Forventningspresset på børn og unge har aldrig har været større. Fra forældre, fra skolen, fra kammerater, i fritiden og i det digitale liv. For nogle børn og unge fører presset til stress.

Derfor sætter Børns Vilkår sammen med TrygFonden fokus på problemet og har undersøgt, hvordan forventninger og krav til krop, køn og digitalt liv har indflydelse på stress hos børn og unge.

Læs hele rapporten

Hvad siger børnene og de unge selv om præstationer, perfekthed og stress? Det har vi undersøgt gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 1.820 tilfældigt udvalgte skoleelever i 6. og 9. klasse.

Download

Pres og stress i hverdagen

På BørneTelefonen fortæller børn og unge jævnligt om et presset hverdagsliv, hvor mange krav og forventninger skal indfries - og mange føler, at kun en toppræstation er acceptabel. Et sådan præstationspres kan for nogle resultere i stress. Ikke bare i skolen er der fokus på at præstere. Det gælder i langt de fleste arenaer, som børn færdes i.

På tværs af køn og klassetrin angiver 14 pct., at de har følt sig stresset ofte eller hele tiden den seneste måned. Heraf har 3 pct. følt sig stresset hele tiden. Men der er stor forskel på, hvor mange børn og unge, der føler sig stressede, alt efter køn og klassetrin.

Pres på grund af skole, lektier og karakterer fylder meget i forklaringerne, blandt 496 skoleelevers besvarelser til spørgsmålet om, hvorfor de har følt sig stressede. Men mange er også presset af den samlede mængde af alle forventningerne og de ting, de skal nå: lektier, venner, familie, sociale medier og fritidsaktiviteter.

62 pct. af de skoleelever, der ofte eller hele tiden har følt sig stressede den seneste måned, har gennemlevet en eller flere stressende livsbegivenheder det seneste år, som har haft stor betydning for, hvordan barnet har det i sin hverdag.

 

Andelen af skoleelever, der har oplevet stressende livsbegivenheder

Blandt skoleelever, der vurderer, at deres familie har færre eller meget færre penge end andre, føler 30 pct. sig stressede sammenlignet med 13 pct. blandt skoleelever, der oplever, at deres familie har samme mængde penge. Blandt skoleelever, der vurderer, at deres familie har flere eller mange flere penge, føler færrest sig stressede.

Forældres stress: 15 pct. svarer, at deres forældre tit eller altid er stressede. Undersøgelsen finder et sammenfald mellem forældres og børns stress. Blandt de skoleelever, der oplever, at deres forældre tit eller altid er stressede, har 38 pct. selv følt sig stressede ofte eller hele tiden den seneste måned. Det samme gælder for 6 pct. blandt de skoleelever, hvis forældre sjældent eller aldrig er stressede.

Forældres interesse: 30 pct. af skoleelever, der en gang i mellem – og 25 pct. af skoleelever, der sjældent eller aldrig – føler, at deres forældre interesserer sig for dem, har følt sig stressede ofte eller hele tiden den seneste måned. Det samme gælder for 12 pct. blandt de skoleelever, der føler, at deres forældre tit eller altid interesserer sig for dem.

To tredjedele af de skoleelever, der har følt sig stressede ofte eller hele tiden den seneste måned, har fortalt nogen om, at de føler sig stressede.

I flere af vores kvalitative interviews talte drengene om, at de ikke på samme måde som piger kan tale om at føle sig presset. Både piger og drenge fortalte, at det for drenge er vigtigt at fremstå stærke, ikke at græde og i særdeleshed kunne holde til mere end piger.

Omfang af selvoplevet stress blandt skoleelever i 6. og 9. klasse

Omfanget af skoleelever, der har følt sig stresset i længere tid

Børn og unges forhold til kroppen

Målet om perfektion og præstationssamfundet presser børn og unge. Mere end hver fjerde pige i 9. klasse er i lav grad eller slet ikke tilfreds med sin krop. Billedet bekræftes af samtaler på BørneTelefonen, hvor krop og udseende og "det ikke at passe ind” er temaer som fylder meget.

Mere end hver fjerde pige i 9. klasse er i lav grad eller slet ikke tilfreds med sin krop.

 

I 6. klasse er der nogenlunde overensstemmelse mellem pigernes opfattelse af pigers kropstilfredshed, og mellem drengenes opfattelse af drenges kropstilfredshed. Til gengæld overdriver drengene pigernes kropstilfredshed, og omvendt underdriver pigerne drengenes kropstilfredshed. Det tyder på, at de forventer, at det modsatte køn har det lidt som deres eget køn – og alligevel ser det ud som om, at både piger og drenge har en forståelse af, at drenge er mere tilfredse. Begge køn tror nemlig, at drenge er mest tilfredse med deres krop, hvilket stemmer overens med virkeligheden.

