Hvor finder du hjælp til fravær i skolen?
Er du fagperson?
Du spiller som forælder en vigtig rolle, hvis dit barn begynder ikke at have lyst til at komme i skole. Forældre kan hjælpe et barn der ikke vil i skole ved at være lyttende, nysgerrige og åbne overfor barnets perspektiv på, hvorfor det er svært at komme i skole. Det er også vigtigt, at du som forælder ved, hvor du kan søge hjælp, hvis dit barn har fravær i skolen.
Hvad kan du gøre som forælder?
Det er vigtigt, at alle voksne omkring barnet, der ikke vil i skole, er opmærksomme på barnets tryghed og tillid til, at de voksne kan hjælpe. Hvis samarbejdet med skole eller kommune bliver svært, kan det være frustrerende og hårdt at være forælder. Netop i den situation betyder det meget for barnet, at I forældre bevarer roen overfor jeres barn og at I viser barnet, at I voksne godt kan tale ordentligt sammen, selv om I måske er uenige. Barnet har ret til at blive involveret i vigtige beslutninger i sit liv, men barnet har ikke brug for at blive involveret i en konflikt imellem de voksne. Barnet har således brug for, at forældrene er opmærksomme på kun at inddrage barnet i dét, som barnet kan være med til at tage stilling til.
Inddrag dit barn
Det er afgørende at inddrage barnet, når det handler om barnets trivsel og skolegang, da barnet er eksperten på sit eget liv. Barnet ved bedst, hvad der opleves rart og ubehageligt både i skolen, hjemme og i fritiden, som kan påvirke barnets trivsel og skolegang. Den ekspertviden skal sættes i spil. Ifølge Børnekonventionen har barnet ret til at blive inddraget i vigtige forhold, der vedrører barnets liv. Barnets perspektiv er derfor afgørende for, at vi kan lykkes med at hjælpe et barn med skolefravær.
Stil konkrete spørgsmål
Barnet kan have svært ved at kunne forklare hvorfor, han eller hun ikke vil i skole. Derfor er det vigtigt at spørge helt konkret ind til oplevelserne i skolen. Fx. hvilke timer er rarest at være i og hvilke frikvarterer kan barnet bedst lide og hvorfor. Hvilke børn kan barnet lide at være sammen med, hvilke aktiviteter kan barnet godt lide at lave. Men spørg også til, når det bliver svært og hvilke tanker, følelser og handlinger der så kommer. Tal med barnet om, hvordan det plejer at overkomme, når noget er svært. Samarbejd med barnet om at få idéer til hvad barn, forældre og skole kan gøre for at øge trivslen i skolen.
Led efter barnets gode grund
Som voksne kan I med fordel være nysgerrige på barnets fortællinger og på barnets gode grund til at ikke ville i skole. Der er altid en god grund til, at et barn ikke har lyst til at komme i skole, eller måske slet ikke går i skole for tiden. Hvis vi interesserer os for barnets gode grund, så vil vi også kunne finde ud af, hvad der er svært for barnet og kunne støtte barnet, så det får det bedre.
Så vær opmærksom på følgende:
Find løsninger sammen
Inddrag barnet
Gør spørgsmålene konkrete
Led efter barnets gode grund
Klassens team
Klassens lærere og pædagoger har ansvar for dit barns trivsel og læring i skolen. Hvis dit barn ikke trives, eller viser tegn på ikke at ville i skole, er det vigtigt med en tæt dialog mellem hjem og skole. Vær sammen nysgerrige på, hvad det er, barnet reagerer på. Skolen bør være nysgerrige på det fællesskab, eleven er en del af i skolen, og om der er noget i skolens hverdag, der kan justeres, så barnet vælger skolen til, selv om noget er svært. I kan overveje, om der er noget derhjemme, der står i vejen for at barnet kommer af sted, og hvad I måske har brug for hjælp til. Måske er der brug for en ekstra tæt kontakt mellem skole og hjem i en periode, måske er der brug for særlige aftaler i skolen. Den tætte dialog mellem hjem og skole er ekstra vigtig, når noget er svært. Lærerne og pædagogerne ser barnet i skolen. De voksne derhjemme ser barnet i hjemmet. Begge perspektiver er vigtige for at kunne hjælpe barnet.
