Om Børns Vilkår
Alle råb om hjælp skal høres
Alle børn og unge har ret til at vokse op i tryghed, trivsel og uden vold og overgreb. Det har Børns Vilkår kæmpet for siden 1977, men der er stadig alt for mange børn og unge, der mistrives eller oplever voldsomme svigt og overgreb, der følger dem langt ind i voksenlivet. Vi har alle sammen et ansvar for at stoppe svigt af børn og unge, og det ansvar tager vi meget alvorligt.
Siden 1987 har vores nu døgnåbne BørneTelefon lyttet til alt det svære, som børn og unge har på hjerte. De samtaler er med til at give os en unik indsigt i børne- og ungdomslivet. En indsigt, vi værner om og har stor respekt for, og som vi bruger som ståsted for vores indsatser.
Vi står altid på børn og unges stemmer, som er fundamentet for vores arbejde. Sammen med vores alliancer og partnere, de mange frivillige, der nat og dag besvarer henvendelser på vores rådgivning, via samarbejdet med fagpersoner og med baggrund i vores folkelige forankring arbejder vi for, at ingen børn og unge i Danmark vokser op med svigt og mistrivsel.
I stedet for at ta’ mit eget liv, fik en rådgiver på BørneTelefonen overbevist mig om, at der var andre måder at løse mine problemer på. Det er jeg meget taknemmelig for nu!
Pige, 16 år
Gennemsigtighed hos Børns Vilkår
Få indblik i, hvordan vi bruger de penge, vi får ind fra både private støtter, fonde og virksomheder, hvor mange samtaler der er på BørneTelefonen og HØRT, og antallet af frivillige rådgivere, der hjælper med at besvare henvendelser fra børn og unge, når de rækker ud efter hjælp.
Hovedbestyrelsen i Børns Vilkår
Det overordnede ansvar for Børns Vilkår varetages af en hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen består af fire aktive medlemmer og evt. to suppleanter, der vælges af den siddende Hovedbestyrelse, et medlem valgt blandt institutionsmedlemmerne, et medlem valgt blandt de personlige medlemmer, et medlem valgt af og blandt de ansatte og en til to medlemmer valgt af og blandt de frivillige rådgivere i Børns Vilkår.
Sådan arbejder vi med viden i Børns Vilkår
Viden som et middel til at stoppe svigt af børn i Danmark.
Børns Vilkårs værdier og børnesyn
Vi inddrager børn. Vi lytter og videreformidler det, børn fortæller os. Omdrejningspunktet for vores virke er barnets behov og rettigheder.
Publikationer og rapporter
Børns Vilkår er en vidensbaseret organisation. Vi bygger alt vores arbejde på viden og fakta ud fra, hvad børnene fortæller til os.
Årsregnskab og Årsmagasin
Børns Vilkårs ambition er, at ingen børn og unge i Danmark skal svigtes. Her kan du se, hvordan vi fordeler midlerne i vores arbejde for at sikre dette.
Høringssvar til Christiansborg
Børns Vilkår tager børnenes stemmer med fra BørneTelefonen til Christiansborg. Det gør vi blandt andet i vores høringssvar.
Projekter i Børns Vilkår
Børns Vilkår har en lang række projekter i tæt partnerskab med forskellige fonde og ministerier. Læs mere om vores forskellige projekter her.
Vedtægter og forretningsorden
Børns Vilkårs formål er at arbejde for at styrke og forbedre børn og unges vilkår, opvækst og udviklingsmuligheder i Danmark.