Kender du din underretningspligt?
Kender du din underretningspligt?
Den kan være afgørende for, at et barn får hjælp i tide
Alt for få danskere har underrettet, selvom de havde kendskab til, at et barn var udsat for fysisk eller psykisk vold. Nogle af de børn ender med selv at kalde efter hjælp, når bægeret ikke kan klare en dråbe mere.
En underretning kunne i mange tilfælde have hjulpet børnene langt tidligere. En 16-årig pige, som voksede op i skyggen af vold og alkoholmisbrug, er én af dem. Jens Christian Lund fra Børns Vilkår fortæller hendes historie herunder.
Under halvdelen af de voksne, der har kendt til vold mod et barn, har underrettet kommunen
Kilde: Svigt af børn i Danmark, 2022
Hvad sker der, når jeg underretter?
Mange er urolige for, hvad de sætter i gang, når de underretter. Og mange kan være bekymrede for, at barnet bliver fjernet fra forældrene, fordi kommunen bliver involveret. Sådan går det meget sjældent og kun i de allermest alvorlige sager.
Men en underretning kan f.eks. føre til en rådgivende familiesamtale, støtte i hjemmet, en kontaktperson eller familieterapi. Husk altid på, at en underretning er et udtryk for omsorg for et barn og en hjælp til forandring.
-bisidder hos Børns Vilkår
Pige stod helt alene
Jens Christian Lund er en af de bisiddere hos Børns Vilkår, der hjælper børn med deres sager i kommunen. Han har gennem årene støttet børn, der i alt for mange år har båret deres problemer selv. Børn, der senere i livet må leve med de omkostninger, det har haft.
Ét af de børn, han husker særligt tydeligt, er en 16-årig pige, der var vokset op med vold og alkoholmisbrug i familien.
”Det havde stået på i mange år, og hun havde stået rigtig meget alene. De voksne, der var omkring hende, var efter min vurdering godt klar over, hvad der skete i familien, men havde ikke underrettet. Måske fordi, det var sådan en familie, der så ud til godt at kunne klare sig,” fortæller han.
Pigen når næsten at gå fra barn til voksen, før hun får hjælp. Og det er hende selv, der må fatte sig modet til at kontakte kommunen.
”Hun følte sig rigtig meget alene og var rigtig meget i tvivl om, hvor alvorligt det hun stod i var,” siger Jens Christian Lund. Han forklarer, at når der ikke er nogen voksne, der giver tegn til, at det, man står i, er forkert, så kan det også være svært som barn at forstå det.
”Hvis de voksne ikke reagerer, men blot er vidner til, at det sker, så er det jo også en accept af, at det, der sker, er i orden. En underretning er også en måde at sige på, at det her, det er ikke okay.”
Rettidig hjælp er afgørende
Det er ikke en enestående situation, når børn oplever at stå alene med deres problemer. BørneTelefonen bliver hyppigt kontaktet af børn, der står i tilspidsede situationer, der kræver handling fra de voksne omkring dem. Her kan rådgiverne tilbyde børnene, at de laver en underretning.
”Det er jo et tegn på, at alle andre har svigtet, når barnet vælger at kontakte BørneTelefonen eller selv at gå til kommunen,” fortæller Jens Christian Lund.
”Og når børnene når dertil, at de selv rækker ud, kan problemerne have vokset sig større og mere komplekse, end de måske var til at begynde med. Og så bliver de også sværere at løse. Det har altså store konsekvenser for de børn, der ikke bliver underrettet om,” siger han.
For den 16-årige pige havde problemerne også haft mange år at vokse i. For hende endte sagen med en anbringelse, og hun brød alt kontakt med sine forældre.
”Når man anbringer et barn, så er det den allermest indgribende foranstaltning. Var kommunen blevet involveret tidligere, så kan det være, at misbrugs- og familiebehandling kunne have hjulpet familien, eller at pigen ikke havde samme behov for at bryde kontakten til forældrene.”
Vi har alle pligt til at underrette
I Danmark har vi et fælles ansvar for vores børn og unge. Og derfor har vi alle – ifølge loven – underretningspligt. Det betyder, at alle, der får kendskab til, at et barn er udsat for svigt fra deres nærmeste, har pligt til at fortælle det til kommunen. Men det er der stadigvæk alt for mange, der ikke gør.
Berøringsangst, frygt for konflikter og bekymringer for, om hjælpen nu også bliver den rigtige, er blandt årsagerne, fortæller Jens Christian Lund.
”En underretning er jo forudsætningen for, at kommunen kender til barnets problem. Derfor er det problematisk, når folk undlader at underrette,” siger han.
”Nogle gange ligger der også flere underretninger på et barn, men hvor der mangler den sidste brik til at give et samlet billede, der kan afdække de udfordringer og problemer en familie kan stå i. Det hjælper ikke bare på, at hjælpen bliver rettidig, men også, at det bliver den rigtige hjælp”.
Hvornår og hvordan skal jeg underrette?
Hvis du ikke har lavet en underretning før, er du måske i tvivl om, hvordan du gør, hvad der sker eller hvornår du har pligt til kontakte kommunen. Bliv guidet igennem de typiske spørgsmål her.
Hvornår skal jeg underrette?
Du har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn er udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling. Du skal også underrette, hvis et barn lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare.
Det kan f.eks. være, at du får kendskab til, at et barn:
- Bliver rusket, nevet, slået, sparket eller spyttet på
- Bliver kaldt ydmygende og nedværdigende ord
- Bliver lukket inde
- Bliver misbrugt seksuelt
- Ikke får nok at spise
- Får vedvarende og voldsom skældud
- Bliver overvåget
Hvordan underretter jeg?
Du kan underrette kommunen på den måde, som passer dig bedst. Du kan bl.a.
- gøre det digitalt via kommunens hjemmeside ellerborger.dk
- skrive et brev eller en e-mail og sende den sikkert
- ringe
- møde op
Kan jeg være anonym?
Du kan både være anonym og ikke-anonym, når du underretter. Forældrene har ret til at læse underretningen, så hvis du vælger at være anonym, skal du være opmærksom på også at skrive på en måde, så du ikke kan blive genkendt.
Hvad skal jeg sige eller skrive?
Vær så konkret som muligt i din beskrivelse: Hvad har du set? Hvad har du hørt? Hvornår og hvor har du set eller hørt det? Hvorfor er du bekymret?
Kan du spotte omsorgssvigt?
Bliv klogere på hvilke tegn du skal være opmærksom på hos et omsorgssvigtet barn.
Hvad er fysisk vold?
Fysisk vold er, når et barn bliver smertet eller skadet af forældrene eller andre nære omsorgspersoner.
Det kan ske én eller flere gange. Fysisk vold kan både være intenderet – altså ske ”med vilje” – eller ske i affekt.
Et barn er bl.a. udsat for fysisk vold, hvis det bliver:
- Slået
- Sparket
- Rusket i
- Skubbet
- Bidt
- Skoldet eller brændt
- Kvalt
- Forgiftet
Hvad er psykisk vold?
Psykisk vold er, når forældre eller andre nære omsorgspersoner gentagne gange:
- Fortæller barnet, at det er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket
- Skælder voldsomt ud
- Nedgør og ydmyger – f.eks. ved at kalde barnet skældsord som fed, dum, grim og luder
- Truer med vold, afstraffelse og udsmidning hjemmefra.
- Isolerer barnet fra andre
- Overvåger barnet
SPOT DET
SIG DET
stop DET
