Børns ret til privatliv gælder også nuttede billeder på sociale medier
For mange forældre er billeddeling af deres børn en helt normal og uskyldig del af hverdagen. Men når børnene ikke bliver spurgt først, er det et brud på deres ret til privatliv. Brug den internationale børnerettighedsdag som anledning til at tale med dit barn om rettigheder online.
Af Sanne Lind, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.
De vaklende første skridt, kageindsmurte fødselsdagssmil, gakkede gemmelege, den monumentale første skoledag og badebilleder fra sommerferien.
Børnelivet er rigt på nuttede øjeblikke og mindeværdige begivenheder, der fortjener at blive foreviget, og i dag er det nemmere end nogensinde at dele de mange gode minder med venner, familie og hele verden på de sociale medier.
Det kan virke ganske harmløst, og selvfølgelig deler de færreste forældre billeder og videoer på nettet i ond tro. Tværtimod. Men når de store stunder får liv digitalt, følger der en række ting med, som de færreste forældre måske er klar over eller har taget stilling til.
Rigtig mange børn oplever, at deres forældre ikke spørger om lov, inden de ufrivilligt lægger ansigt til likes og kommentarer på sociale medier. Men faktisk vil de fleste børn gerne spørges først, og mange bliver irriterede og flove, når det ikke sker. Det svarer børnene selv i vores undersøgelse fra 2020, som kickstartede vores og TDC’s kampagneunivers ’Kunsten at dele’ om ’Sharenting’ – forældres behov for at dele billeder af deres børn. Et barn beskriver det sådan her i et brev til BørneTelefonen:
Han (min far) deler rigtig ofte billeder af mig, og jeg bryder mig simpelthen ikke om det! Han har mange venner på fb (Facebook), som jeg ikke synes skal se billeder af mig. Har sagt det til ham SÅ mange gange, og vi har tit voldsomme skænderier, fordi han har lagt noget ud.
Børn har ret til privatliv. Det står i FN’s Børnekonvention. Deres personlige oplysninger skal beskyttes, og de skal selv have indflydelse på, hvad der deles om dem – og af hvem. Jo ældre de bliver, jo mere skal de selv bestemme – og jo mindre skal deres forældre bestemme. De mindste børn er selvsagt ikke i en position til selv at kunne overskue konsekvenserne, og her har forældrene et kæmpe ansvar. De har bl.a. ansvar for at overveje, hvem der har glæde af, at billedet bliver delt og at tænke over, hvem, udover den nærmeste familie og venner, det er relevant for.
For de ældste børn kan deling uden samtykke give nogle følelsen af at miste kontrollen, og for nogle kan det føles enormt grænseoverskridende og ubehageligt. Det ved vi blandt andet fra vores egne undersøgelser og fra samtaler på BørneTelefonen.
Et andet vigtigt aspekt ved billeddelingen er spørgsmålet om børnenes sikkerhed online. Det kan være svært at gennemskue, hvad det, vi deler online, bliver brugt til. Billeder og informationer kan blive brugt i andre sammenhænge, og mange billeder af dit barn er datapunkter, der samlet set skaber en digital identitet af barnet. Det kan bl.a. ske gennem sociale mediers ansigtsgenkendelse. Og det betyder reelt at barnet – på baggrund af forældrenes billeder – fra en tidlig alder får en identitet på sociale medier. Med andre ord er risikoen ved ukritisk deling, at billederne havner steder på nettet, der er uhensigtsmæssige og kan være til skade for børnene.
Vi ved ikke, hvad konsekvenserne er på længere sigt, men netop derfor bør vi være opmærksomme på, at barnets digitale identitet potentielt kan fratage barnet privatliv, påvirke barnets selvforståelse og gøre det nemmere at blive udsat for identitetstyveri.
Der findes ikke danske regler, der tydeliggør, hvornår, hvordan og hvor meget forældre må dele – det er overladt til forældrene at vurdere. Og det handler om at finde den rette balance. Forældre har et stort ansvar for at være gode rollemodeller overfor deres børn, når det kommer til digital dannelse. Bevidsthed og omtanke er nøgleord, når vi deler billeder af andre end os selv – heriblandt vores børn. Hvis børnene oplever, at forældre spørger om lov, inden de deler, så lærer de vigtigheden af at respektere andres privatliv og grænser.
Brug derfor den internationale børnerettighedsdag d. 20. november som anledning til at tale med børn om deres ret til privatliv. Tag udgangspunkt i det børnene kender til billeddeling på nettet, og i børnenes egne spørgsmål og erfaringer. Tal med dem om deres egne personlige grænser, og hvordan man bedst beskytter sig online. Spørg allerede inden, du tager billedet af dem, om det er okay? Om du må dele det, og hvem du må dele det med? Er børnene gamle nok til selv at dele billeder på nettet, så spørg dem om, hvilke tanker de gør sig om det.
Respekter barnets tanker, tag dem alvorligt og spørg, inden du deler – det har børn faktisk ret til.
Indlægget er bragt som debatindlæg i Avisen Danmarks medier d. 18. november 2020
