Kvinde står foran en klasse og smiler, med flere børn der har hænderne i vejret i foggrunden
Bliv underviser hos Børns Vilkår

Undervisningsforløb

Vi har lavet et undervisningsforløb, der giver ukrainske børn kendskab til vores chat, så de får handlemuligheder og mod til at søge hjælp, hvis noget er svært.

Børn sidder på en række på deres computere

Materialer til ukrainske børn, unge og forældre

Vi har lavet plakater på ukrainsk, som I kan hænge op i klasserne. Derudover kan I bestille små kort med information om den ukrainske BørneTelefon og en folder til ukrainske forældre.

Ukrainsk BørneTelefon og chat

Vores ukrainsktalende rådgivere på BørneTelefonen sidder klar til at lytte, støtte og hjælpe de ukrainske børn. Vi kan hjælpe børnene med at få sat ord på det, der er svært, og støtte dem i at søge hjælp, hvis det er nødvendigt.
Hvis børn ringer med fortællinger om omsorgssvigt, kan vi hjælpe med kontakt til kommunen og tilbyde barnet en gratis bisidder.  

BørneTelefonen kan også hjælpe barnet med at finde sig til rette i en dansk virkelighed, blandt nye venner og kærester. Børn på flugt er også bare børn, der sidder med spørgsmål og tanker om venskaber, kærlighed, udseende og meget mere.   

Børnene ringer på BørneTelefonens nummer 116 111, hvorefter de viderestilles til vores ukrainsk-talende rådgivere.  

  • Mandag: 15-20 
  • Onsdag: 15-20 

116111.dk kan børnene chatte med en rådgiver fra BørneTelefonen på ukrainsk.

Brunhåret kvinde set bagfra visker ud på en tavle

Brug vores FagTelefon

Børns Vilkårs FagTelefon kan give råd og vejledning, hvis du har spørgsmål i forbindelse med en børnefaglig problemstilling. 

Du kan altid ringe til FagTelefonen, hvis du har behov for drøftelser og vejledning i konkrete sager. 

FagTelefonen vil eksempelvis kunne give råd og vejledning, hvis du er i tvivl om, om du skal underrette kommunen, eller hvordan du skal tale med barnet om det, du har observeret, og hvis du er i tvivl om, om barnet er i trivsel. 

Kontakt FagTelefonen

Ring til Fagtelefonen og få råd og vejledning i forbindelse med børnefaglige spørgsmål.

Ring på 35 55 55 58

Mørkhåret dreng sidder og taler med en voksen

Bisidning

Gennem vores bisidderordning, kan vi hjælpe barnet med kontakten til kommunen, hvis et barn ønsker det og har brug for mere hjælp, foranstaltet af kommunen. Børns Vilkårs bisiddere er erfarne socialrådgivere der kan være en uvildig og tryghedsskabende voksen for barnet, der sikrer barnets rettigheder og perspektiv i samtalen med kommunen.  

Denne hjælp rummer helt særlige muligheder for at understøtte barnets inddragelse i sin egen sag og sikrer, at barnet er forberedt til samtalen. Vores bisiddere hjælper barnet til at fortælle det, der kan være svært og sørger for at barnets ønsker kommer frem. Bisidderen varetager kun barnets interesser og er der for barnet både før, under og efter mødet