Selvskade
et fysisk udtryk for psykisk mistrivsel blandt børn og unge
Selvskade blandt børn og unge
De fleste børn og unge i Danmark har det godt. Men der er også børn og unge, der mistrives. For en ikke ubetydelig gruppe af de børn og unge, som mistrives, medfører det, at de skader sig selv. De skader sig selv med vilje i et forsøg på at håndtere den psykiske smerte, de oplever.
Mere end 2.300 samtaler på BørneTelefonen i 2020 handlede om at skade sig selv, og det placerer sig dermed i top-10 over de hyppigste emner på BørneTelefonen. Børnene og de unge fortæller om mange problematikker knyttet til selvskaden. Om mobning, ensomhed, spiseforstyrrelser, psykiske lidelser, alvorlige konflikter med forældre, omsorgssvigt og om fysisk og psykisk vold. I hver tredje samtale om selvskade fortæller barnet eller den unge også om selvmordstanker.
Ny rapport om selvskade
En undersøgelse blandt 700 unge i 9. klasse viser, at mere end en femtedel på et tidspunkt har skadet sig selv.
I en ny rapport stiller Børns Vilkår og TrygFonden skarpt på omfanget og årsager til selvskade, og kommer med anbefalinger til at forebygge at børn og unge skader sig selv.
Vigtigste resultater fra undersøgelsen
Mere end hver fjerde pige i 9. klasse har skadet sig selv
På tværs af køn svarer 21 pct. af elever i 9. klasse ja til spørgsmålet: ’Har du skadet dig selv med vilje, uden at du ville prøve at begå selvmord? (Fx ved at skære, brænde, slå, eller bide dig selv)’. Selvskade er mest udbredt blandt piger i 9. klasse, hvor 28 pct. har skadet sig selv, mens det for drenge er 14 pct.
Forekomst af selvskade i forhold til symptomer på mistrivsel
Forældres interesse og forekomst af selvskade
Selvskade er et fysisk udtryk for psykisk mistrivsel
I undersøgelsen fortæller børn og unge om mange forskellige problematikker, der knytter sig til, at de har skadet sig selv. Ensomhed, mobning, psykiske lidelser, alvorlige livsbegivenheder, dårligt selvværd, kropsutilfredshed, spiseforstyrrelser og et problematisk forhold til forældre er blandt andet noget af det, der særligt fylder hos de børn og unge, der har skadet sig selv.
Spørger man børnene og de unge om, hvorfor de skader sig selv, svarer de fleste, at det er for at få kontrol over deres følelser. Det svarer 43 pct. af pigerne og 37 pct. af drengene.
Jo flere stressende livsbegivenheder, den enkelte har oplevet i løbet af det seneste år, desto mere udbredt er selvskade. 29 pct. af dem, der har oplevet en enkelt alvorlig livsbegivenhed, har skadet sig selv. Det samme har 48 pct. af dem, som har oplevet mere end to stressende livsbegivenheder det seneste år.
Jo mindre interesse børn og unge oplever fra forældrene, desto større er forekomsten af selvskade
Blandt de børn og unge, som føler, at deres forældre sjældent eller aldrig interesserer sig for dem, er der 55 pct., som på et tidspunkt har skadet sig selv. Blandt de børn og unge, som fortæller, at deres forældre sjældent eller aldrig interesserer sig for dem, og som har skadet sig selv, har mere end 80 pct. skadet sig selv mere end seks gange det seneste år.
Kropsutilfredshed og selvskade
Undersøgelsen viser også, at der er 2,5 gange større sandsynlighed for, at den unge har skadet sig selv, hvis den unge i lav eller ingen grad er tilfreds med sin krop. Der ses en særligt stærk sammenhæng mellem kropsutilfredshed og selvskade blandt pigerne. Således har 51 pct. af pigerne og 32 pct. af drengene, der i lav eller ingen grad er tilfredse med deres krop, skadet sig selv. Det samme gælder for henholdsvis 18 og 12 pct. blandt de elever, der i høj eller nogen grad er tilfredse med deres krop.
I samtaler på BørneTelefonen med børn og unge, der fortæller om at have skadet sig selv, fortælles der ofte om, at de bliver mobbet af deres jævnaldrende eller udsat for nedsættende kommentarer fra deres familie angående deres udseende og vægt. I samtaler om selvskade er spiseforstyrrelser den tredje mest hyppige henvendelsesårsag, der er forbundet med selvskade. En opgørelse viser, at der i 10 pct. af alle samtaler om selvskade også bliver talt om spiseforstyrrelser.
Ensomhed og mobning
Børns Vilkårs undersøgelse viser, at der er sammenhæng mellem ensomhed og det at skade sig selv. Af de unge, som svarer, at de ofte eller meget ofte føler sig ensomme, har 54 pct. skadet sig selv. Det samme gælder for 14 pct. af de unge, som angiver, at de ikke føler sig ensomme.
Denne undersøgelse viser, at der er 2,9 gange større sandsynlighed for at den unge har skadet sig selv, hvis den unge inden for det seneste halve år har været udsat for at blive ydmyget, slået eller presset til ting, den unge ikke havde lyst til. Blandt de unge, der har angivet, at de har skadet sig selv, har lidt mere end halvdelen (51%) været udsat for en eller flere af sådanne hændelser fra jævnaldrende inden for de seneste seks måneder.
