter og forskningsnetværk i småbørnsforskning på DPU) er gået sammen om at få fremskrevet omsorg som en kernefaglighed i dagtilbudsloven.
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ser omsorg og læring som modsætninger. Men i dagtilbudsloven er omsorg kun nævnt en gang, når det handler om tilbud til de 0-6-årige, hvorimod læring i en eller anden form er nævnt over 50 gange. Det får let den konsekvens, at det faglige fokus i dagtilbud retter sig mod en form for undervisning, hvor børnene skal lære noget helt bestemt, der er defineret af samfundet, og som kan måles. Læring handler dog i lige så høj grad om de vigtige øjeblikke, hvor pædagogerne kan gribe børnenes fascination og styrke deres følelsesmæssige udvikling.
I EN ARTIKEL fra september i fagbladet Børn og Unge fortæller en pædagog, at hun ikke længere siger ‘wiiiii’ til børn, der rutsjer på rutsjebanen. I stedet forklarer hun vuggestuebørnene om friktionskraft og tager på den måde højde for den pædagogiske læreplanstematik science. Vi mener, der her er tale om en pædagogisk fejlprioritering, når man har med vuggestuebørn at gøre.
I ‘wiiii’et deler pædagogen begejstringen for farten sammen med barnet. Ved at spejle og engagere sig i barnets følelse og kropslige oplevelse på rutsjebanen, viser pædagogen barnet, at ‘jeg forstår og deler din oplevelse, og selv om det føles en smule farligt, er det sjovt, og du kan sagtens prøve én gang til, for det er ikke for farligt’.
Hvis den pædagogiske opmærksomhed rettes mod, at selv vuggestuebørn skal lære faglige discipliner som f.eks. friktionskraft frem for at lægge vægt på den følelsesmæssige oplevelse, skyder man forbi barnets nærmeste udviklingszone. ‘Wiiiiii’et er netop barnets bindeled til at forstå verden og sig selv, samtidig med at den voksne er garant for den sikkerhed og tryghed, der skal til, for at barnet tør være udforskende og tillidsfuld.
OGSÅ I BØRNEHAVEN er omsorg grundlæggende for, at børn bliver trygge nok til at udvikle sig og lære, og de voksnes nærvær er afgørende. Børn lærer sproget ved, at de voksne har tid til at sætte ord på børnenes oplevelser, og de lærer at lege sammen i fællesskaber ved, at de voksne er dygtige til at sætte lege i gang og komme med gode ideer, når børnene går i stå.
Små børn har brug for støtte til at håndtere store følelser, indbyrdes konflikter og indgå i gode relationer med andre børn.
Når pædagoger savner tilstrækkelig tid til at trøste og løse konflikter på en god måde eller forfølge en idé fra børnene, er det ikke kun, fordi der er for få voksne, men måske også, fordi de voksne, som er til stede, har for travlt med det forkerte. Hvis pædagogerne primært oplever at blive fagligt anerkendt på de discipliner, der normalt hører til i skolen, kan det være, fordi omsorgen er usynlig i den lovgivning, dagtilbud fungerer under.
DER LIGGER en stor faglig mestring i at møde og spejle børns oplevelser og være med til at give dem sproglig form i det, vi kalder responsiv omsorg. Ligesom det kræver stort fagligt overblik og indblik at vide, hvornår den responsive omsorg skal suppleres med den proaktive omsorg, der skubber til barnets vovemod eller udvider deltagelsesmulighederne med mere viden, inspiration og forståelse.
VI ER OVERBEVISTE om, at vi kan styrke trivsel og udvikling hos børn, hvis vi sætter omsorgsopgaven i centrum for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Vi er også sikre på, at det vil give mere arbejdsglæde for det pædagogiske personale og give flere lyst til en karriere i vuggestue og børnehave, fordi det er grundlæggende meningsfyldt, sjovt og fagligt udfordrende at skabe omsorgsmiljøer, der styrker og nærer børns trivsel og udvikling.
Derfor håber vi, at vi kan begynde at tale om omsorg som en tungtvejende faglig opgave, der ikke bare handler om at passe børn, men om at understøtte børns udvikling, læring og trivsel.
Teksten blev bragt som en kronik i Politiken d. 12. januar 2023
