Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Få gode råd
  • Oplæg og workshops
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt
Nyhed: 04-02-2021

Vi kan ikke forvente, at trivslen vender tilbage, bare fordi skolerne åbner

Af Sanne Lind, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, og Naja Kinch Sohn, antimobbekonsulent i Red Barnet

”Jeg har i lang tid haft svært ved at finde min plads i klassen. Det følte jeg så, lige før vi blev sendt hjem, at jeg havde fundet. Lige nu føler jeg bare, at alle de andre hele tiden snakker sammen, og at jeg ikke bliver spurgt, om jeg vil være med.”  

Sådan skriver en 13-årig pige til BørneTelefonen. Eksemplet er ét blandt mange på, at den nuværende nedlukning påvirker børns trivsel og indbyrdes sociale relationer. Og det er ikke overraskende. For sociale fællesskaber er dynamiske, og vi kan derfor heller ikke forvente, at alt falder i hak som før, når børnene vender tilbage i skolen. Under nedlukningen er nogle børn faldet helt uden for fællesskaber, de før var en del af.  

Trivslen skal derfor også prioriteres over alt andet, når skoleeleverne vender tilbage. Vi ved, at mange lærere lige nu har en stor vilje til at sikre trivsel og fællesskab i klasserne, men også, at mange ikke helt ved, hvordan de konkret skal gribe det an. De fortæller os, at de mangler redskaber og inspiration til, hvordan man ”bare kan have det sjovt” sammen digitalt. Samtidig efterlyser flere af dem en guide til, hvordan de kan italesætte det, som bekymrer børnene – alt det, som ikke bliver sagt, og som fylder i børnene.  

Der er stor forskel på, hvor meget kontakt lærere har til de enkelte elever under den nuværende nedlukning, og det kan derfor også være sværere at holde øje med, hvordan eleverne trives socialt med hinanden.

Nogle børn ses med andre børn i klassen under nedlukningen. Andre ses slet ikke med jævnaldrende. Det kan være svært at være det barn, der ikke indgår i et lille fællesskab i denne tid. Når børnene er små, er det ofte de voksne, der hjælper med at skabe legerelationer, men når børnene bliver større, er denne del mere overladt til dem selv. Det kan betyde, at børn og unge, der i forvejen var i en udsat position i klassen, nu fuldstændig har mistet samværet med klassekammeraterne.  

Børnene skaber også fællesskaber på sociale medier, og i denne nedlukningsfase er det digitale liv vigtigere end nogensinde. Men også her kan fællesskabet være under pres. Børn oplever, at kammerater har fora på nettet, hvor de ikke er inviteret med. Der kan nemt opstå misforståelser, og man kan holde hinanden ude og skrive grimme ting om hinanden.  

Der kan altså under nedlukningen være opstået nye venskaber, ligesom gamle venskaber kan være visnet. Særligt blandt børn på mellemtrinnet kan venskaber gå i opløsning på blot få dage. I denne alder føles tab af venner som en enorm sorg, der kan sammenlignes med voksnes følelse ved skilsmisser. Der vil derfor være børn, som frygter at stå uden for fællesskaberne, når de kommer tilbage i skole. I mobbeforskningen taler man om social eksklusionsangst, et fænomen som betyder, at man i sociale sammenhænge altid vil være en lille smule på vagt i forhold til, om man nu er accepteret i gruppen, om det man har at bidrage med, er noget de andre kan lide.  

Børnene har brug for hjælp til at håndtere denne utryghed. Mange pædagoger og lærere gør allerede en stor indsats for at hjælpe klassekammeraterne med at huske fællesskabet og hinanden – og det er helt afgørende. Man kan iværksætte gruppearbejde, hvor det er de voksne, der sætter rammen for, hvem og hvordan man skal arbejde sammen, og man kan lave simple lege online, hvor eleverne føler, at klassen har noget rart at samles om.  

Det handler om at synliggøre for klassen, at forskellighed er en styrke, og at sikre, at alle børn føler, at de kan bidrage til og lykkes med at indgå i det sociale fællesskab. Det vil være oplagt, at skolen iværksætter aktiviteter og projekter, der både er faglig læring og samtidig skaber fællesskab – også kaldet fællesskabende didaktik.   

Fra Skolestyrkens program, som Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår har udviklet sammen, ved vi, hvor vigtigt det er, at trivselsarbejdet bliver prioriteret af ledelsen. Når trivselsarbejde er et fælles fundament i hele personalegruppen, vil skolerne have det bedste udgangspunkt.   

Også skolehjem kontakten er vigtigere end nogensinde. Hvis skolen oplever, at et barn er fraværende eller mistrives, skal skolen sikre, at barnet kommer hen i skolen og får hjælp og støtte. Og når eleverne igen vender tilbage til skolen, skal de voksne reagere hurtigt, hvis barnet udviser ændringer i sin adfærd. Det kan for eksempel være, at barnet bliver mere opmærksomhedssøgende, udadreagerende, har grænsesøgende adfærd eller det modsatte, at barnet trækker sig og er stille og indadvendt. Barnet bliver måske lettere vred, ked af det eller utålmodig end normalt og har ondt i maven eller hovedet.  

