Skærme stjæler fokus og nærvær. Det mærker selv helt små børn
af Malene Angelo, psykolog i Børns Vilkår
Man er jaget vildt som moderne forældre. Sådan lød det i en kommentar på Instagram, da vi for nylig lancerede en kampagne målrettet småbørnsforældre.
Kampagnen sætter fokus på, hvordan det kan forstyrre nærværet, når forældre kigger i en skærm, mens de er sammen med deres små børn.
Som led i kampagnen har vi lavet en undersøgelse, der viser, at 37 procent af 1000 adspurgte småbørnsforældre det seneste døgn har brugt mindst to timer på en skærm, mens deres børn var til stede og vågne. Mange bruger skærm under putning (44 procent) og under fælles måltider (29 procent) – skærmtid relateret til arbejde er ikke regnet med.
Forældrene peger selv på afhængighed, dårlige vaner og en presset hverdag som årsager.
“Det skaber ro at kunne trække sig tilbage bag skærmen,” skriver en.
“Jeg kan føle mig rastløs, hvis der går for længe imellem, at jeg tager ‘min rundtur’ på telefonen,” skriver en anden. Og det er ikke så underligt, for digitale medier er designet til at fastholde vores opmærksomhed – og telefonen er altid lige ved hånden.
Livet som småbørnsforælder er fyldt med pres og forventninger til det ene og andet, og derfor er vi heller ikke ude på at løfte pegefingre. Vi vil først og fremmest gerne oplyse og vejlede, fordi vi ikke tror, alle er klar over, hvor meget en skærm kan forstyrre oplevelsen af nærvær hos et lille barn – selv når de er spæde.
Forskning peger på, at forældre, som er optaget af digitale medier i samvær med deres små børn, har tendens til at være mindre sensitive over for deres barns reaktioner og signaler. Det vil sige mindre opmærksomme på, hvad barnet fortæller med sin krop, mimik og lyde. Det kan for eksempel være, hvis barnet vender ansigtet væk, når det får mad, fordi det er mæt. Opfanger man ikke disse signaler, fordi man er mentalt fraværende, risikerer man at misse, hvad der gik forud for, at barnet måske pludselig bliver ked af det. Og så er det sværere at forstå og støtte sit barn.
Børn reagerer forskelligt, når deres forældre er optaget af en skærm. Nogle bliver tavse eller går i stå med det, de var i gang med. Andre reagerer med gråd og klynk eller ved at skubbe telefonen ud af forældrenes hænder. Hvis telefonen ofte og over længere tid står i vejen for, at man får set og reageret på sit barn, vil det blandt andet kunne påvirke barnets grundlæggende tillid til sig selv og andre: “Er jeg værd at lytte til? Kan jeg få hjælp, når jeg beder om det?”.
I nogle situationer kan det være nødvendigt at kigge på sin skærm, mens man er sammen med sit barn – for eksempel hvis vuggestuen ringer, eller togbilletten er købt digitalt. Vores undersøgelse viser dog også, at forældre ofte bruger skærmtiden på sociale medier, og her kan man gøre op med sig selv, om tiden på sociale medier giver energi til at håndtere det høje tempo og de mange krav i hverdagen, eller om den i højere grad tilfører nye forventninger?
I undersøgelsen siger 8 ud af 10 forældre, at de gerne vil bruge mindre tid på deres skærm, når de er sammen med deres børn.
Vores råd er at lægge telefonen væk og slå notifikationer fra eller sætte telefonen på “forstyr ikke”. For nogle kan det måske være tilstrækkeligt at spørge sig selv, om det kan vente, når hånden er på vej ned i lommen efter telefonen. Kan det ikke det, kan man hjælpe sit barn ved at fortælle, hvornår man for eksempel er klar til at lege igen.
Som voksne kan vi også hjælpe hinanden ved ikke altid at forvente et hurtigt svar. Måske vil mange forældre opdage, at det faktisk kan være en tiltrængt pause i sig selv at være mindre tilgængelig og lade sig opsluge af nærværet med sit barn.
Debatindlæg bragt i Kristeligt Dagblad 7. december 2021
