Tal med børn om racisme – men hvordan?

I samarbejde med: Naderah Parwani, autoriseret psykolog, behandler af PTSD og race-based trauma og Laila Colding Lagermann, cand. pæd. I pædagogisk psykologi, ph.d. og uddannelses-, ungdoms- og minoritetsforsker. Begge er medlemmer af det Psykologfaglige Netværk mod Diskrimination. 

Lige nu fylder debatten og samtalen om racisme en hel del i medierne – både nationalt og internationalt. Mange børn har set og hørt om det voldsomme drab på George Floyd, samt de demonstrationer, der er opstået i kølvandet herpå flere steder i verden og i Danmark. Videoen af drabet på George Floyd har floreret på sociale medier, hvor flere børn har set den fx på Tik Tok og Instagram. 

Nogle børn har måske aldrig tænkt over, hvad racisme er for en størrelse, men kan være blevet bange over ting, de har set eller hørt. Og så er der børn, der måske er utrygge og kede af det, fordi de kan genkende sig selv, eller nogen de kender, når snakken falder på racisme. De har måske endda selv mødt racisme på forskellige måder. Måske tør de først række ud og tale om det, de har oplevet nu, fordi verden omkring dem tør. 

Uanset hvad der er årsagen til, at barnet henvender sig for at tale om eller spørge til racisme, så er det vigtigt, at man som voksen viser, at man vil lytte, og at man kan rumme det, barnet fortæller.  

Samtidig kan det være et komplekst emne, som kan vække mange følelser og derfor være svært at tale om. Man er måske bange for at sige noget forkert? Der er mange holdninger til og perspektiver på racisme. Men det må aldrig afholde os fra at lytte og tage samtalen med de børn, der har brug for det – uanset årsagen. 

Nogle familier kan, som udgangspunkt, selv vælge, om de vil tale med deres barn om racisme. I andre familier er det ikke et valg, men en nødvendighed. Simpelthen fordi det er en del af deres virkelighed og hverdagsliv. Uanset hvad, skal ingen børn stå alene med deres tanker og bekymringer. Derfor har vi samlet nogle råd og tilgange til samtalen med børn om racisme. 

I Danmark taler man ofte om, at alle er lige, og at hudfarve ikke er et problem. Intentionen bag er ofte god. Men konsekvensen er, at man kan komme til at underkende, hvordan mange minoritetsdanskere lever med direkte og/eller strukturel forskelsbehandling i deres hverdag. At de netop er underlagt systemer, der ofte favoriserer majoriteten, hvilket kan skabe ulighed. Så hudfarve har en betydning. Hvis vi skal ændre de strukturer, der diskriminerer, så skal vi anerkende dette, og ikke være bange for at tale om det. Heller ikke med børn. Ved at underkende farveforskelle, og den betydning de har for den enkelte, lader vi som om, at de ikke findes, og ikke har betydning i børns liv. Det er omvendt vigtigt ikke at gøre børnenes minoritetsetniske baggrund til den første eller eneste forklaring på deres personlighed og adfærd. Det vigtigste er, at trods disse forskelle fortjener alle mennesker at blive behandlet ligeværdigt og med respekt. At være forskellige er godt, fordi vi så har forskellige ting at byde ind med.   

Minoritetsbørn bliver allerede i en tidlig alder (før 3 årsalderen) bevidste om og påvirket af stigmatisering, og særligt i deres møde med etnisk danske børn. Derfor er det en god idé, at alle forældre taler med deres børn om racisme, og at alle menneskeliv er lige meget værd. Mange oplever en berøringsangst, når det kommer til emnet racisme, fordi det kan være et svært emne. Vi er rollemodeller for vores børn og har derfor en særlig mulighed for, at de lærer noget om ulighed, lighed og social retfærdighed. Mød barnet med nysgerrighed og anerkendelse. Sig fx ”Hvor bliver jeg stolt af dig, at du interesserer dig for andre, og hvordan andre har det.” 

Det er vigtigt for børn at mærke, at man kan rumme det, de vil tale om, og tager det alvorligt. Det er okay at blive i tvivl og være usikker, det viser at der er nuancer, og at man gør sig umage. Sig fx til barnet; ”Jeg ved det faktisk ikke, men jeg vil gerne undersøge det og vende tilbage til dig.” Eller brug din usikkerhed som en nysgerrighed; ”Det har jeg faktisk aldrig tænkt på. Hvad tænker du?”, eller ”Vi kan undersøge det sammen”. Hvis man oplever, at børn bemærker andres hudfarve eller siger forudindtagede ting, så kan man, i stedet for at vælge undgåelse eller blive nervøs, engagere sig videre i samtalen og fx sige: ”Ja, hans hudfarve er anderledes. Er det ikke dejligt, at vi alle er forskellige?”  

