Seksuelle overgreb skal bekæmpes over grænser
Indlæg bragt i Retsavisen
Af direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl
På BørneTelefonen hos Børns Vilkår havde vi sidste år knap 36.000 rådgivninger. Tre procent af dem omhandlede seksuelle krænkelser. Det er næsten 1000 samtaler. Nogle af dem, der ringer har selv været udsat for overgreb.
Børnene bliver udsat for overgreb af de voksne mennesker, der skulle passe på dem. I nogle af de værste sager bliver overgrebene filmet og distribueret på nettet. På BørneTelefonen forsøger rådgiverne at hjælpe børnene til at fortælle om overgrebene til en voksen, de har tillid til, så der bliver sat en stopper for krænkelserne. Børnene bliver også oplyst om deres rettigheder. At de har ret til deres egen krop. At de skal beskyttes mod seksuelt misbrug. At de har ret til en tryg barndom og et godt liv, og at staten skal beskytte børn, der mishandles.
Seksuelle overgreb præger børn langt ind i deres voksentilværelse. Voksne med senfølger efter seksuelle overgreb kan være præget af depression, angst og have svært ved at have tillid til andre mennesker. Nogle kan have vanskeligt ved at fungere i hverdagen i forhold til arbejde, familie, parforhold og venner. Desuden har voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, øget tilbøjelighed til misbrug og selvskadende adfærd.
Det er ikke længe siden, politiet igen gennemførte en større aktion for at standse en ring af overgrebsmænd, der var bosat i Danmark. Et sådant indgreb kræver en fælles indsats på tværs af landegrænser i hele Europa. Både overgrebene og distributionen af børnepornografisk materiale foregår nemlig hen over grænser – derfor skal vi give de juridiske systemer de bedste betingelser for at samarbejde.
I 2013 trådte direktivet om seksuelt misbrug af børn i kraft. Danmark er ikke omfattet af direktivet, som harmoniserer definitioner af overgreb og fastlægger minimumsstraffe. Tiltag som disse er altafgørende skridt mod effektiv bekæmpelse af denne type forbrydelser.
Man kan harmonisere de danske regler, så de stemmer overens med direktiverne, men forbeholdet sætter os uden for indflydelse, når det kommer til, hvordan lovgivningen på dette område skal udformes – det er ærgerligt. I Danmark er vi nemlig anerkendt som et af de bedste lande til at bekæmpe denne type kriminalitet, og de danske efterforskeres viden er vigtig for den samlede europæiske indsats
Oven i dette står vi til at forlade Europol samarbejdet i 2015. Fremover bliver Europol nemlig en del af det EU, som vi har en undtagelse fra. Det giver desværre Danmark et problem. For vi har et retsforbehold i forhold til EU på netop dette område, der betyder, at vi ikke længere kan være med i Europol.
Kan vi ikke aftale os ud af det? Sådan lyder det fra flere kanter og jo, det kan vi måske. Men udformningen af en sådan aftale kan stille os mærkbart anderledes end i dag. Norge har fx indgået en operationel aftale med Europol, som bl.a. giver adgang til udveksling af personoplysninger. En sådan aftale kan ikke sidestilles med medlemskab af Europol – det siger selv norsk politi. Norge kan ikke søge al den nødvendige information i Europols databaser.
I 2014 foretog dansk politi f. eks. 72.000 søgninger i Europols Informationssystem (EIS). Nordmændene foretog kun 2.000 søgninger. Og det norske Politidirektorat begrunder netop denne store forskel med, at man her ikke har direkte adgang til systemet.
Danmark bør være med i det fælles europæiske politisamarbejde, Europol. Vi skal bekæmpe kriminalitet ved fælles hjælp. Danske politifolk skal have muligheden for at samarbejde fuldt ud med andre politifolk i Europa, fordi forbrydelser over grænser kræver samarbejde over grænser. Vi kan ikke være andet bekendt over for de børn, der lever med daglige overgreb. Alle børn har ret til en tryg barndom.
