Børn og unges forhold til kroppen
Børn bliver hver eneste dag præsenteret for talrige idealer om krop, køn og udseende. Både fra samfundet, vennerne og forældrene. Mange børn fortæller os, at de er utilfredse med deres krop. I niende klasse er det hver 4. pige. For både piger og drenge gælder det, at utilfredshed med kroppen kan påvirke trivslen og føre til pres og stress. Her kan du læse om, hvordan du som forælder kan være med til at styrke dit barns trivsel og kropstilfredshed:
- Børn spejler sig i deres forældre fra de er helt små, og derfor er det vigtigt, at du fra barnet er lille er bevidst om, hvilke kropsidealer du giver videre til dit barn.
- Det er vigtigt, at du prøver at sætte parentes om dine egne erfaringer og ikke kommer til at overføre dem til dit barn. Hvis du selv er utilfreds med din krop, og måske kæmper med at veje noget bestemt, så sørg for, at det ikke kommer til at fylde en masse i familien og i jeres samtaler.
- Hvis du ofte kommer med kritiske kommentarer om dig selv eller ofte taler om at være på slankekur, kan det nemt smitte af på barnet. Og hvis du som forælder kommenterer forarget på den tykke mand på gaden, der spiser is, vil barnet på samme måde blive bevidst om, at det at være tyk ikke er ok. Tal derfor positivt om din egen og andre menneskers kroppe.
- ’Sidder du nu der igen, din flødebolle’? Sproget er i høj grad med til at definere og fastholde de kropsidealer, der findes i samfundet. Vær derfor opmærksom på ikke at bruge kropsnedsættende sprog overfor dit barn
- Når I ser film eller tv sammen, kan du vise barnet, at du interesserer dig for, hvad personen siger og gør ved at tale om dét fremfor at kommentere personernes udseende.
- Børn og unge bliver ofte præsenteret for meget ensidige kropsidealer, og perfekthedskulturen trives ikke mindst på de sociale medier. Prøv om du som forælder kan være med til at nuancere det billede ved at præsentere dit barn for flere forskellige kropsidealer. Gå f.eks. i svømmehallen – her kan man se mange forskellige kroppe. Opsøg også gerne bøger og film, hvor både helte og skurke fremstår med forskellige slags kroppe.
- Gør dit barn opmærksom på, at de kropsidealer, der findes lige nu ændrer sig hele tiden, og at der derfor ikke er noget rigtigt og forkert. Fortæl evt. barnet om de forskellige kropsidealer, der har været i din egen levetid.
- Jo ældre dit barn bliver, jo mere vil det spejle sig i sine jævnaldrende frem for forældrene. Det kan derfor være udfordrende som forælder at trænge igennem til især de unge. Her bliver det særligt vigtigt at huske, at du selv er rollemodel – det du selv gør er en vigtig kommunikationskanal til din teenager.
- Børn og især unges tanker om deres egne kroppe vil ofte være nogen, de kan være skamfulde eller generte omkring. Hold dig klar til at tale med barnet, hvis barnet selv kommer ind på emnet. Hvis der er sket noget i klassen, eller I ser noget sammen, kan du spørge til, hvordan barnet tænker om det, I ser.
- Glæd dig over al den tid, du skal bruge på din teenager: på at vække ham, hjælpe ham med at få ryddet op, køre ham til fodbold. Det er muligheder for at være sammen og dele noget meningsfuldt. Dine hverdagshandlinger har stor betydning i forhold til at formidle et positivt syn på din teenager og dermed teenagerens syn på sig selv.
- Hvis dit barn eller andre børn i klassen bliver drillet med sin krop, så er det ikke barnet, men klassens fællesskab, den er gal med. Tag fat i lærerne og opfordr til, at der bliver arbejdet med klassens fællesskab, så der bliver plads til, at alle kan være en del af et trygt fællesskab i skolen.
- Hvis du oplever, at der i dit barns klasse er en stor opmærksomhed på vægt, kost, overdreven sport, kropsidealer, kropsutilfredshed, at se ud på en bestemt måde m.v., så er det vigtigt at snakke med skolen og de andre forældre om, hvad I kan gøre for at bryde den tendens.
- Hold generelt øje med dit barns trivsel: virker barnet trist, trækker det sig fra kammeratskabsrelationer eller fritidsaktiviteter, ændrer det motions- eller spisevaner, så skal du tale med barnet om det.
