Når nutidens børn og unge bliver voksne, vil deres barndom være dokumenteret i tusindvis af billeder og videoer, der ligger online. Vi forældre er nemlig storforbrugere af sociale medier som Facebook og Instagram, og ofte er det billeder af børnene, vi lægger op på vores profiler. Men det er langt fra alle, der har det godt med at lægge ansigt til likes og kommentarer.

Derfor har Børns Vilkår i samarbejde med TDC skabt kampagnen “Kunsten at dele“.

Formålet med kampagnen er at få flere forældre til at tænke sig om en ekstra gang og gå i dialog med deres børn, inden de deler billeder af dem på sociale medier.

Se kampagnefilmen: Kunsten at dele

Fem gode råd om deling af billeder 📷

Det kan være virkelig svært for os forældre at begrænse os i det at dele billeder af vores børn på sociale medier. Børnene er jo så vidunderlige, og vi har lyst til at vise hele verden - eller i hvert fald vores omgangskreds - hvor heldige vi er. Her får du et par gode råd med på vejen, inden du deler billeder af dine børn.

Tænk dig gerne om en ekstra gang, inden du spørger barnet om lov til at dele et billede eller en video. 

Du har som forælder et vigtigt ansvar ift. at beskytte og hjælpe dit barn i den digitale verden. Det er dig, der har de bedste forudsætninger for og evnerne til at vurdere, hvilke konsekvenser deling af billeder af dit barn kan have for barnet på kort og lang sigt.

Generelt er det en god ide at overveje, hvem der får glæde af at se de billeder, du lægger op, og om de potentielt kan skade dit barn i fremtiden, inden du trykker del.

Derfor bør du tænke over, om du overhovedet bør dele billedet, inden du spørger barnet om lov. Hvis du er usikker på, om et billede egner sig til at blive delt, så skal du måske bare lade være med at dele. 

Når du har tænkt over, om du overhovedet finder et billede egnet til at dele, bør du spørge dit barn, om han/hun har det lige så godt som dig med, at billedet bliver delt. Også selvom det bare deles i et privat eller lukket netværk. 

Det er ikke altid, at børn synes, at de optræder lige så nuttet, sjove eller dejlige, som du synes. 

Hvis dit barn ikke ønsker, at du deler billedet, bør du respektere dette. Det kan give en positiv anledning til en snak om, hvilke kriterier eller ønsker barnet har til billeddeling generelt. Og det har en positiv indflydelse på, om barnet føler sig respekteret.

Hvis du har børn, som er for små til at forstå, hvad sociale medier er, og hvad det betyder, at der bliver lagt et billede op, giver det ikke mening at spørge om lov. Her bør du tænke over, om de billeder, du ønsker at lægge op, kan tåle at se dagens lys, når dit barn bliver større – for når billederne først er online, mister man kontrollen med dem.

Dine digitale og private sikkerhedsindstilling giver dig mulighed for at kontrollere, hvem du deler billeder, videoer og anden information med.  

Tjek derfor dine indstillinger på fx Facebook, Instagram og Snapchat for at gøre det mere overskueligt at vurdere, om du bør dele et billede af dit barn, andre eller for så vidt af dig selv. Du kan overveje, om du skal gennemgå sikkerhedsindstillingerne sammen med dit barn, så du samtidig lærer dit barn om mulighederne for at sikre sit privatliv. 

Tjek også gerne privatindstillingerne på din smartphone generelt. Se evt. ti metoder til at sikre din smartphone her. 

Når du tager dit barn med på råd om billeddeling, bliver du først og fremmest klogere på dit barns grænser og ønsker.  Hertil hjælper du dit barn til at forstå, hvordan han/hun selv bør dele billeder af sig selv og andre. På den måde optræder du som en god rollemodel, som giver plads til, at vi kan have forskellige forbehold. 

Det kan være en god idé at tale med dit barn om hans/hendes ret til privatliv.  For når vi giver børn mulighed for at sige til og fra, så viser vi dem, at vi respekterer dem. På samme måde som vi forventer at de ikke deler billeder af os i fx en pinlig eller privat situation uden at spørge først.

Det står i FN’s børnekonvention, at børn har ret til privatliv. Det betyder, at et barn har ret til at selv at bestemme, hvad der deles om og af dem.

Der findes ikke danske regler, der tydeliggør, hvornår, hvordan og hvor meget forældre må dele – det er overladt til forældrene at vurdere. Børnekonventionen forudsætter altid at jo ældre barnet er – jo større medbestemmelse. Og da medbestemmelse kræver dialog, så er det vigtigt, at du taler med dit barn om, hvad privatliv betyder – måske det betyder noget helt forskelligt for jer – eller noget helt andet for dit barn, end hvad du havde forestillet dig.

Hvis du er nysgerrig på, hvad der står i FNs Børnekonvention, kan du se mere hos Børnerådet her.

 

Download maskerne her

Kunstneren Jakob Steen har skabt disse smukke glasmasker, som er brugt i filmen til at illustrere, at kunstværkerne kan beskytte børn mod billeddeling, fordi kunsten i sig selv er beskyttet af det, der hedder ophavsretsloven. Her kan du se og downloade kunstværkerne i PDFformat.

Baggrund for kampagnen: Kunsten at dele

Kampagnen “Kunsten at dele” udspringer af fænomenet Sharenting (en sammentrækning af ordene “share” og “parenting”), som dækker over forældres behov for og aktive valg om at dele billeder og videoer af deres børn på de sociale medier.

