Vold fylder stadig på BørneTelefonen
I 18 år har det været forbudt at slå børn. Alligevel sidder mors og fars lussinger løst.
Alene i 2014 havde BørneTelefonen hos Børns Vilkår 726 samtaler om vold – i alt har der været mere end 2512 samtaler om vold de seneste tre år.
“Børnene fortæller om alt fra en lussing til grov mishandling. Noget af det, forældre udsætter børn for, ville gå under betegnelsen tortur, hvis voksne blev udsat for det samme,” siger seniorkonsulent i Børns Vilkår, Bente Boserup.
Volden påvirker børnene i en voldsom grad. De forsøger at dække over det ved at sige til kammerater eller lærere, at de er faldet. Eller de undlader at gå til idræt og tage bad i skolen indtil mærkerne er væk. En af de store problematikker er, at mange af børnene ikke er bevidste om, at det er forbudt at slå.
”Jeg tror på alt, hvad min far siger og han siger, at man gerne må slå sine børn,” fortæller en 11–årig pige, da hun ringer ind til BørneTelefonen.
Et andet barn fortæller til BørneTelefonen:”Det var fordi jeg var sulten. Så jeg smurte mig en mad. Det måtte jeg åbenbart ikke. Så blev han sur og vred armen om på mig og slog mig lige i maven (knytnæve)…”.
Ifølge Bente Boserup er der brug for flere tiltag, hvis vi skal sætte en stopper for overgrebene.
“Mange børn bliver overraskede, når vi via BørneTelefonen eller bisidning fortæller, at det er forbudt at slå børn. Der er derfor, at der er brug for at oplyse børn om deres rettigheder – man skal kende sin ret for at kunne kræve den. Derudover kan kommunerne stadig blive bedre til at gribe effektivt ind så snart, der er tegn på mistrivsel. Børn er hunderædde for at sige noget, så det er de voksnes ansvar at stoppe volden,” siger Bente Boserup.
Alle børn har ret til en tryg barndom!
