Tvangsfjernelse af bandebørn må ikke blive slag i luften, Mette
Af direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl
Mette Frederiksens forslag om at tvangsfjerne børn, hvis forældre eller større søskende er involveret i bandekriminalitet, er interessant – men kan meget nemt ende som et slag i den politiske sommerluft.
For det første fordi loven i dag rent faktisk giver gode muligheder for at tage hånd om børn, hvis udvikling er i fare på grund af kriminaliteten i familien.
For det andet, fordi en tvangsfjernelse altid må tage udgangspunkt i en individuel og faglig vurdering af barnets trivsel. At fjerne lillebror alene fordi storebror er kriminel, kan være en krænkelse af et grundlæggende princip om børns retssikkerhed i Danmark. HVORFOR? Det er en uheldig sammenblanding af grundlæggende retslige principper om at sætte barnets tarv først – og et politisk ønske om at stresse banderne. Det er der ingen af os, der ønsker – slet ikke børnene.
For det tredje – og det er mest alvorligt – er det i dag vanskeligt at tvangsfjerne børn i bandefamilier, fordi det er en krævende og til tider skræmmende opgave for den enkelte socialarbejder at gå i dialog med familierne. Så hvis S-forslaget skal være andet end tom tale, kræver det en helt en ny type social indsats. Hvor medarbejderne tilføres kompetencer og får opbakning til at arbejde med familierne uden frygt for repressalier. Hvor budgetterne ikke er en hindring for at anbringe. Hvor anbragte børns vilkår er så gode, at anbringelsen gør en positiv forskel for barnet hvor der er taget højde for den situation, at banderne tropper op hos plejefamilien og kræver barnet udleveret.
Så: Fint forslag, Mette Frederiksen. Men der er et stykke vej, hvis det skal blive andet end politisk varm luft. Og vi skal starte med en ny social indsats, fordi vi vil børnene det godt. Ikke med at ’presse’ bandefamilierne på deres børn, fordi vi vil bekæmpe kriminaliteten. Det er at starte i den gale ende.