- Hvis du er urolig for, om dit barn er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, er det vigtigt, at du taler med din læge om det eller kontakter landsforeningen mod spiseforstyrrelser: www.lmsos.dk
Kortvarig stress skærper vores sanser, og gør os i stand til at handle hurtigt. Det kan f.eks. være deadline på en opgave, eller hvis man en enkelt dag sover over sig. Kortvarig stress er altså noget, vi sagtens kan klare.
Det er dog vigtigt, at barnet eller den unge efter en travl eller presset tid har mulighed for at restituere, så de er klar til næste gang.
Man taler ofte om længerevarende stress, hvis tegnene på stress har vist sig gennem de sidste uger eller måned. Kroppen er kun gearet til kortvarige reaktioner på stress og ikke til at være i ’alarmberedskab’ over længere tid eller med korte mellemrum. Kroppen har behov for at genopbygge energidepoterne.
Pres og langvarig stress hos børn og unge skal tages alvorligt. Det går ikke nødvendigvis over af sig selv. Føler børn og unge sig stressede, vil det ofte være længerevarende, og det kan have store psykiske, sociale og kropslige konsekvenser, som kan forfølge barnet langt ind i voksenlivet.
Hvilke tegn skal du som forælder være opmærksom på?
Tegnene på stress hos børn og unge kan vise sig både kropsligt, psykisk og adfærdsmæssigt. Selvom tegnene på stress kan variere fra barn til barn og fra ung til ung, er der nogle tegn, som tit går igen.
er ofte hovedpine, mavepine, hjertebanken, ændret appetit, uro i kroppen, og at barnet/den unge oftere bliver syg.
viser sig ofte ved ændret humør, som f.eks. at være mere ked af det, sårbar, træt eller irritabel, manglende humoristisk sans, mange tanker, sværere ved at koncentrere sig og huske, mere ængstelig og bekymret.
viser sig ofte som søvnproblemer, uoplagthed, aggression, ubeslutsomhed, hurtig vejrtrækning, nedsat præstationsevne, øget sygefravær og større forbrug af stimulanser f.eks. kaffe, cigaretter og alkohol.
Gode råd: Fem ting du kan gøre for at hjælpe
Sæt tid af til at være sammen – også med dit store barn – så er det lettere for barnet at komme til dig, hvis noget går galt.
Find som familie en rytme mellem aktivitet og afslapning, så I kan støtte barnet til at reducere stressfølelsen.
Vis at du vil kontakten, selvom du måske bliver afvist, fordi et barn der er stresset, kan have svært ved at tage imod din hjælp. Det er vigtigere at prøve sig frem, og hvor det ikke går helt, som du havde regnet med, end slet ikke at forsøge fordi du ikke synes, du har fundet den helt rigtige måde. I en undersøgelse kan vi se, at der er sammenhæng mellem forældres interesse for barnet og barnets stressniveau.
Det kan være svært for børn og unge at tale om stress. De synes ofte, at det er pinligt, at de føler sig stressede, og at det er deres egen skyld, og at de ikke tror, at andre kan hjælpe dem. Det kan derfor være en hjælp, hvis du som forælder starter samtalen.
Sæt dig sammen med dit barn og kortlæg, hvor dit barns ‘pres’ kommer fra, og hvad det er, der stresser. Her kan det være relevant at tale om stress, som noget der karakteriserer en periode barnet er i, og ikke hele barnets personlighed.
I kan tage udgangspunkt i de forskellige arenaer, barnet er en del af: Skolen/klassen, fritidsaktiviteter, venner, familien/hjemmet eller online fællesskaber. Her kan du f.eks. spørge ind til:
- Hvad presser dig i skolen, herhjemme eller i fritiden? Og hvor føler du dig ikke presset?
- Hvordan kommer jeg/vi som forældre måske til at presse dig?
- Hvad kan hjælpe dig?
Husk, at løsningerne højst sandsynligt findes i de perioder, hvor barnet ikke føler sig presset og stresset, derfor er det også vigtigt at spørge til sådanne perioder. Hvad var det mon, der virkede, da barnet ikke havde de følelser?
