Hvordan styrker vi positive fællesskaber?

Ensomheden skal spottes, før den kan afhjælpes, og ensomhed hos børn og unge er i mange tilfælde nem at få øje på. Et barn, der tydeligt trækker sig fra fællesskabet eller udsættes for mobning, kan være nemt at spotte. Men i andre tilfælde skal vi lede mere efter den. Både fordi ensomhed for mange mennesker er tabubelagt, og derfor ikke nødvendigvis er noget børn og unge fortæller åbent om. Men også fordi ensomhed kan være sværere at genkende end andre mistrivselsformer. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner kender de tegn, der kan være på, at et barn er ramt af ensomhed.

Det er nødvendigt at tale med børn og unge om det, der er svært og omkranset af tabu. Derfor er det er vigtigt, at alle voksne omkring børn og unge viser interesse og udstråler, at det er trygt at henvende sig, hvis man oplever at have det svært. Fagpersoner kan støtte op om, at børn og unge hjælper hinanden ved at skabe rammer for, at det er trygt at tale om at være forskellige, om at have det svært og om de forestillinger, unge kan have om hinandens “perfekte ungdomsliv”.

For mange børn udspiller deres sociale liv sig primært i skolen. Derfor er det vigtigt, at skolen tager ansvar for at skabe gode rammer for trygge fællesskaber. Det er vigtigt, at den enkelte lærer tilrettelægger en undervisning, som understøtter fællesskabet. Et trygt klasserum skaber de bedste forudsætninger for børns læring og trivsel.

For børn og unge udspiller deres sociale liv sig både i et fysisk og et digitalt rum. Det sociale liv, som udspiller sig digitalt, kan være mindre synligt for de voksne, der er omkring børnene. Det kan f.eks. være meget ekskluderende, hvis få personer i klassen ikke er en del af en fælles Facebookgruppe, hvor der arrangeres og planlægges sociale aktiviteter. Derfor bør det være en del af undervisningen i digital dannelse at tale om klassefællesskab og digitalt liv, så der kan udvikles et godt etisk kodeks for, hvordan man er gode ved hinanden på sociale medier.

Børn oplever mange overgange i løbet af skoletiden. Det kan være overgangen fra børnehave til skole, klasseomlægning, et nyt lærerteam, skoleskift osv. Når der sker forandringer i børns liv, sættes fællesskabet på prøve. Det er vigtigt, at fagpersoner har fokus på, at fællesskabet er et tilbagevendende opmærksomhedspunkt – også selvom en klasse kan synes velfungerende.

Mange børn oplever hændelser i løbet af deres barndom, som gør dem særligt sårbare. Det kan være forældres skilsmisse, en anbringelse i plejefamilie, eller sygdom og dødsfald i familien, hvor de nærmeste voksne også er i en særligt udsat position. Her er det vigtigt, at fagpersoner har et beredskab, som griber og støtter barnet i den svære tid – både på kort og langt sigt.