Skolerne kan allerede nu gøre meget for at undgå, at fællesskabet og trivslen i klasserne kommer under så meget pres, at børn og unge ender i dyb mistrivsel. Der er meget snak i medierne om risikoen for, at børnene mister en masse på den faglige front lige nu. Sådan en debat øger kun det i forvejen alt for høje præstationspres, som hviler på børn og unge. Vi anbefaler, at skolerne nedtoner den faglige snak og i stedet fokuserer på trivslen. Den er alt andet lige forudsætningen for læring.

 

Debatindlægget er bragt i Politiken d. 4. februar 2021

Få vores nyhedsbrev

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.

  • Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Del denne side:

  • Forside
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Få gode råd
  • Lej vores kursus- og mødelokaler
  • Til fagpersoner
  • Bisidning - hjælp til børnesamtalen
  • Om Børns Vilkår
  • Ledige stillinger
  • Samarbejdspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Presse
  • Nyheder
  • BørneTelefonen
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
CVR: 10634792
Konto nr.: 5301 0000273744
Telefon: 35 55 55 59 Skriv til os

© All rights reserved - 2021

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
Cookies
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på bornsvilkar.dk, til indsamling af statistik og til markedsføring. Vi placerer først cookies, når du har givet dit samtykke. Et “Nej tak” sætter kun de nødvendige funktionscookies, inklusive den, som husker dit valg. Et “Ja tak” er et samtykke til alle typer cookies, mens en tilpasning sætter lige præcis de typer, du ønsker. Det er frivilligt, hvilke cookies du vælger at acceptere.
Tilpas selv hvilke cookies, der sættes
Nej takJa tak
Læs mere om vores cookiepolitik her
Tilpas mine cookie-indstillinger

Cookies

Udover de helt basale, nødvendige funktionscookies bruger vi cookies til at forbedre din oplevelse, mens du browser, analysere generelt på vores brugeres adfærd samt til at målrette annoncer til brugere, som har besøgt vores hjemmeside. Du bestemmer selv, hvilke typer af cookies, du vil give samtykke til. Ønsker du at trække dit samtykke tilbage, gøres det helt enkelt ved at slette alle eller de pågældende cookies.
Under vores cookiepolitik kan du læse helt detaljeret om hver enkelt cookie, hvem som sætter den og hvad dens funktion er (som oplyst af leverandøren).
Nødvendige
Altid aktiveret

Nødvendige cookies er cookies, som er absolut nødvendige for at hjemmesiden kan fungere. Uden dem vil du simpelthen ikke kunne bruge siden – faktisk den eneste cookie, du stensikkert kan nyde uden dårlig samvittighed. De sikrer, at basale funktioner kan køre og at sikkerheden er i orden.
Ingen af disse cookies indeholder personlig information om dig som besøger.

Statistik

Vi vil så gerne blive klogere på, hvad vores brugere læser – hvad interesserer dig, hvilke sider skal vi arbejde på, hvad duer slet ikke? Hvordan finder du frem til os?
Cookies i kategorien Analytics bruges til at analysere på hjemmesidens trafik.
Vi (Børns Vilkår) kan ikke identificere dig som bruger. Vores analyser kigger på adfærd generelt i større grupper. Men da vi bruger Google Analytics til disse rapporter, kan vi ikke give dig en garanti for anonymitet. Hvis du har en Google konto og er logget ind i browseren, mens du besøger vores side, kan vi ikke garantere at Google Analytics ikke bruger den selvsamme cookie til at opdatere din profil.

Markedsføring

Lad os være ærlige: Vi vil gerne kunne målrette nogle annoncer til dig. Mest af alt fordi vi ikke har jordens største markedsføringsbudgetter, for vi har andre ting, vi hellere bruger pengene på. Derfor giver det mening at bruge vores annoncekroner på nogle venner, vi kender i forvejen, fremfor nogen, vi aldrig har mødt,
Hvilken slags annoncer kan du så få? Tilbud om at støtte os, enten økonomisk eller med din tid som frivillig. Tilbud om at deltage i en konference, hvis du fx har læst rapporten bag. Annoncer om nye gode råd til forældre, som i forvejen har besøgt sider om netop det emne. Med andre ord: Du går glip af en masse spændende, hvis du siger nej :-)
Når det så er sagt: Vi er bare glade for, du er her. Ikke et ondt ord fra os, hvis du ikke vil have målrettet annoncering fra os (og dermed dele din adfærd med Google, Facebook, YouTube osv.)

Andre

Cookies i denne kategori er lidt de mærkelige blandinger i bagerens vindue. De fleste af dem har et dobbelt formål; typisk både analyse og markedsføring. For nogles vedkommende er beskrivelsen fra leverandøren endda lidt vag i forhold til brugen, så den er lidt åben for fortolkninger. Det gør, at vi putter dem i en kategori for sig selv, så du selv kan tage stilling og vælge.

Gem & Acceptér