Dreng i grøn hættetrøje holder sig på hagen

To nye forløb gennemføres i 2021

Børns Vilkår og Socialstyrelsen tilbyder igen et gratis rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb til kommuner, der ønsker at styrke inddragelsen af barnet eller den unges perspektiv i den kommunale sagsbehandling og i samarbejdet på tværs af områder.

Socialstyrelsen vil stå for den strategiske og faglige rådgivning af chefer, ledere og faglige nøglepersoner på tværs af områder, hvor Børns Vilkår vil stå for selve kompetenceudviklingen, der er målrettet myndighedssagsbehandlere og relevante ledere.

Børns Vilkår og Socialstyrelsen har i 2020 haft gode erfaringer med at gennemføre rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløbet virtuelt. Alt afhængig af Corona-situationen i 2021 kan digitale løsninger også være måden, hvorpå forløbet bliver gennemført.

Fem unge hænger ud på et klatrestativ

Forløbet har gjort, at vi ledelsesmæssigt har sat inddragelse af børn og unge øverst på dagsordenen. Vi har fået sat gang i en proces, hvor vi skal i gang med at revurdere kommunens børnesyn… og i den forbindelse vil vi arbejde med at inddrage børn og unge, så deres perspektiver er med til at kvalitetssikre processen

Leder fra en af de deltagende kommuner (2019).

Du kan læse mere om Socialstyrelsens del af forløbet herunder.

Kompetenceudviklingsforløbet

Selve kompetenceudviklingsforløbet er kendetegnet ved at være et praksisnært forløb i to spor, hvor deltagernes egne erfaringer kommer i spil. Gennem forløbet skal deltagerne bl.a. reflektere over eget børnesyn samt barnets perspektiv og på den baggrund få ny viden om, hvordan inddragelse af børn og unge kan styrkes i den kommunale sagsbehandling. Dertil skal kompetenceudviklingen give nye praktiske kommunikative kompetencer og viden i forhold til at inddrage børn og unge – både før, under og efter samtaler.

Konkret består forløbet af forskellige aktiviteter på såvel afdelings-, team- og individniveau:

  • Træningsdage, der består af undervisning kombineret med praksisnære øvelser for alle deltagere samlet. Undervisningen sætter fokus på, hvorfor inddragelse er vigtigt, hvad der hæmmer, men også fremmer inddragelse af børn og unge, og hvor afgørende barnets perspektiv er i forhold til belysningen af en sag og chancerne for at skabe vellykkede foranstaltninger.
  • Fælles faglige refleksioner, som foregår i teams og har til formål at få skabt tid og rum til refleksioner over egen praksis, og samtidig at få opbygget et fælles fagligt funderet sprog og kultur for inddragelse af børn og unge i det enkelte team.
  • Individuel videosparring på en børnesamtale, hvor hver deltager får trænet de nye kommunikative greb og efterfølgende sparring på selve samtalen. Det er vores erfaringer, at videooptagelser af børnesamtaler med efterfølgende sparring har en høj læringseffekt, som styrker den enkeltes kompetencer i at tale med og inddrage børn.
  • Teambaseret videosparring, hvor der i hvert enkelt team arbejdes videre med træningsdagenes temaer samt, hvordan videosparring som metode kan blive en relevant del af praksis efter kompetenceudviklingsforløbets ophør.
  • Kursus for inddragelsesagenter, hvor nogle af deltagerne (f.eks. ledere og nøglemedarbejdere) vil blive undervist og trænet i, hvordan de efter kompetenceudviklingsforløbet kan arbejde med at fastholde fokus på og videreimplementere mindsettet om styrket inddragelse af børn og unge i egens sag.

Selve kompetenceudviklingsforløbet er bl.a. baseret på Børns Vilkårs tidligere projekt Bedre Børneinddragelse (2014-2018).

Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik

inddragelse i egen sag

Særligt den imødekommenhed, forståelse, gode energi og det engagement som Børns Vilkår kom med, er årsagen til, at vi sagsbehandlere i vores kommune har været begejstrede for hele forløbet. Det gælder både træningsdagene, dagene med fælles faglig refleksion og ved den individuelle videosparring. Den relevante faglige viden er i forløbet blevet kombineret med praksisnære eksempler… og det har været lærerigt og inspirerende for os

Sagsbehandler fra en af de deltagende kommuner (2019)

Du er også velkommen til at kontakte Børns Vilkår, hvis du har yderligere spørgsmål vedr. kompetenceforløbet.

Kontakt teamleder Carsten Kirk Alstrup.

Bedre børneinddragelse

Læs alt om projektet og rapportens resultater

Dreng sidder i en dørkarm med hovedet i knæene

Det er techgiganters svigt af børn og unge ikke