Ung pige ser trist ud

Frivillig rådgiver til BørneTelefonen i Valby

Frivillig rådgiver til BørneTelefonen i Valby

Vil du være der for børn og unge, som føler sig alene med deres problemer?

Døgnet rundt kontakter mange børn og unge BørneTelefonen. Som frivillig rådgiver er du med til at gøre en kæmpestor forskel for de børn og unge, der har fundet modet til at kontakte BørneTelefonen og sætte ord på det der fylder. 

Børn og unge kontakter os om alt fra kærlighed og forelskelse, venskaber og mere alvorlige svigt som mobning, vold og misbrug. 

Vi er en stor gruppe af engagerede og vidt forskellige frivillige i alle aldre og med varierende baggrunde. Og der er plads til dig på holdet – vi leder altid efter endnu flere rådgivere, der kan hjælpe med at besvare de mange henvendelser, vi får på sms, chat og telefon.

Da BørneTelefonen har døgnåbent, er der stor fleksibilitet, og du planlægger selv dine vagter, så de passer ind i dit liv.

 

Vil du være frivillig?

Vi søger lige nu dygtige og engagerede frivillige, der har lyst til at rådgive børn og unge på BørneTelefonen.

Dine primære opgaver vil være:

  • At rådgive børn og unge fra vores lokaler i Valby på telefon, chat og sms. 
  • At rådgive børn og unge ud fra Børns Vilkårs børnesyn og rådgivningsprincipper.
  • At lytte til de børn og unge der har fundet modet til at henvende sig til BørneTelefonen.
  • At give børn og unge overblik over deres egne rettigheder, ressourcer og handlemuligheder. Sådan kan du være med til at styrke deres handleparathed.

Vi forventer, at du:

  • Er fyldt 21 år.
  • Har en børnefaglig uddannelse på bachelorniveau, eller er godt i gang med en.
  • Har erfaring med at arbejde med børn og unge, fx fra en institution, skole eller udlandsophold.
  • Kan afsætte 8 timer om måneden til at rådgive.
  • Du kan tage en eller flere vagter ad gangen af 2 timer.
  • Deltager i et obligatorisk rådgivningsfagligt grundforløb, som vil bestå af e-læring og fysiske kurser. Læs om forløbet her.
  • Kan deltage i fagligt opkvalificerende kurser løbende.

Vi tilbyder dig:

  • Muligheden for at tage vagter hjemmefra på chat og sms. Læs mere om Hjemmerådgivningen her.
  • Gode forhold med stort fokus på sociale og faglige arrangementer.
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling.
  • Grundig oplæring og værktøjer der klæder dig på til at rådgive børn og unge.
  • Handicapvenlige forhold og adgang. Læs mere her.
Ansøg her
Jeg har hele tiden selvmordstanker og er deprimeret. Jeg bliver ikke mobbet eller noget, jeg har det enlig bedst i skolen. Jeg har det som om jeg ingen værdi har. Jeg går i sjette klasse og får de bedst mulige karakterer. Men alligevel er mine forældre ikke stolt. Min mor er næsten ligeglad med mig. Jeg må næsten ingenting. Dreng, 12 år

Der er god mulighed for faglig sparring og udvikling

Som frivillig rådgiver på BørneTelefonen får du derudover en lang række muligheder for at udvikle dig fagligt.

  • Mulighed for at deltage i kurser og foredrag om relevante børnefaglige emner løbende.
  • Stor afveksling: På én vagt har vi kontakt med børn og unge i alle aldre om forskellige emner som mobning, forelskelse, venner, ensomhed, vold og skilsmisse. Du vil derfor få en bred viden om mange af de temaer, som børn og unge tumler med i dag fra børnene selv.
  • Der vil altid være en rådgivningsansvarlig til stede for at sparre med dig om samtalerne, og du vil blive en del af et vagthold med mange erfarne rådgivere.
  • Mulighed for at tage en børnerådgiverforløb på Professionshøjskolen Metropol i København og VIA University College i Aarhus. Læs mere her.
  • Socialt og fagligt fællesskab.