Samtykke til deltagelse i interview om børns digitale liv

Børns Vilkår skal som led i en undersøgelse om små børns digitale liv interviewe børn. Formålet med undersøgelsen er at blive klogere på, hvordan børn på 5-6 år oplever og bruger digitale medier i hjemmet (fx tablet/iPad).

For at kunne interviewe dit barn, skal vi bruge dit samtykke. Du kan give dit samtykke ved at udfylde skemaet nederst på siden.

Samtykket omfatter følgende typer af personoplysninger:

  • Lydoptagelse i forbindelse med interviewet, barnets navn
  • Eventuelle personhenførbare oplysninger afgivet i forbindelse med interviewet opbevares i op til 6 måneder efter interviewet, hvorefter de anonymiseres
  • Oplysningerne benyttes til vidensformidling, herunder analyser og rapporter
  • De personhenførbare oplysninger i samtykkeerklæringen samt lydoptagelsen af interviewet kan opbevares i op til 6 måneder efter interviewet, hvorefter de slettes.

Det er naturligvis helt frivilligt for dit barn og for dig som forælder, om dit barn må deltage, og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på gdpr@bornsvilkar.dk.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil det betyde, at dit barns interview ikke vil blive brugt fremadrettet.

Du kan læse mere om at give samtykke og dine øvrige rettigheder i Børns Vilkårs persondatapolitik for deltagere i Børns Vilkårs børnepanelsundersøgelser. 

Sådan behandler vi data i forbindelse med interviewene

Vi behandler kun de oplysninger om dig/dit barn, som er nødvendige i forhold til at opnå formålet med undersøgelsen. Hvis dit barn deltager i et personligt interview, søger vi altid at minimere de data, som vi indsamler ved kun at stille de spørgsmål og behandle de oplysninger, der er relevante og specifikt relateret til børnepanelsundersøgelsen.

Vi behandler alle oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med databeskyttelseslovens §10, dvs. at vi bruger de gennemførte interviews til citater, analyser og case-historier med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser.

Alle oplysninger om personer og centrale steder som daginstitution og kommunen anonymiseres og vil ikke blive offentliggjort.

Samtykkeerklæring

Kontaktperson:

Nana Riget Nielsen

Senioranalytiker

nrn@bornsvilkar.dk