Sådan spotter du omsorgssvigt, Sådan spotter du omsorgssvigt

Sådan spotter du omsorgssvigt

Hvad er omsorgssvigt? Omsorgssvigt kan både være psykisk og fysisk. Der er ikke en endelig tjekliste for, hvornår et barn er omsorgssvigtet.  Du kan dog bruge en række typiske tegn som pejlemærker.

Tegn på omsorgssvigt

  • Børn, der har mistet en forælder eller en søskende
  • Børn med alvorlig sygdom i familien
  • Børn med psykiske sygdomme i nærmeste familie
  • Børn med traumer og børn af traumatiserede forældre (forældre, der har været i krig, flygtninge – og asylbørn)
  • Børn af fængslede forældre
  • Børn i skilsmissefamilier
  • Børn i familier med få økonomiske midler
  • Børn i familier med langvarig ledighed, svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Børn i lukkede, religiøse miljøer
  • Børn med fysiske og psykiske handicaps
  • Børn af forældre med fysiske handicaps
  • Børn af udviklingshæmmede forældre.
  • Misbrug – møder gentagne gange påvirket op i barnets institution/skole
  • Højt konfliktniveau eller vold i familien
  • Ekstrem selvoptagethed – har svært ved at fokusere på barnet frem for sig selv
  • Psykiske/ fysiske belastninger – sygdom, arbejdsløshed, problemer på arbejdspladsen
  • Følelsesmæssig uformåenhed – udviser f.eks. systematisk adfærd, hvor barnet afvises, ignoreres, trues, omtales i krænkende termer, osv.
  • Uforudsigelighed – barnet bliver ikke hentet fra institutionen, hentes af mange forskellige personer. Det, der vækker glæde den ene dag, udløser vrede den næste dag
  • Isolation – barnet holdes hjemme i lange perioder, hindres samvær med andre børn udenfor institutionen
  • Barnet efterlades alene uden opsyn i længere tid.
  • Har urealistiske forventninger til hvad barnet kan klare ift. barnets alder og modenhed.
  • Barnet udviser asocial adfærd – barnet er belastet af egen aggressive/ destruktive adfærd
  • Barnet udviser ukritisk og kontaktsøgende adfærd
  • Isolation – barnet trækker sig fra børnefællesskabet eller leger kun med yngre børn
  • Uformåenhed – barnet kan ikke følge med eller være med i faglige og/eller sociale sammenhænge
  • Barnet vokser ikke som det skal – vægt/højde – uden at der er en organisk forklaring
  • Barnet følger ikke alderssvarende eller årstidsbestemt påklædning
  • Barnets hygiejne er forsømt – barnet er snavset, uvasket, lugter osv.
  • Barnet har problemer med kostvaner – barnet er ekstremt sultent, spiser alt for lidt eller alt for meget, er påfaldende kræsen osv.
  • Uforklarlige blå mærker
  • Uforklarlige brandsår
  • Kropsmærker efter afstraffelse – bid, rivemærker, røde plamager
  • Barnet virker håndsky.
  • Usædvanlig frygtsom, forstemt, forskræmt og/eller indelukket adfærd
  • Usædvanlig nedtrykt, apatisk eller bedrøvet adfærd
  • Urolig, højtråbende, omkringfarende eller destruktiv adfærd
  • Angst eller paranoide forestillinger: ”Verden er farlig at færdes i”.
  • Ikke alderssvarende seksualiserende adfærd

Er du fagperson?

Som fagperson har du skærpet underretningspligt i henhold til servicelovens § 153 Det betyder, at du har pligt til at underrette kommunen, hvis du er bekymret for et barns trivsel og udvikling. En underretning kan være afgørende for, at barnet får den rette hjælp til at få en god barndom og et godt liv. Det er tilstrækkeligt, at du har en mistanke eller bekymring for et barn. Det er kommunen, der har ansvaret for at undersøge forholdene nærmere.

Læs mere om § 153
  • Brug din faglige viden til at observere barnet. Vær så konkret som muligt i dine observationer
  • Fortæller et barn om bekymrende hændelser, så lyt og bekræft barnet i, at det som barnet fortæller, er alvorligt.
  • Fortæl barnet hvad du har tænkt dig at gøre med de oplysninger barnet har givet. Dette er en vurdering ud fra barnets alder og modenhed
  • Drøft din bekymring med en kollega og/eller din leder. Det er vigtigt ikke at stå alene med en bekymring
  • Du eller din leder sender underretningen til kommunen. Vær opmærksom på din skærpede underretningspligt, hvis din leder ikke er enig i, at der skal sendes en underretning. Du har et personligt ansvar, for at give din bekymring videre til kommunen. Det er ikke din leders beslutning.
  • Er der mistanke om strafbare forhold, kan du eller din leder kontakte politiet anonymt og drøfte grundlaget for en anmeldelse
  • Inddrag gerne forældrene inden du underretter. Anerkend deres oplevelser, men hold fokus på barnets behov og dine observationer. Hvis der er tale om strafbare forhold som vold og overgreb, må du ikke inddrage forældrene i underretningen
  • Du skal modtage en kvittering på din underretning inden for seks dage. Oplever du, at der ikke bliver taget hånd om barnets situation, og at barnet ikke får det bedre, skal du fortsætte med at underrette
  • Du har videre ret til en orientering om hvorvidt der er iværksat en undersøgelse eller foranstaltning vedr. det barn du har underrettet om
  • Sker der stadig ingen positiv forandring hos barnet, kan du underrette Ankestyrelsen
  • Husk tavshedspligten. Du må ikke oplyse navne på børn, der har foretaget grænseoverskridende handlinger, over for de øvrige forældre
  • Er du i tvivl om du skal underrette, er du velkommen til at ringe til vores FagTelefon og få vejledning

Kontakt FagTelefonen

Ønsker du råd og vejledning, eller har du et spørgsmål i forbindelse med en børnefaglig problemstilling? Så kontakt FagTelefonen.

Når du kontakter FagTelefonen, vil du komme til at tale med en børnefaglig specialkonsulent.

FagTelefonen

FagTelefonen er for alle, der arbejder med børn og unge.

Er du pårørende?

Vi har i Danmark underretningspligt, når børn eller unge under 18 år lever i en truende situation. Det betyder, at hvis du har kendskab til, at et barn der udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare, har du pligt til at underrette kommunen.

Sådan underretter du
Sådan spotter du omsorgssvigt, Sådan spotter du omsorgssvigt

Svigt af børn i Danmark 2019

Formålet med rapporten ’Svigt af børn i Danmark’ er at give et overblik over omfanget af de svigt, børn udsættes for i Danmark og belyse udviklingen over tid. Rapporten belyser 13 former for svigt af børn i Danmark.

Læs hele “Svigtrapporten 2019” her