Der er de seneste år lavet forskellige undersøgelser af fænomenet. Senest har Børns Vilkår lavet en spørgeundersøgelse blandt 1.090 respondenter på BørneTelefonens hjemmeside. Her svarer 8 ud af 10 ja til, at deres forældre lægger billeder op af dem uden at spørge om lov. Herunder finder du mere baggrundsviden for kampagnen.

I en ny undersøgelse fra maj 2020, som Børns Vilkår har lavet blandt 1.090 respondenter på BørneTelefonens hjemmeside, svarer i alt 80 procent af respondenterne ’ja’ til, at deres forældre ofte, en gang imellem eller en sjælden gang imellem deler billeder af dem på sociale medier uden at spørge om lov. Lidt mere end 17 procent svarer, at det aldrig sker, mens knap 3 procent har svaret ’ved ikke’.

13 procent af dem, der svarer ja, er glade for, at deres forældre har lyst til at dele billeder af dem. 44 procent synes, det er flovt og pinligt, 37 procent bliver irriterede, mens 28 procent ikke føler sig respekteret, når det sker. 9 procent siger, billeddelingen gør dem kede af det, og kun 4 procent siger, de er ligeglade.

I undersøgelsen har respondenterne haft mulighed for at klikke af flere steder ift. hvad det får dem til at føle, når forældre deler billeder uden at spørge om lov.

Gennemsnitsalderen for brugerne på BørneTelefonens hjemmeside er 15 år.

En undersøgelse fra 2019, som Børns Vilkår har udarbejdet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge vedr. forældres billeddeling af børnehavebørn i alderen fem til seks år, viser, at kun 14 procent af forældrene altid spørger børnene om lov, inden de lægger billeder af dem ud på sociale medier. 64 procent svarer til gengæld, at de aldrig eller sjældent spørger børnene, inden de deler billeder. 

En tidligere undersøgelse af Epinion for DR foretaget i 2017 viser, at hele 39 procent af 1068 forældre til børn mellem 11 og 18 år, aldrig eller sjældent spørger deres børn om lov, når Facebook eller Instagram skal opdateres med børnebilleder.

Der er lavet flere undersøgelser af, hvor mange billeder, der er delt online af børn, inden de fylder en bestemt alder.

Fx viser et studie fra 2017 foretaget af Nominet, som varetager den britiske .uk-domænenavnsdatabase, at forældre i Storbritannien hvert år deler næsten 200 billeder online af deres børn, indtil de fylder seks år. Det betyder, at der ligger mere end 1.000 billeder af barnet online, inden det det startet i skole.

Og en nyere undersøgelse fra ultimo 2019 foretaget af Respons Analyse på vegne af UNICEF Norge, viser, at de størstedelen af forældre i Norge deler mellem et og ti billeder eller videoer af deres børn online i løbet af en måned. Det betyder, at der i gennemsnit vil være delt 1.165 billeder og videoer af et barn, inden barnet fylder 12 år.

Det er meget vanskeligt at forudse, hvad de billeder og videoer, som deles online, reelt kan bruges til senere hen. Vi ved ikke, hvad der sker i fremtiden.

Men det er netop den centrale pointe her. Fordi vi som forældre ikke ved, hvad billederne, vi deler online, bliver brugt til, bør vi tage ansvar på børnenes vegne på forhånd. Billederne kan blive brugt og misbrugt i andre sammenhænge, og mange billeder af dit barn er datapunkter, der samlet set skaber en digital identitet af barnet. Det kan fx ske gennem sociale mediers ansigtsgenkendelse, så når dit barn selv får en profil på sociale medier, kan det sociale medie genkende dit barn. Dvs. at barnet – med afsæt i forældrenes billeder – fra en tidlig alder får en identitet på sociale medier.

Vi ved ikke, hvad konsekvenserne er på længere sigt, men vi bør være opmærksomme på, at barnets digitale identitet potentielt kan fratage barnet privatliv, påvirke barnets selvforståelse og gør det nemmere at blive udsat for identitetstyveri.

Herunder kan du finde eksempler på cases fra hele verden, som viser forskellige konsekvenser af billeddeling.

USA: Megaface
UK: Who knows what about me?

Stor tak til jer, som har bidraget til udviklingen af kampagnematerialet.

Jakob Steen – Kunstner

Jacob Østergaard The Plant, venue

Christian Ameen – Instruktør og Shooting director

Thomas Sønderup – Still fotograf

Viktor Dahl– Musik

Welcome Post  – Posthus (udtales på engelsk)

CPH Sounddesign – Lydstudie

Worth Your While Agency

De skønne børnemodeller, som selv har udvalgt de billeder, der måtte indgå i kampagnen.

 

 

 

Kontaktoplysninger

Ønsker du mere viden kampagnen “Kunsten at dele”, som er en del af projektet Forældre i en digital verden eller samarbejdet mellem TDC og Børns Vilkår, kan du anvende nedenstående kontaktoplysninger.

Sine Gadeberg
Senior Corporate Relations Manager
Børns Vilkår

Send en mail

Henriette Gejsing
Chefkonsulent, CSR
TDC Group Sustainability

Send en mail

Universet "Forældre i en digital verden" er udviklet i samarbejde med TDC