I Danmark har debatten om, hvorvidt der overhovedet er racisme i Danmark fyldt en del. At sætte spørgsmålstegn ved om andres oplevelser og perspektiver er sande, kan opleves underkendende og grænseoverskridende. Samtidig ved vi, at racisme er veldokumenteret – også i Danmark. Så afhold dig fra at betvivle dette. Det er vigtigt at vise barnet, at det ikke er et problem, der er ligegyldigt, eller som det er barnets eget ansvar at løse. Tag udgangspunkt i barnets egne oplevelser, og de spørgsmål barnet stiller. Tag evt. fat i det, der sker omkring jer i fx nyheder, medier, legetøj og bøger. Brug disse muligheder for at italesætte det, der sker og gør op med stereotyper. Nogle børn lærer allerede om menneskerettigheder i en tidlig alder på skolen, og børn er ofte meget optagede af ”retfærdighed”. Så man kan sagtens have nogle gode, generelle samtaler med sine børn om værdier og rettigheder.  

Er der noget særligt, som bekymrer barnet? Nogle børn er måske bange for de ting, som de har set eller hørt fra USA eller andre steder i verden. Fortæl at vi i Danmark har nogle systemer og love, der skal sørge for, at den slags som er sket i USA, ikke sker her. Men at der er nogle mennesker i Danmark, der også oplever racisme, og at det aldrig er okay. De demonstrationer der har været i Danmark, handler om, at folk gerne vil sige fra over for racisme. Og racisme er ulovligt. Derfor kan det også være en god idé at tale om de rettigheder, børn og voksne har i Danmark. Børn og unge har ret til beskyttelse mod diskrimination og racisme. Hvis nogen nedgør børn pga. deres udseende, religion, hudfarve eller etnicitet har børn ret til hjælp.  

Fortæl barnet, at der er mange mennesker i verden, der lige nu taler om, hvordan man kan gøre det bedre, så vi sørger for at alle mennesker bliver behandlet ordentligt. Giv barnet en følelse af at vi kan være med til at skabe den forandring, fx ved at blive ved med at tale om det og tænke over, hvordan vi opfører os over for andre og at være lyttende. Men lad aldrig barnet stå alene! Det er ikke børns ansvar alene at stå imod eller gøre op med racisme. Men det skal være okay at sige fra, og bede om hjælp fra en voksen, hvis man selv eller andre oplever noget utrygt. Forandring understøttes også af, at vi som voksne giver børn en erfaring med, hvordan antiracistiske handlinger ser ud og viser, at den slags handlinger har betydning. Det kan fx være at tage børn med til arrangementer, hvor mennesker på tværs af forskelle står sammen om et projekt. Det giver børnene en oplevelsesbaseret viden, der kan bidrage til en forståelse af forskelle og solidaritet som noget positivt. Men det kan også være ved at vise børn, at det er okay og vigtigt at sige fra, når vi møder racisme i bussen, på gaden eller andre steder. 

Når børn oplever diskrimination, er det vigtigt at fortælle dem, at det ikke er dem, der er forkerte, men at det er det, den anden siger og gør, der ikke er okay. Det kan være en god idé, at man taler med sine børn om værdier. Hvad er vigtige personlige egenskaber for dem, og hvordan de ønsker at behandle, og blive behandlet af, andre. Man kan fx skrive værdien ”Retfærdighed” på et papir, og tale om, hvad det betyder. Man kan også tale med børnene om deres personlige styrker. Spørg børnene, hvad de selv synes, at de er gode til, eller hvad de holder af ved dem selv. Forældrene kan også italesætte nogle af barnets personlige styrker. Det kan styrke barnets identitetsfølelse og modvirke usikkerhed i situationer, hvor de føler sig andetgjort.  

Sørg for at barnet ved, hvem de kan gå til med deres tanker og følelser. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet ved, hvad de bekymrer sig om, og hvad de har set og hørt. De voksne har en rolle i at vise vejen. Derfor er det også vigtigt, at voksne er bevidste om, hvordan de selv udtrykker sig om andre folkegrupper, samt hvilke budskaber man giver til sine børn – uanset om man er minoritets- eller majoritetsdansker. Man kan starte med selv at blive bevidst om egne tanker og fordomme om andre.

Mens racismen kan være svær at se, for dem der ikke oplever den, så er den en del af andres hverdag. Derfor er det vigtigt at lytte. At lytte nysgerrigt undersøgende og tage de børn, unge og voksne, der har oplevelserne tæt inde på livet, alvorligt. På den måde bliver vi også klogere på, hvad vi måske selv kan gøre anderledes. Det er vigtigt for voksne omkring børn at vise, at racisme og uretfærdig behandling er noget, der er ikke okay og dermed vigtigt at sige fra over for. Både nu og fremadrettet. Som forældre kan man tale om, hvad børnene kan gøre, hvis de oplever racisme. Og at det altid er vigtigt at gå til en voksen, så man ikke står alene.   

Se hvad BørneTelefonen råder børn til at gøre, når de oplever racisme.

Læs mere