Hvad kan klassens team hjælpe med?
Klassens team kender barnet og kan arbejde på at få vendt barnets mistrivsel i skolen. Måske vil indsatserne handle om at styrke klassens fællesskab eller om at inddrage børnene mere, så man får viden om hvad, der kan gøre klassen til et bedre sted at være for alle børn. Måske vil de handle specifikt om det, dit barn synes er svært.
Forældrene kan tale med barnet og enten tage barnets perspektiv med til mødet eller aftale med klassens team, at barnet deltager – og på hvilke præmisser. Det kan fx være at mødet skal være kortere, da barnet ikke kan koncentrere sig lige så længe som de voksne. På mødet er det vigtigt, sammen at være nysgerrige på, hvad der kan være på spil for barnet – både hjemme, i skolen og i fritiden. Sammen kan der lægges en plan for, hvad der kunne være hjælpsomt for barnet, at alle parter gør mere af eller gør anderledes.
Følg op på tiltag
Det er vigtigt, at der følges op på de tiltag, som aftales mellem skolen og hjemmet, for at samle op på om de virker eller skal tilrettes.
Hvis barnet ikke deltager på mødet og skal have aftaler formidlet, kan det være en god idé, at skole og forældre fortæller barnet om det på én gang. Det har betydning for barnet, at de vigtige voksne i barnets liv fremstår samstemte. Det gør det nemmere for barnet at navigere i.
Lad barnet mærke, at det er savnet
Klassens team kan desuden hjælpe med at sørge for, at et barn med fravær fra skolen løbende hører fra både lærere og klassekammerater. Det har stor betydning for et barn med skolefravær at mærke, at han eller hun er savnet samt fortsat at blive inviteret til sociale arrangementer.
Klassens forældre
Barnets skolefravær bør forstås som barnets reaktion på noget, der opleves uoverkommeligt eller føles svært. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er derfor barnets oplevelse af klassefællesskab og tryghed i skolen. Her hjælper det med en fælles forældreindsats, da hele klassens forældre spiller en stor rolle i at støtte op om at skabe rammerne om en forbedret klassekultur og et sundt fællesskab i klassen. Hvis der er brug for at tale om problemer i klassen, er det vigtigt, at forældrene undgår at placere skyld på deres eget barn, andre børn, forældre eller skolen.
Hvordan kontaktes klassens forældre?
Du kan selv tage kontakt til klassen forældre eller bede skolen om hjælp til at få talt sammen i forældregruppen – foreslå evt. et ekstraordinært forældremøde. Alternativt har mange skoler kontakt-forældre for hver klasse.
Hvad kan klassens forældre hjælpe med?
Selvom barnet måske har svært ved at sætte ord på baggrunden for sit skolefravær, andet end fx. at der er meget larm i klassen, så kan forældrene og resten af klassens forældre sammen være nysgerrige på trivslen i klassen. Forældregruppen kan drøfte, hvad man som forældre kan gøre for at bidrage til en bedre trivsel for alle børn i klassen.
Skolens ledelse
Barnets klasseteam og skolens ledelse er dem, der har ansvar for barnets trivsel og læring i skolen. Hvis de indsatser, som sættes i værk i samarbejde med klassens team, ikke har nogen effekt, kan forældrene kontakte skolens ledelse.
Hvordan kontaktes skolens ledelse?
Kontaktoplysningerne står på skolens hjemmeside. Forældrene kan kontakte skolens ledelse og fx. forklare, at de gerne vil samarbejde med skolelederen om at få vendt barnets trivsel i skolen.
Hvad kan skolens ledelse hjælpe med?
Det er skolens ledelse, der har overblik og beslutningskompetence over skolens ressourcer. Skoleledelsen kan fx. vurdere, om der generelt skal arbejdes på trivslen i klassen eller sættes andre tiltag i gang.
I nogle kommuner findes lokale projekter, målrettet børn med skolefravær. Forældrene kan spørge skolens ledelse, hvad der findes af muligheder i deres kommune.
Skolens ressourcepersoner
Barnets klasseteam og skolens ledelse er dem, der har ansvar for barnets trivsel og læring i skolen. Hvis de indsatser, som sættes i værk i samarbejde med klassens team, ikke har nogen effekt, kan forældre kontakte skolens ledelse.
