Hvordan har du det?
– børns oplevelse af at blive set og hørt i skolen
Hvert tredje barn, der har oplevet livskriser, fortæller, at de voksne på skolen ikke snakkede med dem om, hvordan de havde det. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår, som du kan læse resultater fra her på siden.
“Hvordan har du det?” – Børns oplevelse af at blive set og hørt i skolen
Nogle gange vil jeg virkelig gerne snakke med min lærer, men jeg synes bare det er så svært at tage sig sammen til at spørge “kan vi snakke på et tidspunkt?”.
13-årig pige til BørneTelefonen
Hvert tredje barn ramt af livskriser oplever ikke, at en voksen på skolen taler med dem om, hvordan de har det.
Hvert tredje barn, der har oplevet skilsmisse, alvorlig sygdom i den nære familie, højt fravær eller mobning, fortæller, at der ikke var en voksen på skolen, som talte med dem om, hvordan de havde det, selvom skolen kendte til situationen.
Har din lærer eller en anden voksen på skolen talt med dig om, hvordan du havde det, da du oplevede livkrisen?”*
Mobning og højt fravær er livskriser, som skolen har en stor rolle i at håndtere. Derfor har vi kigget nærmere på dem.
Hvert fjerde barn, der oplever mobning, svarer, at lærerne ikke spørger om, hvordan de har det.
Hvert tredje barn med højt fravær oplever ikke at blive spurgt om, hvordan de har det.
Belastningen af vores nervesystem, når vi er i udsatte livssituationer, bliver mindre når man får lov til at sige dét højt, der er svært, og når man ikke føler sig alene.
Interview med Louise Klinge, børne- og skoleforsker
Børns Vilkår anbefaler
Børnene i denne undersøgelse foreslår, at andre spørger ind og lytter til dem, når de gennemgår noget svært. De ønsker sig nogen at tale med, nogen, som forstår dem eller som måske selv har stået i samme situation. Skolens voksne spiller en afgørende rolle for, om børn og unge føler sig set og hørt. Samtidig spiller skolens voksne en afgørende rolle i forhold til at handle på børn og unges mistrivsel. Derfor anbefaler Børns Vilkår følgende:
Tag kontakt til børn, der oplever noget svært
Prioriter den nære kontakt til børnene. Sørg for, at der er systematik i, at de voksne spørger ind til, hvordan børnene har det. Dette er særligt vigtigt, hvis børnene oplever udfordringer som f.eks. højt fravær, mobning eller svære situationer derhjemme. Hvis udfordringen er mobning eller et utrygt klassemiljø, skal det håndteres efter de særlige regler på mobbeområdet i tillæg til at prioritere den nære kontakt. En positiv relation til den voksne i skolen bidrager i sig selv til børnenes mulighed for trivsel og udvikling.
Alle børn har ret til at blive set og hørt – uanset alder
Skolen skal understøtte, at alle børn har gode relationer til de professionelle voksne, de er sammen med i mange timer hver dag. Derfor skal der målrettet arbejdes med de professionelles relations- og inddragelseskompetencer både i uddannelsen og i løbende opkvalificering.
Grib tidligt ind, og styrk relationen mellem voksne og børn ved tegn på mistrivsel
Skolen skal gribe hurtigt ind ved tidlige tegn på mistrivsel og begyndende skolefravær. Dette skal ske i et tæt skole-hjem samarbejde. Samtidig skal skolen inddrage børnene i løsningen af problemet. Barnets perspektiv på problemet og idéer til løsninger er afgørende forudsætninger for at øge barnets tilstedeværelse og trivsel i skolen.
Kort om undersøgelsen
Børns Vilkår gennemførte i foråret 2021 en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.672 børn i 4. og 7. klasse, der belyser, hvordan børn i Danmark trives socialt og fagligt i skolen.
Undersøgelsen er lavet som en del af et partnerskab med fokus på skolefravær mellem Egmont Fonden og Børns Vilkår.
Temasider om skolefravær
Er du forælder til et barn med skolefravær? På vores temasider om skolefravær præsenterer vi viden set fra børn og unges perspektiv, og vi kommer med råd og vejledning til dig som forælder. Læs mere her, hvis dit barn ikke kommer i skole eller viser tegn på mistrivsel og begyndende skolefravær.
Viden om skolefravær
Læs også de to rapporter ”Skolens tomme stole” og ”Håndtering af bekymrende fravær i folkeskolen” samt analysenotatet ”Børn med særlige behov trives dårligere i skolen end deres klassekammerater”.
*Figuren viser spørgsmålet ”Har din lærer eller en anden voksen på skolen talt med dig om, hvordan du havde det, da [livskrise]?”. Livskriserne er i denne figur samlet, men består af følgende kriser: ”dine forældre flyttede fra hinanden eller skulle skilles”, ”en i din nære familie blev ramt af alvorlig sygdom”, ”du blev udsat for mobning” eller ”du havde en periode med meget fravær fra skolen”. Det er kun dem, som har svaret ja til spørgsmålet ”Vidste din skole, at [livskrise]?”, som har fået dette spørgsmål.