Godt I sætter foden ned, forældre
Kære forældre
Børn – og små børn i særdeleshed – har brug for tryghed og omsorg for at trives og udvikle sig. Derfor forstår vi jer og står 100 % bag jer, når I demonstrerer i hele landet for at kræve mere og bedre omsorg for jeres børn, når I overlader det mest dyrebare, I har – jeres børn – i velfærdsstatens varetægt.
Små børn har brug for voksne i deres nærhed, som kan forstå børnene og handle på deres behov. Sådan er det desværre langt fra alle steder, hvor børn bliver passet. Vi forstår jeres frustration, når den daglige afsked med jeres barn foregår i et virvar af vikarer og barnegråd, og hvor både voksne og børn er usikre på, hvad dagen bringer. Vi forstår bekymringen om, hvorvidt nogen trøster jeres barn og om barnets behov for den rette støtte til at trives og udvikle sig bliver imødekommet. DR-dokumentaren ’Hvem passer vores børn?’ illustrerede det, mange er klar over, men har forsøgt at fortrænge: Velfærdsstatens rammer om de små børns hverdag er pressede – og sine steder nedslående og bekymrende.
Alle børn har ret til en tryg barndom – det er en tid, vi skal værne om. Fra forskningen ved vi desuden, at tryghed i den tidlige barndom er meget vigtig i forhold til at trives senere hen. Ved at investere i små børns tryghed, kan vi forebygge psykisk mistrivsel senere hen.
Forebyggelse er vigtigt, for vi har et stort og voksende samfundsproblem med ensomhed, angst og mistrivsel: Tre gange så mange børn og unge får i dag diagnosen angst eller depression som for ti år siden, og på BørneTelefonen handlede hver femte samtale i 2018 om psykisk mistrivsel som angst, ensomhed og selvmordstanker. Børns Vilkår mener, der er brug for at politikerne vedtager en bred, national plan, der sætter ind over for problemet. Et nødvendigt tiltag heri er at sikre, at der altid er kvalificerede hænder nok til at positivt at stimulere vores børn i de mange timer, de dagligt befinder sig i vuggestue og børnehave.
Det er nærliggende kun at pege fingre ad kommunerne og kræve, at de hæver normeringerne og ansætter flere pædagoger. Der er helt sikkert også brug for forsvarlige normeringer, ligesom der er brug for et løft af pædagoguddannelsen, så flere hænder også er kloge hænder. Virkeligheden er desværre også, at kommunerne er underlagt en økonomisk spændetrøje af regeringen: Selv hvis de gerne bruge flere penge på fx dagtilbud er de pålagt et ufleksibelt udgiftsloft for, hvor mange penge de må bruge på det stigende antal ældre og børn. Loftet betyder, at de befinder sig i en stram økonomisk spændetrøje, og kun i ringe grad kan prioritere investeringer i at styrke den tidlige indsats, hvor man først ser resultatet flere år frem.
Regeringen fremhæver, at de har øget investeringer i sociale normeringer og småbørnsområdet. Det er en prisværdig, men alt for lille håndsrækning. Vi ved fra flere institutioner, der befinder sig i udsatte områder, at ekstrabevillinger fra staten har medført, at kommunen blot har skåret i sit eget tilskud til institutionen. Børnene mærker så ingen forskel!
Der er desværre også den udfordring, at området ikke har den store politiske bevågenhed de dage, hvor der ikke demonstreres. I en Epinionmåling, foretaget af alliancen ’Småbørnsløftet’, op til kommunalvalget I 2017 udpegede kun 5 pct. af de adspurgte kommunalpolitikere ’børnepasning’ som det vigtigste valgtema – langt efter de andre store velfærdsområder som ældre, skoler, sundhed og socialpolitik. Også landspolitisk er området blevet flyttet mellem skiftende ministerier. Det er slet ikke godt nok.
Men godt, I råber op, kære forældre.
Det er på tide, at politikere på alle niveauer retter blikket på de små børn og går i gang med at indrette og drive vuggestuer og børnehaver på børnenes – og ikke økonomiens – præmisser. Det ville helt sikkert kunne betale sig både menneskeligt og økonomisk.
Venlig hilsen Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.