Vores anbefalinger
Der er behov for en national strategi mod børn og unges psykiske mistrivsel, som står på viden om årsagerne til psykisk mistrivsel blandt børn og unge fra alle de steder, hvor børn og unge har deres hverdag – i familien, daginstitutioner, skoler, fritidsliv, videregående uddannelser og det digitale liv.
Alle børn og unge skal opleve at være en del af positive og trygge fællesskaber
Halvdelen af de unge, der har skadet sig selv, har været udsat for mobning. De oplever, at andre børn og unge ydmyger dem, taler grimt til dem, slår dem eller presser dem til at gøre ting, de ikke har lyst til.
Positive fællesskaber er derimod kendetegnet ved tryghed, ligeværd og inddragelse. At være en del af positive og trygge fællesskaber kan beskytte børn og unge mod mobning og mistrivsel og dermed mod selvskade. Alle skoler er forpligtet til at have en antimobbestrategi. En strategi, der også skal omhandle digitale fællesskaber, fordi mobningen ofte ikke kun foregår i skolegården, men også har en digital dimension. Det er vigtigt, at alle skoler lever op til den forpligtelse.
Børn og unge skal have nogen at tale med, som tager mistrivsel alvorligt
Det er afgørende for børn og unges trivsel, at de har nogen at tale med. Særligt når livet er svært. Halvdelen af de unge, der ikke har nogen at tale med, har skadet sig selv. Det er de voksnes ansvar, at ingen børn og unge står alene, når livet er svært. Følgende kan anvendes som guide til håndtering af børn, der har skadet sig selv:
- Vær vedholdende og tålmodig
Det er den voksnes ansvar at række ud til de børn og unge, som ikke henvender sig af sig selv. Den voksne skal blive ved med at tilbyde sig og være vedholdende i sin interesse for, hvordan barnet eller den unge har det i fx skolen, i hjemmet, i fritiden og på de digitale medier. Vær tålmodig og venligt insisterende på at få kontakt med barnet eller den unge. - Undgå panikreaktion
Børn og unge oplever ofte, at voksne omkring dem reagerer meget voldsomt, når de får kendskab til selvskadende handlinger. Det er vigtigt, at den voksne ikke udviser panik og voldsom bekymring, og at den voksne ikke bebrejder eller skælder ud på den, som skader sig selv, fordi det kan føre til en forværring af selvskaden. - Undgå at fokusere på selvskaden
For børn og unge er det ofte den mistrivsel, der går forud for selvskaden, som er i fokus. Det er ikke nødvendigvis den selvskadende handling i sig selv. Det er derfor vigtigt, at den voksne møder barnet/den unge med fokus på de bagvedliggende årsager til selvskaden, så der ikke udelukkende er fokus på at stoppe selvskaden – men også på at hjælpe barnet med de bagvedliggende årsager.
For mange børn og unge, der har skadet sig selv, er det forbundet med skam, og nogle har oplevet svigt, der gør det særligt vanskeligt at opbygge trygge relationer til voksne. Der skal derfor være et særligt fokus på udsatte børn, der har oplevet gentagne brud på relationer eller ikke til daglig er i omgivelser, som kan tilbyde nære voksenrelationer.
Alle børn og unge, der skader sig selv, skal kunne få den rette hjælpe
Det er vigtigt, at børn og unge, der skader sig selv, bliver taget alvorligt og får den rette hjælp tidligt for at forebygge, at selvskaden udvikler sig til at være hyppigere og voldsommere. Jo længere den enkelte har selvskadet, jo sværere er det at behandle og for den unge at bryde ud af. Forskning viser fx, at selvskade er en stærk risikofaktor for senere selvmord.
Dernæst kræver det, at der eksisterer specialiserede indsatser tæt på børnene og de unge. Mange kommuner har slet ikke tilbud, som er specifikt målrettet børn og unge, der selvskader. Det er også væsentligt, at fagpersoner, forældre og de unge selv let kan finde vej til de specialiserede tilbud. Indsatserne skal udføres af kvalificeret personale, som er specialuddannet i forhold til at håndtere selvskadeproblematikker. Det er vigtigt, at man som fagperson eller anden voksen omkring barnet sender en underretning til kommunen efter at have talt med barnet/den unge og forældrene om sin bekymring for mistrivsel. Forældrene og den unge skal informeres om, at der er foretaget en underretning.
Sociale medier skal tage ansvar for selvskadefora og fjerne indhold med selvskade
Sociale medier har et ansvar for at lukke selvskadefora og fjerne indhold med eksplicit selvskade fx billeder af cutting og brandsår. Sociale medier såsom Instagram og TikTok mv. bør pålægges bøder, hvis de ikke lever op til deres ’community standards’ og undlader at fjerne indhold, der indeholder eksplicit selvskade eller opfordrer til selvskade eller selvmord. Samtidig opfordres sociale medier til at henvise brugere, der poster selvskadende indhold, til rådgivningslinjer.