Kropsutilfredshed kan have betydning for følelsen af accept i klassen: 28 pct. af skoleeleverne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de i høj eller nogen grad skal være på en bestemt måde for at blive accepteret i klassen. 21 pct. angiver, at de skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i klassen.

Flere føler, at man skal være på en bestemt måde for at blive accepteret i samfundet end i klassen: For både piger og drenge i 9. klasse gælder det, at flere angiver, at de føler, at man skal være på en bestemt måde for at blive accepteret i samfundet sammenlignet med spørgsmålet om, hvorvidt man føler, at man skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i sin klasse. Børn og unge er altså meget bevidste om ikke bare de nære krav og forventninger, men også de forventninger, som kommer fra samfundet som helhed.

4-5 gange så mange skoleelever i 6.klasse, der i lav eller ingen grad er tilfredse med deres krop, føler sig stresset sammenlignet med de børn, der er tilfredse med deres krop.

Ca. halvdelen af de skoleelever, der er utilfredse med deres krop, føler nogle gange, at de ikke er noget værd. Det samme gælder for hver tiende dreng og hver femte pige, som i høj eller nogen grad er tilfredse med deres krop.

Det er særligt udtalt blandt de piger, der oplever, at deres familie har færre penge end andre. Her er 34 pct. tilfredse med deres krop. Til sammenligning er 62 pct. tilfredse med deres kroppe blandt de piger, der oplever, at deres familie har flere eller mange flere penge end andre familier.

Andelen af skoleelever, der ofte eller hele tiden har følt sig stresset fordelt på selvoplevet økonomi

Andelen af skoleelever i 6. og 9. klasse, som er tilfredse/utilfredse med deres krop fordelt på køn

Digital adfærd

Sociale medier er bygget op omkring funktioner, der gør det let for børn og unge at sammenligne sig med hinanden. Snapchat, Instagram, Facebook m.fl. fungerer som en form for spejl, der kan måle popularitet ud fra, hvor mange likes, hjerter, kommentarer eller følgere, man har. Identiteten performes i dag også online, og der kan den frit redigeres, som det passer én inden for de rammer, som de sociale medier tilbyder.

Hvorfor ændrer op til 38 pct. af skoleeleverne tit, altid eller en gang imellem på billeder, inden de lægger dem op på sociale medier? Det har 475 af skoleelever i undersøgelsen svaret på. Svarene kan deles i fire kategorier:

  • Børn, der er utilfredse med, hvordan de ser ud
  • Børn, der gerne vil optimere deres udseende
  • Børn, der redigerer for æstetikkens skyld
  • Børn, der bruger filtre for sjov

Henholdsvis 47 og 54 pct. af pigerne i 6. og 9. klasse har prøvet at fjerne et billede på de sociale medier, fordi de ikke mente, det havde modtaget nok likes, hjerter eller kommentarer. For drengene er det 22 pct. blandt i 6. klasse og 17 pct. i 9. klasse.

Knap halvdelen af skoleeleverne i 6. og 9. klasse er helt eller delvist enige i, at du bør svare dine venner på sociale medier, så snart en besked står som læst på for eksempel Messenger, Instagram eller Snapchat.

Særligt pigerne i 9. klasse er enige i udsagnet. Her mener 68 pct., at man bør svare med det samme, mens 56 pct. af drengene er enige. I 6. klasse gælder det for 53 pct. af pigerne og for 49 pct. af drengene.

Blandt piger i 9. klasse har 63 pct. prøvet at få en anden til at passe sine streaks. Deter næsten dobbelt så mange som blandt drenge i 9. klasse og piger i 6. klasse.

En snapstreak foregår på Snapchat og betyder, at to personer har sendt snaps (billeder) til hinanden hver dag i minimum tre dage. Snapstreaks belønner de to parter med forskellige emojis, alt efter hvor mange dage i træk, de to personer har kommunikeret med hinanden.

Misser den ene part én dag, slutter snapstreaken.

Hvorfor børn vælger at ændre billeder af sig selv, inden de lægger dem på SoMe

Det anbefaler vi

  1. Alle børn og unge skal opleve, at der er rum til at tale om pres og stress
  2. Børn og unge, som oplever stressende livsbegivenheder, skal have særlig støtte
  3. Ingen børn skal vokse op i fattigdom
  4. Læreruddannelsen skal indeholde et obligatorisk modul om krop, køn og mangfoldighed
  5. Et mangfoldigt kropsbillede skal afspejles i grundskolens undervisningsmateriale
  6. Medier og influencere, der har børn og unge som målgruppe, skal være transparente om retoucherede billeder, og det skal forbydes influencere at markedsføre kosmetiske indgreb
  7. Lær børn og unge i grundskolen om digitalt adfærdsdesign, normer og gruppepåvirkning
  8. Fjern digitalt adfærdsdesign, der forudsætter en norm om daglig tilgængelighed blandt børn og unge under 18 år