Samtykke til deltagelse i interview om det gode børneliv
Børns Vilkår skal gennemføre interviews med børn i 4. og 7.klasse til en undersøgelse, der handler om det gode børneliv og den gode skoledag.
Formålet med interviewene er at få viden om børns syn på, hvornår en dag er rigtig god. I interviewene vil vi blandt andet spørge ind til fællesskaber i skolen, hvad børnene laver i frikvarterne, og hvordan det har været at starte i henholdsvis 4. og 7. klasse.
Den indsamlede viden vil vi bruge til en analyse af det gode børneliv.
Analysen vil blive formidlet til forældre generelt, politikere og ansatte og frivillige i Børns Vilkår, blandt andet til BørneTelefonens rådgivere, så de kan blive endnu bedre til deres arbejde med at hjælpe børn og unge.
For at kunne interviewe dit barn, skal vi bruge dit samtykke. Du kan give dit samtykke ved at udfylde skemaet nederst på siden.
Samtykket omfatter følgende typer af personoplysninger:
- Interview med dit barn om, hvad der skal til for, at det er en god dag; hvad dit barn laver i skolen m.m.
- Oplysninger, der omfatter lydoptagelse i forbindelse med interviewet, samt barnets navn og kontaktoplysninger.
Du giver samtykke til:
- At eventuelle personhenførbare oplysninger afgivet i forbindelse med interviewet opbevares i op til 6 måneder efter interviewet, hvorefter de anonymiseres.
- At personhenførbare oplysninger i samtykkeerklæringen samt lydoptagelsen af interviewet kan opbevares i op til 6 måneder efter interviewet, hvorefter de slettes.
- Oplysninger og citater offentliggøres udelukkende i anonymiseret form
Det er naturligvis helt frivilligt, om dit barn deltager, og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på gdpr@bornsvilkar.dk.
Trækker du dit samtykke tilbage, vil interviewet ikke blive brugt fremover.
Du kan læse mere om at give samtykke og dine øvrige rettigheder i Børns Vilkårs persondatapolitik for deltagere i Børns Vilkårs børnepanelsundersøgelser.
Sådan behandler vi data i forbindelse med interviewene
Vi behandler kun de oplysninger om dit barn, som er nødvendige i forhold til at opnå formålet med undersøgelsen. Vi søger altid at minimere de data, som vi indsamler, ved kun at stille de spørgsmål og behandle de oplysninger, der er relevante og specifikt relateret til undersøgelsen.
Alle oplysninger om personer og centrale steder som fx kommune anonymiseres og vil ikke blive offentliggjort.
Samtykkeerklæring
"*" indikerer påkrævede felter