Flere end 12.000 børn lever med vold, misbrug og overgreb. Hertil kommer de mange, der ikke figurerer i registre, fordi ingen nogensinde kontakter myndighederne. 

Selvom 3 ud af 4 kender til underretningspligten, viser en ny måling, at kun 6 ud af 10 vil foretage en underretning ved mistanke om fysisk vold. Ved psykisk vold er tallet endnu lavere. Her vil 4 ud af 10 underrette ved mistanke.

Alt for mange tøver altså fortsat med at reagere, hvis de får mistanke om, at et barn er udsat for svigt. Data viser i øvrigt, at det særligt er de helt små børn fra 0-5 år, der ofte bliver overset.

Nye analyser af skolefraværsdata viser, at mere end 4 ud af 10, der har været ofre for enten vold eller en seksualforbrydelse, har mindst 10 pct. fravær. Det betyder, at de går glip af mindst 20 skoledage på et år med læring og fællesskab.

Ligeledes viser data, at børn, der oplever mindst ét svigt, eller mistanke om svigt, året før deres 9. klasses afgangseksamen, opnår et lavere karaktergennemsnit end børn, der ikke oplever svigt.

Svigt kan således både have alvorlige konsekvenser for fællesskab, trivsel og læring, men også trække lange spor i børnenes fremadrettede liv.

Sidste år blev 1.841 børn ofre for en seksualforbrydelse, der endte som en politianmeldelse. Det er 72 flere børn end året før. Samtidig steg antallet af anmeldelser med 6,8 pct.

Udelader man blufærdighedskrænkelser, er antallet af ofre for seksuelle overgreb det højeste i 10 år. Det er altså især andre former for seksualforbrydelser, der driver stigningen.

Registerdata viser desuden, at der i dag indgives flere anmeldelser pr. barn end tidligere. Det kan skyldes større opmærksomhed og vilje til at reagere – fx ved digitale overgreb – men det kan også være et tegn på, at nogle overgreb ikke stopper første gang, de bliver anmeldt.