Hvordan kontaktes skolens ressourcepersoner?
Forældrene kan kontakte skolens ledelse om, hvilke ressourcepersoner der er på skolen og om der er mulighed for at få hjælp til netop deres barn eller klasse. Forældrene kan ikke gå direkte til ressourcepersonerne, da det er skolelederens beslutning, hvilke samarbejder skolens ressourcepersoner skal deltage i.
Hvad kan skolens ressourcepersoner hjælpe med?
Skolen har forskellige ressourcepersoner, der kan hjælpe, når et barn mistrives og ikke vil i skole. Det kan fx. være AKT-lærer (Adfærd, Kontakt og Trivsel), ressourcepædagog mm. Det kan også være faglige ressourcepersoner, hvis barnet har faglige udfordringer. Skolens ledelse kan fortælle mere om ressourcer og muligheden for hjælp på dit barns skole.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) er en kommunal instans, der hjælper dagtilbud, skoler, børn og forældre med at skabe gode rammer for barnets trivsel, udvikling og læring.
Hvordan kontaktes PPR?
PPR er indrettet lidt forskelligt i alle landets kommuner og har forskellige tilbud. De har dog alle det til fælles, at både skolens ledelse og forældrene er velkomne til at kontakte PPR og bede om hjælp, hvis et barn mistrives. I forældre kan ringe til PPR og spørge om, hvordan de kan hjælpe jer og jeres barn, og hvad der findes af tilbud i netop jeres kommune. Kontaktoplysningerne på PPR står på kommunens hjemmeside.
Hvad kan PPR hjælpe med?
I alle landets Pædagogisk-Psykologiske Rådgivninger kan forældrene få rådgivning om, hvordan forældrene kan støtte deres barns trivsel. Det kan godt være anonymt, hvis man ønsker det.
En medarbejder fra PPR kan også mødes med barnet, forældrene og skolen, og tale om, hvordan der kan skabes så gode rammer som muligt for barnets trivsel både i skolen, hjemme og i fritiden.
Skolen eller forældrene kan også kontakte PPR, hvis de vurderer, at der er behov for at finde ud af, om barnet kunne have behov for såkaldt specialpædagogisk bistand. Det afdækkes ved, at en medarbejder fra PPR (oftest en psykolog) laver Pædagogisk-Psykologisk Vurdering (PPV). Her undersøges og vurderes hvordan barnet trives og udvikler sig og om barnet har behov for specialpædagogisk bistand. Hvis PPV’en peger på behov for specialpædagogisk bistand, så er det enten skolens ledelse, der vurderer hvilke ressourcer i skolen, barnet skal tilbydes eller kommunens visitationsudvalg der vurderer, hvilket eventuelt andet skoletilbud, barnet skal tilbydes.
PPR kan desuden henvise til Børne- og Ungdomspsykiatrien, hvis barnets forældre ønsker det og PPR-psykologen vurderer, at der er behov for at afdække, om barnet bør udredes.
Egen læge
Både børn og voksne kan få fysiske symptomer som ondt i maven, hjertebanken, hovedpine og lignende, hvis de mistrives. Det kan derfor være nødvendigt, at I forældre kontakter egen læge for at afdække om barnets symptomer handler om fysisk sygdom.
- Hvis der er tale om fysiske symptomer, som skal undersøges nærmere, kan lægen henvise til yderligere udredning.
- Hvis lægen peger på, at der ikke er tale om fysisk sygdom, men at det nærmere handler om stress eller mistrivsel, så er næste skridt, at forældrene og barnet taler med skolen og evt. PPR eller sundhedsplejen.
Kommunen
Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) er en kommunal instans, der hjælper dagtilbud, skoler, børn og forældre med at skabe gode rammer for barnets trivsel, udvikling og læring.
Hvordan kontaktes kommunen?
Hvis et barn mistrives, ikke vil i skole og dermed har (begyndende) skolefravær, så kan barnet eller familien ringe til kommunen og høre mere om, hvilke muligheder de har for at få hjælp. Kontaktoplysningerne står på kommunens hjemmeside. Det kan hedde noget forskelligt afhængig af hvilken kommune, man bor i. Det kan fx. hedde Børne- og Familieafdelingen, Socialforvaltningen eller Børne- og Kulturforvaltningen.