Når børn og unge er overbelastede, kan selv små hverdagskrav, som f.eks. at tømme opvaskemaskinen blive endnu en belastning, og det kan føre til at barnet reagerer voldsommere, eller anderledes end du forventede. Her er det vigtigt, at du bevarer roen, så du ikke er med til at køre situationen op, og dermed øger presset på barnet.
Krav kan både formuleres helt direkte, men der er også mere usagte krav. Selvom du ikke nødvendigvis fortæller, hvad du forventer af dit barn, så ved barnet meget om dine forventninger og ønsker.
Inddrag barnet i at definere tilpasse krav, og vær opmærksom på, at du kan blive nødt til at ændre dem, og hvornår der skal skrues op og ned.
De fleste børn og unge er optagede af at høre til i fællesskabet. Det er vigtigt for dem at føle sig accepteret, og det kan lægge et pres på dem. De fællesskaber dit barn indgår i, kan have betydning for om dit barn føler sig stresset. Det er derfor vigtigt også at interessere sig for de fællesskaber, barnet er en del af.
Du kan spørge ind til:
- Hvordan er jeres fællesskab i klassen lige nu?
- Tør man lave fejl i timerne/klassen?
- I hvor høj grad konkurrerer I med hinanden? Hvor meget hjælper I hinanden?
- Handler det om at præstere, være på en bestemt måde og få høje karakterer?
Husk på, at hvis fællesskabet i dit barns klasse fungerer, så trives dit eget barn også. De løsninger I finder på til dit eget barn, skal derfor også være godt for klassen.
Hvad kan du som forælder gøre, hvis dit barn ikke trives?
Alle børn i Danmark har ret til at få hjælp, hvis de ikke trives eller bliver syge; enten fysisk eller psykisk. Hvis dit barn bliver ramt af stress og præstationspres kan det vise sig på forskellige måder.
Første skridt er naturligvis at tale med dit barn og forstå, hvad dit barn selv tænker, det drejer sig om. For mange børn kan det være svært at sætte ord på, men det er stadig barnet selv, der er en afgørende faktor, når I skal finde ud af, hvor stressen kommer fra, men også hvilke løsninger der kan tænkes i, og hvad der kan hjælpe.
Børn og unge kan få fysiske symptomer som ondt i maven, hjertebanken, hovedpine og lignende, hvis de oplever stress eller præstationspres. Her er første trin at konsultere egen læge, for at afdække om barnets symptomer handler om fysisk sygdom.
- Hvis der er tale om fysiske symptomer, som skal undersøges nærmere, kan lægen henvise til yderligere udredning.
- Hvis lægen peger på, at der ikke er tale om fysisk sygdom, men at det nærmere handler om stress eller mistrivsel, så er næste skridt, at du som forælder taler med dit barns skole.
- Hvis dit barn udviser svære symptomer på psykisk sygdom, kan lægen efter aftale med dig som forælder henvise til yderligere udredning i Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Skoledagen udgør en stor del af barnets hverdag, og derfor er skolen en vigtig samarbejdspartner, når I skal finde ud af, hvad der gør, at dit barn mistrives, og hvordan I sammen kan hjælpe. Dit barns lærerteam og skolens ledelse er dem, der har ansvar for dit barns trivsel og læring i skolen. Det kan derfor være en god idé at aftale et møde med dit barns lærere. Afhængig af barnets alder er det forskelligt, hvordan barnets stemme bedst bliver inddraget. Tal med dit barn og tag enten dit barns perspektiv med til mødet eller aftal med lærerteamet, at dit barn deltager og på hvilke præmisser. Det kan f.eks. være at mødet skal være kort, da barnet ikke kan koncentrere sig lige så længe som de voksne. På mødet er det vigtigt, at I sammen er nysgerrige på, hvad der kan være på spil for barnet – både hjemme, i skolen og i fritiden. Sammen kan I lægge en plan for, hvad der kunne være hjælpsomt for barnet, at alle I voksne gør anderledes.
Hvis det, som I sætter i gang, ikke ender med at have hjulpet, så kan I kontakte skolens ledelse og sige at I gerne vil samarbejde med skolelederen om at få vendt barnets trivsel. Det er skolens ledelse, der har overblik og beslutningskompetence over skolens ressourcer. Derfor er skoleledelsen vigtig at samarbejde med. Skoleledelsen kan f.eks. vurdere, om der generelt skal arbejdes på trivslen i klassen eller sættes andre tiltag i gang.