I nogle kommuner er der en skolesocialrådgiver tilknyttet barnets skole. Det kan være en god idé at kontakte den skolesocialrådgiver. Det vil ofte stå på skolens intranet hvilke ressourcepersoner, der er tilknyttet skolen samt kontaktoplysninger herpå.
I nogle tilfælde vil skolen også underrette kommunen, hvis de er bekymrede for et barns mistrivsel eller høje fravær. Det betyder, at kommunen skal undersøge, om barnet og familien har brug for ekstra hjælp, og på den måde kan en underretning være vejen til mere støtte.
Hvad kan kommunen hjælpe med?
Kommunen kan fortælle hvilke tilbud, der er i netop din kommune. Det er en sagsbehandler, der vurderer hvad familien kunne have behov for, og på den baggrund kan familien blive henvist til et tilbud. I kommunen kaldes det at bevilge/visitere til en foranstaltning. Det kan fx. være et gruppetilbud til børn med angst. Det kan fx. også være familiebehandling eller en kontaktperson til barnet.
Børnefaglig undersøgelse
Før sagsbehandleren kan visitere til en foranstaltning, skal sagsbehandleren gennemføre en børnefaglig undersøgelse jf. § 50 i serviceloven, før det kan besluttes, om der skal iværksættes foranstaltninger. I helt særlige tilfælde kan kommunen bevilge hjælp sideløbende med undersøgelsen. Sagsbehandleren har op til fire måneder til at udfærdige den børnefaglige undersøgelse.
Sundhedsplejen
Forældre kan henvende sig til sundhedsplejen. Sundhedsplejen kan være et godt valg, fordi de er en del af almentilbuddet og på den måde ofte er til stede på skolen. Sundhedsplejen følger barnet i hele skoleforløbet og ser alle børn. Det giver en mulighed for at følge et barn over tid og også at få et samlet indtryk af en klasses trivsel. Sundhedsplejen er i nogle kommuner med til faste møder med skolens ledelse og ressourcepersoner og har dermed et godt kendskab til, hvordan barnet og familien bedst får hjælp på skolen og i kommunen.
Åben Anonym rådgivning
Alle kommuner har en åben anonym rådgivning, hvor forældre kan henvende sig. Her skrives ikke journal, så dét, der tales om, bliver ikke gemt. Dog har rådgiveren i den åbne anonyme rådgivning skærpet underretningspligt. Det betyder, at hvis vedkommende bliver bekendt med barnets navn og bliver bekymret for barnets udvikling og trivsel, har vedkommende pligt til at lave en underretning. I den åbne anonyme rådgivning kender de kommunens opbygning og den gode vej til at få hjælp i netop dén kommune, som familien bor i.
Børne- og Ungdomspsykiatrien
Hvis barnets forældre ønsker det og PPR-psykologen vurderer, at der er behov for at afdække, om barnet bør udredes, så kan PPR-psykologen henvise til Børne- og Ungdomspsykiatrien. Det er PPR-psykologens vurdering, der er afgørende for, om der laves en henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrien. I nogle tilfælde kan egen læge også henvise. Forældrene kan kontakte PPR eller egen læge for at høre nærmere om muligheden for henvisning.
Hvis du som forælder oplever, at dit barn har det så dårligt psykisk, at barnet er til fare for sig selv eller andre, kan du kontakte psykiatrisk skadestue døgnet rundt.
Dyk mere ned i emnet skolefravær
Podcast med forældrefortællinger om skolefravær
Lyt til fire afsnit med forældres oplevelser med deres børns skolefravær. I femte afsnit fortæller en psykolog om, hvad man kan gøre, hvis man er bekymret for sit barn.
Børn og unges fortællinger
Læs fem børn og unges fortællinger om livet med skolefravær.
Rapport om skolefravær
Læs Børns Vilkårs rapport om skolefravær med perspektiver fra forældre og børn.
ForældreTelefonen
Rådgivning til alle forældre og pårørende, der har spørgsmål, som omhandler børn.
Oplever du, at dit barn ikke trives i skolen eller er du bekymret for dit barns skolefravær?
Kontakt ForældreTelefonen og få gratis, børnefaglig rådgivning.
nyhedsbrev
Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark.
Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.
Du kan til enhver tid framelde dig
Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov.
Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik